Hudkræftdatabasen har lukket de sorte huller: Nu kan patienter følges på tværs af sektorer

Den kliniske kvalitetsdatabase for hudkræft har styrket sin dækningsgrad og udbygget sin registrering, så patienter kan følges på tværs af sektorer. Databasen kan derfor nu hjælpe med at guide patienter til den bedste behandling ifølge Hudkræftdatabasens formand. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor antallet af hudkræfttilfælde fortsætter med at stige markant og lægger pres på speciallægepraksisser og hospitalerne, lyder det. 

”Vi er meget glade for, at vi nu er tæt på at have overblik over hele sygdomsområdet.” 

Sådan lyder det fra Henrik Sølvsten, der er praktiserende dermatolog og formand for den landsdækkende kliniske kvalitetsdatabase, Hudkræftdatabasen.

I den seneste årsrapport for 2024/2025 fremgår det, at databasen er lykkedes med at få en 85 procent dækningsgrad fra de praktiserende hudlæger.

Allerede i 2022 var dækningsgraden på 78 procent, og efter indførslen af realtidsdata i 2023 er den steget gradvist. Indførslen af realtidsdata betyder, at speciallægerne løbende kan opdatere og korrigere mangelfuld registrering af tumorer, mens forløbene stadig er aktive, ligesom de kan følge udviklingen af en tumor mere aktivt.

”Det gør en stor forskel, at man kan se sine egne data undervejs og rette op, hvis noget ikke hænger sammen,” siger Henrik Sølvsten og påpeger, at målet er at komme op på en dækningsgrad over 90 procent.

Stigningen betyder, at dækningsgraden nu i høj grad er repræsentativ for alle speciallægepraksisser, hvilket giver et unikt overblik over sygdommen, ifølge Henrik Sølvsten.

Sort boks åbenbarer sig

Henriks Sølvstens begejstring skyldes ikke kun, at dækningsgraden er steget for speciallægerne.

Han er endnu mere begejstret for, at databasen har fået et større sigte og nu også kan medregne data fra hospitalerne.

For første gang er data fra landets plastikkirurgiske og onkologiske afdelinger også med i rapporten, hvilket har gjort usynlige mønstre synlige.

”Databasen giver os mulighed for at se patienternes vej gennem systemet, fra praksis til hospital og eventuelt tilbage igen. Det har tidligere været en sort boks. Nu kan vi se, hvor samarbejdet fungerer godt, og hvor der opstår uhensigtsmæssigheder,” siger Henrik Sølvsten.

Hudkræftdatabasen bygger på systematisk registrering af tumortype, behandlingsmetode, anvendt anæstesi og eventuelle recidiver, hvilket gør det muligt at sammenholde behandlingsvalg og resultater på tværs af specialpraksis og hospitalsafdelinger.

Det kommer til at få stor betydning for behandling af hudkræft på tværs af sektorer i fremtiden, mener Henrik Sølvsten. 

”Det er helt afgørende at have overblik over, fordi de mange tusind tilfælde af hudkræft har meget varierende behandlingsbehov og meget forskellige omkostninger,” siger han. 

De seneste 10 år er antallet af hudkræfttilfælde steget med 150%.

I 2024/2025 blev 32.496 patienter tilset af en hudlæge for hudkræft, hvilket er en stigning på cirka otte  procent fra året før. Basalcellekræft og pladecellekræft udgør størstedelen af tilfældene, hvor behandlingsresultaterne er gode med cirka 98 procent recidivfrihed 15 måneder efter behandling.

Den markante stigning belaster både praktiserende dermatologer og hospitalsafdelinger, og Henrik Sølvsten advarer på baggrund af rapporten om, at den nuværende kapacitet kan blive utilstrækkelig, hvis udviklingen fortsætter.

Rollefordelingen bliver mere tydelig

Udvidelsen af databasen til også at inkludere data fra plastikkirurgiske og onkologiske afdelinger giver både nye muligheder for databasen og for de læger, der bruger den, ifølge Henrik Sølvsten.

Databasen kan nu bedre følge patientens forløb og på den baggrund hjælpe lægerne til at træffe fagligt velbegrundede beslutninger, hvor behandlingsniveau og ressourceforbrug står på mål med sygdommens kompleksitet. 

”Vi kan nu se, om plastikkirurgiske afdelinger primært varetager de højt specialiserede dele af sygdommen, eller om de også tager patienter, som i princippet kunne være behandlet i speciallægepraksis. Det er vigtigt både af hensyn til patienterne og til den samlede kapacitet i systemet,” siger Henrik Sølvsten.

Plastikkirurgiske afdelinger kan via databasen se, hvordan deres behandlingsmønstre placerer sig i forhold til nationale standarder og andre afdelinger. Deres arbejde vurderes ud fra flere parametre som operationsform, anvendelse af fuld bedøvelse og kompleksiteten af det kirurgiske indgreb.

”De plastikkirurgiske afdelinger skal varetage funktionen for de mest komplicerede behandlinger med fuld bedøvelse og/eller komplicerede operationsteknikker, hvilket databasen nu giver et dækkende overblik over også, så de forskellige afdelinger kan se, hvordan kollegaerne andre steder i landet gør det,” siger Henrik Sølvsten.

Han peger samtidig på, at databasen dermed ikke alene dokumenterer behandlingskvalitet, men også fungerer som et redskab til at understøtte en mere hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem sektorerne.

De nye data fra hospitalerne vil derfor styrke behandlingerne og spare sundhedsvæsenet for penge, vurderer Henrik Sølvsten. 

Kan overføres til andre områder

Ifølge Henrik Sølvsten er succesen med at nå den høje dækningsgrad med realtidsdata og det tværfaglige samarbejde vigtig viden for databasen, som kan overføres til andre sygdomsområder end hudkræft.

For eksempel til de to nye databaser om psoriasis og kontaktallergi, som han oplyser, er ved at blive etableret. 

”Hudkræftdatabasen er et eksempel på, hvordan man kan anskueliggøre tværfagligt og tværsektorielt samarbejde og skabe synlighed og udnytte forskellige specialers forskellige kompetencer,” siger han og fortsætter:

”Alene i det tværsektorielle samarbejde mellem sygehusbaserede afdelinger i dermatologi og hudlæger i speciallægepraksis ligger der potentialer til tydeliggørelse af aktørernes kompetencer og begrænsninger og dermed et bedre samarbejde. Eksempelvis forventer vi, at databaserne for kontaktallergi og Dermbio ved psoriasis vil afdække mulighederne for et bedre samarbejde.”

Hudkræftdatabasen, der blev etableret i 2010, registrerer udredning og behandling af al ikke-melanom hudkræft, og der indberettes omkring 22.000 patientforløb årligt.

Artiklen har været bragt i Medicinske Tidsskrifters print-magasin for specialister, marts 2026.