Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift

Europæiske kardiologer sætter fokus på hjerterehabilitering med ny vejledning

Skrevet af Bo Karl Christensen den i kategorien Hjertekar.

ESC: Hjerterehabilitering får stærke anbefalinger efter akut koronart syndrom og ved kronisk koronarsygdom og bør samtidig tilbydes langt bredere.

ESC har for første gang samlet anbefalingerne om hjerterehabilitering i en selvstændig guideline, som er publiceret i European Heart Journal i forbindelse med ESC 2026 i München.

En af de stærkeste anbefalinger gælder patienter efter akut koronart syndrom (ACS) eller med kronisk koronart syndrom (CCS). Her anbefaler ESC hjerterehabilitering for at reducere risikoen for kardiovaskulær død og myokardieinfarkt (klasse I, evidensniveau A). Rehabilitering anbefales samtidig for at reducere hospitalsindlæggelser og forbedre fysisk funktion og helbredsrelateret livskvalitet (I B1).

Anbefalingen bygger blandt andet på en meta-analyse med 23.172 patienter med ACS eller CCS, med eller uden PCI eller CABG, hvor rehabilitering reducerede kardiovaskulær mortalitet, myokardieinfarkt og hospitalsindlæggelser. Der blev derimod ikke påvist en reduktion i samlet mortalitet.

ESC udvider samtidig anbefalingerne til en række patientgrupper, hvor hjerterehabilitering hidtil har været mindre systematisk anvendt. Ved kronisk HFrEF anbefales rehabilitering for at reducere hospitalsindlæggelser og forbedre fysisk funktion og livskvalitet (I B1), mens patienter med HFpEF også får en klasse I-anbefaling for forbedring af fysisk funktion og livskvalitet. Rehabilitering anbefales desuden efter ICD- eller CRT-implantation (I B1).

For patienter med aortastenose efter kirurgisk aortaklapudskiftning (SAVR) eller TAVI anbefales hjerterehabilitering for at forbedre fysisk og mental funktion samt livskvalitet (I B1). Evidensen er svagere efter anden hjerteklapkirurgi, hvor rehabilitering kan overvejes med henblik på at reducere genindlæggelser (IIb B2).

Ved atrieflimren bør hjerterehabilitering overvejes for at reducere symptomernes sværhedsgrad og byrde, episodefrekvens og -varighed samt recidiv og samtidig forbedre fysisk funktion og den mentale del af livskvaliteten (IIa B1). Samme anbefalingsgrad gælder rehabilitering efter radiofrekvensablation med henblik på forbedret fysisk funktion og livskvalitet.

Guidelinen lægger desuden vægt på, at rehabiliteringen bør begynde tidligt. Tidlig opstart anbefales generelt hos patienter med indikation for hjerterehabilitering for at øge deltagelsen og forbedre funktionelle outcomes (I C). Hos patienter indlagt med dekompenseret hjertesvigt bør rehabilitering overvejes så snart, det kan gennemføres sikkert (IIa B2).

Rehabiliteringen skal være individuelt tilrettelagt og omfatter ikke kun fysisk træning, men også optimering af den medicinske behandling, håndtering af kardiovaskulære risikofaktorer, patientuddannelse, ernæring, rygestop samt psykosocial støtte.

ESC åbner samtidig for en mere fleksibel organisering. Centerbaseret hjerterehabilitering er fortsat anbefalet som standard (I B1), mens tele- og hybridrehabilitering bør overvejes som alternativer hos blandt andet patienter med koronarsygdom og hjertesvigt (IIa B1). Guidelinen understreger dog, at evidensen ikke er lige stærk for alle leveringsformer og patientgrupper.