Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kvinder negligerer og skjuler leddegigt på jobbet

En kvalitativ undersøgelse af sammenhæng mellem arbejdsliv, moderskab og livet med leddegigt viser, at kvinderne fortier og negligerer deres sygdom, fordi arbejdslivet fylder meget. 

Studiet følger 20 leddegigtramte kvinder, som er tilknyttet Kong Christian X´s Gigthospital i Gråsten samt reumatologisk afdeling på Odense Universitetshospital. Kvinderne i undersøgelsen er i den periode af livet, hvor de har hjemmeboende børn og er på arbejdsmarkedet. Helle Feddersen, Ph.d., sygeplejerske, cand. pæd. soc., har interviewet kvinderne og observeret dem i deres hjem og på deres arbejdsplads. Derudover har hun observeret kvinderne, når de var til ambulant opfølgning på Kong Christian X´s Gigthospital i Gråsten. Og konklusionen er klar – arbejdslivet fylder meget hos kvinderne.

Helle Feddersen ønskede at kortlægge, hvordan mødre på arbejdsmarkedet håndterer en kronisk sygdom. Derfor har hun interviewet kvinderne om deres dobbeltrolle som mor, arbejdskraft og kronisk syg. Derudover har Helle Feddersen fokuseret på områder som håndtering af moderrollen i hjemmet eller som arbejdskraft på arbejdspladsen. Nogle af kvinderne var på fuldtid, nogle var på selvvalgt deltid mens andre var i fleksjobs. Kvinderne havde både stillesiddende kontorjobs og mere fysisk betonede jobs.

Plads til at tale om sygdommen

Helle Feddersen ønskede også at undersøge, hvilken kontakt kvinderne havde med sundhedsvæsnet. Derfor fulgte hun kvinderne, når de var til sygeplejekonsultationer på Gråsten Gigthospital. Her oplevede Helle Feddersen, at der var plads til, at kvinderne kunne tale om deres sygdom – noget hun ellers ikke oplevede, at der var meget plads til i kvindernes liv.

Hos mange af kvinderne blev reumatoid artritis fortiet og negligeret, fordi de ikke ønskede, at sygdommen skulle fylde i deres funktion på arbejdsmarkedet. Kvinderne ville derimod gerne vurderes på deres faglige og personlige kvalifikationer på arbejdspladsen. Derfor oplevede Helle Feddersen, at kvinderne ikke tog så meget hensyn til deres sygdom, når de var på arbejde. Det resulterede ofte i, at kvinderne ikke havde mere energi tilbage, når de kom hjem efter endt arbejdsdag.

”Kvinderne måtte ofte lægge sig og hvile, når de kom hjem efter arbejdsdagen,” siger Helle Feddersen.

Kvinderne havde dårlig samvittighed

I privaten oplevede Helle Feddersen, at kvinderne prioriterede de helt nære ting såsom at læse historier op for børnene, sidde i sofaen og se en film sammen eller at putte og nusse med børnene. En del af de mere praktiske opgaver såsom rengøring og madlavning blev overladt til manden og hos nogle familier også til de lidt større børn. Nogle af de steder, hvor kvinderne blev nødt til at bede om hjælp til også de nære omsorgsopgaver, var ved ble – og tøjskift på spædbørn, hvor snipper på bleen eller små sokker ikke kunne håndteres med leddegigten. Helle Feddersen fortæller: 

”Kvinderne har dårlig samvittighed over for deres mænd og nogle har over for deres store børn, som må hjælpe til for at få hverdagen til at hænge sammen. Kvinderne er også bekymrede for deres parforhold, som de oplever belastes af, at de har reumatoid artrit,” siger Helle Feddersen.

 Kvinderne blev nødt til at skære ned på udadvendte aktiviteter såsom at bage kage til forældremøder, sætte stole op eller deltage i klasseforældreråd. Noget som Helle Feddersen betegner som, at kvinderne måtte krybe uden om med dårlig samvittighed.

 Afsluttende fortæller Helle Feddersen, at hun overordnet har oplevet, at kvinderne i forbindelse med forskningsprojektet, har reflekteret over deres egen rolle. Mange af kvinderne har meldt tilbage, at arbejdslivet fylder alt for meget – og det har de egentlig et ønske om at lave om på.   

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift