Skip to main content

-først med nyheder om ny medicin

Potentiale for præcisionsmedicin mod psoriasisgigt

Behandling af psoriasisgigt efter fænotypiske forskelle giver bedre resultater. Og psoriasisgigt kan behandles mere effektiv ved at tage udgangspunkt i strategisk fænotypebestemmelse.

Det indikerer en japansk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Annals of the Reumatic Diseases.

 Der er tale om en mindre undersøgelse, hvor 26 PsA-patienter fik individualiseret bDMARD-behandling. Disse blev sammenlignet med 38 PsA-patienter, der modtog bDMARDs udvalgt i henhold til EULAR-anbefalinger.

Grupperne havde de samme baseline egenskaber. I begge grupper var der signifikante fald fra baseline i stort set alle kliniske målinger. På flere sygdomsmarkører var der imidlertid størst forbedring af patienternes tilstand hos de patienter, der modtog den individuelt tilpassede behandling.

”Vores resultater tyder på et potentiale for præcisionsmedicin hos patienter med psoriasisartritis,” lød vurderingen fra Ippei Miyagawa, der er leder af undersøgelsen og læge ved Arbejds- og Miljøhøjskolen i Kitakyushu, Japan.

Det første skridt mod præcisionsmedicin

I en del af lymfocytterne lod Th1-dominerende celler, der er større end 1,2 procent og Th17-dominerende celler, der er større end 1,5 procent, til at være sensitive cut-offs, for at forudsige respons på henholdsvis ustekinumab og secukinumab ifølge de data, Ippei Miyagawa fremlagde på kongressen.

”Selv om resultaterne hos denne lille gruppe patienter må betragtes som foreløbige, mener vi, at forskningen er det første skridt i retning af den fremtidige brug af præcisionsmedicin til behandling af PsA,” sagde den japanske læge på kongressen.

Større undersøgelser er nødvendige for at verificere, at lymfocytfænotypebestemmelse er en effektiv og reproducerbar strategi for individualisering af udvælgelsen af bDMARDs.

Ippei Miyagawa anerkender desuden, at der er praktiske hindringer for rutinemæssig klinisk anvendelse af denne strategi. Særligt flowcytometri, der blev anvendt i undersøgelsen, er kompliceret at anvende til rutinemæssig klinisk behandling. Undersøgelsen tyder imidlertid stærkt på, at lymfocytudtryk er en forudsigelse for respons på de forskellige bDMARDs, der nu er tilgængelige til behandling af PsA.

”De bDMARDs, der er effektive i behandlingen af PsA, har forskellige mål og kan ikke give samme grad af effekt hos alle patienter. Vores undersøgelse peger på en tilgang til optimal udvælgelse af medicin,” sagde Ippei Miyagawa.

De japanske forskere udførte studiet for at vurdere effekten af biologisk terapi hos 64 patienter med PsA efter seks måneders behandling og for at sammenligne resultaterne af perifer lymfocytfænotyping ved anvendelse af 8-farve flowcytometri med specifikt fokus på hjælper T-celleundergrupper blandt 26 patienter med PsA og raske forsøgspersoner.

Derudover evaluerede de den behandlingsmæssige respons hos 26 patienter, hvor de optimale bDMARDs blev strategisk udvalgt. Udvælgelsen var baseret på resultaterne af perifere lymfocytanalyser, ved seks måneders behandling i sammenligning med 38 patienter, hvor det biologiske standardprodukt blev brugt ud fra EULARs anbefalinger fra 2011 og 2015.

Forskerne undersøgte derved muligheden for optimering ved lægemiddeludvælgelse for bDMARD-terapi baseret på perifert blodlymfocytfænotypebestemmelse.