Bechterews sygdom reagerer positivt på ixekizumab
Patienter med ankyloserende spondylitis (AS), Bechterews sygdom, som ikke reagerer på standardbehandling, kan have gavn af det biologiske lægemiddel ixekizumab (Taltz), som normalt bruges mod psoriasis og psoriasisgigt.
Det viser et fase III-forsøg, der netop er offentliggjort i tidsskriftet Arthritis & Rheumatology, hvor forskere fra Oregon Health & Science University i Portland præsenterer resultaterne af at give placebo eller ixekizumab, der er et monoklonalt antistof med høj affinitet og som selektivt er målrettet IL-17A til 316 patienter med AS.
Cytokinet IL-17 antages at spille en rolle i udviklingen af AS, og IL-17-hæmmere er effektive hos nogle patienter, men de er ikke tidligere kun evalueret hos patienter, der ikke har oplevet symptomdæmpning med TNF-hæmmere.
Ankyloserende spondylitis er en kronisk inflammatorisk sygdom, der er kendetegnet ved rygsmerter og sacroiliacalskader.
Ca. 30-40 procent af patienter med AS opnår ikke tilstrækkelig sygdomskontrol eller symptomlindring fra tumornekrosefaktor (TNF) hæmmere, der er den anbefalede behandling mod AS. Derudover kan nogle patienter ikke behandles på grund af kontraindikationer.
I forsøget blev 316 patienter randomiseret 1:1:1 til placebo, ixekizumab hver 2. uge (IXEQ2W) og ixekizumab hver 4. uge (IXEQ4W) med en startdosis på 80 mg eller 160 mg.
I uge 16 viste 30,6 procent og 25,4 procent af patienterne i henholdsvis IXEQ2W- og IXEQ4W-grupperne signifikante forbedringer i tegn og symptomer på AS sammenlignet med 12,5 procent af patienterne i placebogruppen.
Der var statistisk signifikante forskelle ved behandling med ixekizumab, der blev rapporteret så tidligt som uge 1. Der blev også observeret signifikante forbedringer i sygdomsaktivitet, funktion, livskvalitet og spinalbetændelse ved ixekizumabbehandling. Behandlingsrelaterede bivirkninger var til gengæld hyppigere med ixekizumab end hos placebo og et dødsfald blev rapporteret i IXEQ2W-gruppen.
"Mange mennesker med denne kroniske, svækkende sygdom søger stadig efter en effektiv behandling. Disse positive resultater giver støtte til ixekizumab som en potentiel behandlingsmulighed for patienter med AS, herunder dem, der har haft utilstrækkelig respons på behandling med TNF-hæmmere, en vanskelig behandlelig befolkningsgruppe," siger dr. Atul Deodhar, som har været chefforsker på forsøget.