Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Jens Flensted Lassen: Reformer kan underminere dele af det kardiologiske fundament

Skrevet af Bo Karl Christensen den i kategorien Hjertekar.

Jens Flensted Lassen

Dansk kardiologi har opbygget et internationalt anerkendt akutberedskab og en højt specialiseret kvalitet gennem årtier. Men en kommende sundhedsreform, uddannelsesændringer og manglende monitorering risikerer at svække det system, der redder liv hver dag, advarer forperson for Dansk Cardiologisk Selskab, Jens Flensted Lassen.

”Der sker rigtig mange ting med strukturen i sundhedsvæsenet lige nu. Man laver en ny uddannelsesreform, man flytter ressourcer fra det sekundære til det primære sundhedsvæsen, man opruster kommunerne og almen praksis. Lige præcis i kardiologien er det en enorm udfordring, og det bekymrer os rigtig, rigtig meget,” siger Jens Flensted Lassen. Han understreger, at problemet opstår, hvis omlægningen sker uden samtidig at sikre og fastholde de funktioner, der i dag redder liv.

Kardiologien adskiller sig fra mange andre internmedicinske specialer ved sin markant akutte dimension. Hjertestop uden for hospital, store ST-elevationsinfarkter og akut hjertesvigt kræver øjeblikkelig og højt specialiseret behandling, og behandlingssuccesen er tidsafhængig.

”Man dør af hjertestop uden for hospital, man dør af store blodpropper i hjertet, og man dør af akut hjertesvigt. Det kræver et præhospitalt system med ambulancer, helikoptere og akutlæger – og højt specialiserede afdelinger med meget kompetente mennesker på vagt 24/7,” siger Jens Flensted Lassen. Ifølge ham er netop denne del ikke tilstrækkeligt adresseret i arbejdet med strukturreformen. Samtidig reduceres den højt specialiserede del af speciallægeuddannelsen, mens den brede internmedicinske del styrkes. Det kan potentielt ske på bekostning af kvaliteten af den højtspecialiserede behandling, hvis man ikke er omhyggelig.

”Vi støtter til fulde, at mere behandling skal rykkes tættere på borgerne, og vi hilser styrkelsen af almen praksis og det nære sundhedstilbud meget velkomment, men vi er bekymrede for, at man hælder alle de landvindinger, vi har opnået inden for den akutte kardiologi, ud med badevandet, hvis vi ikke er opmærksomme nok på alle dele af sundhedsvæsenet,” siger Jens Flensted Lassen. Danmark har i dag et system, der i hans optik fungerer usædvanligt godt, også internationalt. Der er et stærkt præhospitalt beredskab, højt specialiserede centre, lokale sygehuse med rehabilitering og udredning og et samarbejde med almen praksis i vækst.

”Hvis man lader pendulet svinge helt over til det nære, så risikerer vi at svække det højt specialiserede.”

Sårbare risikerer at drukne

Hjertesygdomme er tænkt ind i kommende kronikerpakker, og her ser Jens Flensted Lassen en strukturel udfordring.

”I det øjeblik man har haft en hjertesygdom, bliver man i princippet kroniker resten af livet, selvom man måske er velbehandlet inden for de første timer,” siger han. En ensartet pakkelogik kan ifølge ham betyde, at ressourcer bindes til brede opfølgningsprogrammer, også hos patienter med lav risiko, mens de mest sårbare risikerer at drukne i systemet – så her skal der tænkes klogt og sikres godt tværsektorielt samarbejde.

”Ellers risikerer man at bruge ressourcer på rigtig mange, der ikke har brug for dem, og det indebærer en risiko for, at det kan gå ud over ud over de ressourcesvage, som virkelig har brug for en tæt opfølgning,” siger Jens Flensted Lassen. Decentralisering kræver samtidig massive kompetenceløft i både almen praksis, i kommunerne, der skal organisere opgaverne, og i speciallægeuddannelsen, der ændres parallelt. Ifølge den kardiologiske forperson skaber det en betydelig risiko, hvis ikke omlægningen sker koordineret og med tydelig kvalitetssikring.

Måske verdens bedste

Samtidig ærgrer det Jens Flensted Lassen, at myndighederne ikke har sikret, at der kan laves bred monitorering af behandlingskvaliteten.

”Når man laver så stor en omvæltning i sundhedsvæsenet, er man nødt til at kunne monitorere effekten. Får vi mere sundhed for pengene? Får patienterne den behandling, der er der?,” lyder det fra ham. Danmark har omfattende kvalitetsdatabaser og registre, men sammenhængen på tværs af sektorer er fortsat utilstrækkelig, pointerer Jens Flensted Lassen, der har kæmpet i mange år for, at danske forskere kan få adgang til data på tværs af regioner og sektorer. Data fra kommuner og almen praksis integreres nemlig ikke fuldt ud i de nationale opfølgningssystemer, som det er nu.

”Vi har nogle af de bedste databaser – eller potentialet til nogle af de bedste databaser – på verdensplan, men vi har ikke høstet gevinsten og udnyttet potentialet. Det er utroligt frustrerende, da vi kunne opnå meget med den viden, der ligger i vores data,” siger Jens Flensted Lassen og forklarer, at den nationale behandlingsvejledning allerede beskriver, hvad der bør monitoreres. Implementeringsgrad, indlæggelser og overlevelse kan derfor identificeres og følges, hvis datainfrastrukturen prioriteres. Konsekvensen kan være, at reformens effekter først bliver synlige, når det er for sent.

”Hvis forebyggelsen svigter, ser vi først resultatet om 15 til 20 år. Hvis akutbehandlingen svigter, ser vi resultatet med det samme. Så kan man sige, at det her er en fantastisk succes i 15 år – lige indtil det ikke er det længere,” siger han. 

 

Artiklen har været bragt i Medicinske Tidsskrifters print-magasin for specialister, marts 2026