Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Professor: Behov for viden om brug af supplerende behandling

Merete Hetland

Som behandlende reumatolog er der et udækket behov for evidens om gigtpatienters brug af supplerende behandling. Og dette er aktualiseret af mange smerteplagede patienters brug af cannabis.

Det mener professor i reumatologi ved Rigshospitalet i Glostrup, Merete Hetland.

Mange reumatologers kliniske erfaring er, at særligt de patienter, som har smerter og er trætte, benytter sig af supplerende, alternativ behandling og især af kosttilskud.

Alligevel bliver der ikke systematisk og rutinemæssigt indsamlet oplysninger om emnet. Merete Hetland mener dog, at der bliver spurgt ind til det, hvis der ringer alarmklokker i form af at den konventionelle behandling giver bivirkninger eller ikke virker som forventet.

I dag er reumatologer dygtigere end nogensinde til at behandle gigtsygdomme, og langt de fleste patienter er derfor velbehandlede. Men kroniske smerter, træthed (fatigue), permanente ledskader og deraf følgende funktionsbegrænsninger fylder fortsat i nogle patienters hverdag. Mange af de patienter tager derfor sideløbende med den konventionelle behandling sagen i egen hånd, og ligesom inden for andre sygdomme, eksempelvis kræft, benytter de sig også af alternative eller supplerende behandlingsformer eller medicin. Især kosttilskud.

”Behandlingen af gigtpatienter er blevet langt bedre i dag end den var for ti-15 år siden. Det betyder, at langt færre patienter har ondt, og færre patienter tager derfor også smertestillende medicin for at klare hverdagen. Men der er naturligvis en gruppe af patienter – især de, som ikke har tilstrækkelig effekt af den konventionelle medicin - som bliver ved med at have ondt og lide af fatigue og derfor forsøger sig med supplerende behandling og kosttilskud,” siger Merete Hetland.

Supplerende behandling kan nedsætte effekt

Der eksisterer bred anerkendelse af, at især den gruppe af patienter i udbredt omfang tyr til supplerende behandling og kosttilskud – men de registreres ikke systematisk og rutinemæssigt oplysninger om emnet, og der mangler et mere præcist indblik i, hvilke former for alternativ behandling og medicin patienterne bruger – ligesom behandlere heller ikke ved nok om bivirkninger og eventuel effekt.

Gigtlægerne ved for eksempel, at mange af de patienter, som oplever smerter og fatigue, forsøger sig med eksempelvis cannabis.

”Vi ved, at det er udbredt at prøve det – men patienterne holder stort set alle op igen på grund af bivirkninger og fordi de oplever manglende effekt,” fortæller Merete Hetland, som tilføjer, at hun har særligt fokus på den supplerende behandling, hvis hun oplever, at den konventionelle behandling hos en patient ikke virker som forventet eller giver uventede bivirkninger.

”Vi ser nogle gange, at den supplerende behandling eller kosttilskud kan interagere med den konventionelle behandling og enten nedsætte effekten af denne eller give bivirkninger.”

Behov for viden og forskning

Gigtforeningen har allerede for nogle år tilbage gjort et stort arbejde for at kortlægge, hvilke former for alternativ eller supplerende behandling gigtpatienter benytter sig af. Det fremgår eksempelvis, at især kosttilskud er populært blandt gigtpatienterne. Men der er et behov for yderligere viden, mener Merete Hetland:

”Vi har især behov for at vide, om de kosttilskud, som patienterne tager, interagerer med den konventionelle behandling og nedsætter effekten af denne. En større indsigt i alternative eller supplerende behandling vil ligeledes kunne være med til at beskytte patienterne mod at bruge penge på noget, som ingen veldokumenteret effekt har.”

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter