Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Sammenhæng mellem kæmpecellearteritis og diabetes

En nyere dansk undersøgelse fastslår nu, at der er sammenhæng mellem kæmpecellearteritis og en diabetesdiagnose. Forskerne mistænker brug af prednisolon i behandlingen. 

Mikkel Faurschou, funktionsansvarlig overlæge på Klinik for Højt Specialiseret Reumatologi, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet er en af forskerne, der har været med til at kortlægge sammenhængen mellem at blive diagnosticeret med kæmpecellearteritis og efterfølgende udvikle diabetes.

Mikkel Faurschou fortæller, at undersøgelsen har fulgt 1682 danske patienter i tidsperioden 1997 til 2015. Kriterierne for, hvilke patienter der blev undersøgt, var om de var diagnosticeret med biopsi-understøttet kæmpecellearteritis. Derfor var det kun patienter, som havde været indlagt på et dansk hospital for første gang samt havde fået foretaget en biopsi fra et blodkar, der understøttede diagnosen, som var med i undersøgelsen.

Patienterne blev også fulgt i andre danske registre. Blandt andet CPR-Registret, så man kunne overvåge deres livslængde. Derudover blev patienterne overvåget i Lægemiddelstatistikregistret, hvor forskerne så på, hvor ofte den enkelte patient gik på apoteket for at hente diabetesmedicin. Derudover så man på, hvor mange der hentede prednisolon og prednison over tid.

”Hypotesen var, at sukkersyge er mere udbredt hos den gruppe end hos andre danskere, som følge af anvendelsen af prednisolon og lignende præparater,” siger Mikkel Faurschou.

For at underbygge hypotesen blev der undersøgt ni raske danskere af samme alder og køn, som ikke var diagnosticeret med kæmpecellearteritis for hver patient, der var med i undersøgelsen.

Første år er højrisiko

Mikkel Faurschou fortæller, at når man ser på tiden fra diagnosetidspunktet og frem til 2015, hvor undersøgelsen stoppede, var der et klar billede af, hvornår patienterne var i højrisiko for at udvikle diabetes. Inden for det første år efter diagnosetidspunktet viste det sig, at patienterne havde en syv gange højere risiko for at udvikle diabetes end andre danskere.

”Efter det første år falder risikoen for diabetes-udvikling til niveau med risikoen i resten af befolkningen. Jeg mener, at det hænger sammen med, at prednisolon øger blodsukkeret hos alle, der indtager præparatet. Derfor hænger den forhøjede risiko for at udvikle diabetes i det første år nok sammen med, at det er i den periode, patienterne får store doser prednisolon for at få sygdommen under kontrol,” siger Mikkel Faurschou.

Man kunne se på dosis-responsforholdet, at risikoen for diabetes følger den daglige dosis af prednisolon i det første år, fortæller Mikkel Faurschou.  

For mange patienter i langtidsbehandling

Derudover viste undersøgelserne også, at omkring en tredjedel af patienterne fortsat var i behandling med prednisolon ti år efter diagnosen. At det ikke er hensigtsmæssigt, at patienterne lander i et langtidsforbrug af prednisolon, hænger tæt sammen med, at der ud over en forhøjet risiko for at udvikle diabetes, også kan støde en række andre bivirkninger til prednisolon-terapi, fortæller Mikkel Faurschou.

”Vi ved endnu ikke, hvorfor nogle patienter ikke er stoppet med behandlingen med prednisolon efter ti år. Måske hænger det sammen med, at deres sygdom ikke er underkontrol. Måske spiller andre faktorer ind. Det er noget, der burde undersøges nærmere,” siger Mikkel Faurschou afsluttende.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift