Ældre IBD-patienter får ikke moderne medicinsk behandling
Inflammatorisk tarmsygdom er almindeligt forekommende hos ældre mennesker, men der er stor forskel i valg af behandling for de forskellige aldersgrupper. Det viser et stort registerstudie fra Karolinska Instituttet i Sverige.
Af studiet fremgår det, at yngre patienter i højere grad modtager moderne immunmodulerende lægemidler og TNF-hæmmere, mens ældre patienter oftere fik kortisonbehandling.
Patienter mistænker økonomiske overvejelser, mens fagfolk peger på flere årsagssammenhænge.
Tidligere undersøgelser har hævdet, at det ikke er almindeligt, at inflammatoriske tarmsygdomme debuterer hos mennesker over 60 år, og når den gør det, fremstår den mindre alvorlig.
I Sverige har Åsa Hallqvist Everhov, forsker ved Institut for Klinisk Forskning og Uddannelse, Södersjukhuset (KI SÖS) på Karolinska Instituttet og mavetarmkirurg på Södersjkukhuset i Stockholm undersøgt forekomst og behandling af IBD hos ældre patienter.
”Vi forsøgte at fastslå forekomsten af inflammatorisk tarmsygdom i ældre aldersgrupper, og om der er nogen forskel i, hvordan de behandles, og hvordan de bruger sundhedsvæsenet,” siger Åsa Hallqvist Everhov i en pressemeddelelse fra Karolinska Instituttet.
Mere steroidbehandling og flere kontakter til sundhedsvæsenet
Registerstudiet, som blev udgivet som artikel i Gastroenterology i november 2017 har vist, at patienter over 60 år ofte modtager steoridbehandling for deres inflammatoriske tarmsygdom fremfor biologiske lægemidler rettet mod immunsystemet.
Studiet omfattede alle nye tilfælde af inflammatorisk tarmsygdom i Sverige mellem 2006 og 2014. Gruppen på knap 28.000 patienter blev opdelt i tre undergrupper afhængigt af sygdomsdebut: I barndommen (under 18 år), som voksen (mellem 18 og 59 år) og som ældre (over 60 år). Den mest almindelige alder for debut af inflammatorisk tarmsygdom, enten Crohns sygdom eller colitis ulcerosa, er 20-30 år. Forskerne sammenlignede patienternes forbrug af sundhedsvæsenet med en tilsvarende aldersgruppe fra den generelle befolkning.
Lidt over en femtedel af studiets deltagere var over 60 år gamle. Studiet viser også, at denne gruppe modtog flere ydelser fra sundhedsvæsenet end de to yngre grupper og også i forhold til den tilsvarende gruppe jævnaldrende uden inflammatorisk tarmsygdom. De ældre deltagere med IBD blev oftere opereret og dette tidligere end de yngre efter deres sygdomsudbrud. Mange blev opereret allerede inden for det første år.
”Det er med andre ord almindeligt, at sygdommen begynder efter 60-års alderen, og vi fandt ingen beviser for, at sygdomsfremgangen forløber mildere,” siger Åsa Hallqvist Everhov.
Et vigtigt fund i registerstudiet var den store forskel i medicinering mellem aldersgrupper. Flere yngre patienter modtog moderne immunmodulerende lægemidler og TNF-hæmmere, mens den ældre kortisonbehandling oftere blev givet til de ældre patienter.
”Vi kender ikke årsagen til dette, men det kan enten skyldes underbehandling eller forsigtigt valg af medicin, da de nyere lægemidler indeholder visse risici og bivirkninger, og ældre patienter får ofte i forvejen potente lægemidler,” siger Åsa Hallqvist Everhov.
Forskel i behandling – men ikke forskelsbehandling
Ebbe Langholz
Overlæge, dr.med. Ebbe Langholz fra Gastroenheden på Herlev Hospital genkender det svenske studies resultater, men finder ikke resultaterne specielt overraskende.
”Jeg tror, at forskellen i behandlingsmønster hos yngre og ældre patienter skyldes mange ting, men det er ikke et udtryk for ulighed i behandlingen,” siger Ebbe Langholz og nævner, at der generelt er en større bekymring for behandlingen af de ældre, da behandling med immundæmpende og biologisk medicin både medfører en større risiko for infektioner og for at udvikle anden kræftsygdom, særligt lymfomer.
At biologisk behandling er kontraindiceret hos hjertesyge patienter, som der er flere af i den ældre patientgruppe, udgør også én af årsagerne til forskel i valg af behandling.
”Ældre patienter har ofte en kraftig debut af sygdommen, men hvis sygdomsaktiviteten går i ro, har de et mere godartet forløb på længere sigt og dermed mindre behov for immundæmpende behandling,” siger Ebbe Langholz som mulig forklaring på, at flere ældre ifølge registerstudiet bliver opereret tidligere i forløbet.
De fleste registreringsstudier om biologisk behandling er baseret på patienter mellem 18 og 60 år, og de manglende klinisk kontrollerede undersøgelser af folk over 60 år med disse sygdomme er også en årsag til forsigtighed ved valg af behandlingsform.
Sikkerhed fremfor økonomi
Charlotte Lindgaard Nielsen, formand for Colitis-Crohn Foreningen, kan også genkende andelen af ældre nydiagnosticerede patienter med inflammatorisk tarmsygdom, selvom hun ikke har opgjort statistik på medlemmernes debutalder.
Hun er overbevist om, at resultaterne fra den svenske undersøgelse kan genfindes hos danske patienter.
”Den ældre medicinske patient får i langt højere grad tilbudt billigere produkter, hvorimod den yngre patient oftere får tilbudt biologisk behandling,” mener Charlotte Lindgaard Nielsen og kæder tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet sammen med en tendens til at være mindre højtråbende i forhold til behandlingstilbud.
”Og så tror jeg, det er et spørgsmål om økonomi – at man kan spare mest muligt der, hvor der er mindst fokus. Det er jo forskelsbehandling,” siger Charlotte Lindgaard Nielsen.
At der skulle være økonomiske overvejelser i forhold til valg af behandling, afviser overlæge, dr.med. Ebbe Langholz absolut.
”Hvis du har en indikation, der siger, at denne patient skal behandles, så gør vi det – uanset pris,” siger Ebbe Langholz og understreger, at de sikkerhedsmæssige betragtninger er vigtigere i valget af behandling til ældre patienter.