Skip to main content

Kardiologisk Tidsskrift


”Resultaterne gav desværre ikke den tydelige ekstra kliniske gevinst, som vi havde håbet på. Men i mine øjne gør det ikke studiet mindre vigtigt,” siger Jawad Haider Butt.

Spørgsmål om gammel hjertesvigtsbehandling står ubesvaret hen

Skrevet af Maiken Skeem den i kategorien Hjertekar.

Behandling med hydralazin og isosorbiddinitrat skulle afklare, om en markant tidligere overlevelsesgevinst kunne bredes ud til alle patienter med hjertesvigt. Men det danske forsøg løb ind i et problem, som gør svaret mindre enkelt.

Det drejer sig om hovedresultaterne fra H-HeFT-studiet, som blev præsenteret ved en Hot Line-session på den europæiske hjertekongres, ESC 2026, sidst i august.

I studiet undersøgte forfatteren kombinationen af hydralazin og isosorbiddinitrat (H-ISDN), som tidligere har været forbundet med reduceret mortalitet hos sorte patienter med hjertesvigt og reduceret uddrivningsfraktion (HFrEF).

I H-HeFT-studiet har man set på, om behandlingen kan gavne en bredere population med HFrEF behandlet med moderne hjertesvigtsbehandling, men der viste sig i studiet ingen signifikant forskel mellem H-ISDN og placebo med hensyn til død eller hjertesvigtshændelser.

”Resultaterne gav desværre ikke den tydelige ekstra kliniske gevinst, som vi havde håbet på. Men i mine øjne gør det ikke studiet mindre vigtigt,” siger Jawad Haider Butt, kardiolog ved Rigshospitalet og en del af forskningsgruppen bag H-HeFT-studiet.

Pengene blev et problem

For mere end 20 år siden viste A-HeFT-studiet en reduktion i mortalitet på 43 procent ved behandling med H-ISDN givet oven i den daværende etablerede hjertesvigtsbehandling. Studiepopulationen i A-HeFT bestod af sorte patienter med HFrEF. Selv om H-ISDN tidligere var undersøgt i bredere populationer i V-HeFT-studierne, var behandlingen ikke blevet afprøvet i en bred, nutidig HFrEF-population oven i moderne guidelinebaseret hjertesvigtsbehandling.

”Ideen og hypotesen var god, idet vi vil vise, at behandlingen ikke kun virker hos HFrEF-patienter, som identificerer sig selv som sorte, men hos alle patienter uanset race. Desværre løb vi tør for penge, og der var ikke nok patienter inkluderet i studiet."

Derfor kan forskerne ikke sige noget konklusivt om effekten af behandlingen på hverken de primære eller de sekundære endepunkter.

"Det er meget ærgerligt, men sådan går det desværre ofte med investigator-initierede studier. Det er desuden gamle præparater, som har været på markedet i +40 år, så det kan være vanskeligt at få tilstrækkelig funding, desværre – også selvom det helt afgjort er klinisk vigtig forskning,” siger Jawad Haider Butt.

Det dobbeltblindede H-HeFT-studie blev gennemført på 23 centre i Danmark som et understudie af DANHEART. Patienterne i H-HeFT havde symptomatisk kronisk hjertesvigt og en venstre ventrikulær uddrivningsfraktion på højst 40 procent. Derudover skulle det systoliske blodtryk være mindst 100 mmHg, og patienterne skulle have forhøjede niveauer af en biomarkør for belastning af hjertet, defineret som NT-proBNP over 350 pg/ml eller BNP over 80 pg/ml.

I alt 592 deltagere blev randomiseret 1:1 til hydralazin 37,5 mg kombineret med isosorbiddinitrat 20 mg to gange dagligt med efterfølgende optitrering eller til matchende placebo. Gennemsnitsalderen var cirka 70 år, og omkring 17 procent var kvinder. Et inklusionskriterie var desuden, at populationen ikke identificerede sig som sorte.

Det primære endepunkt var et sammensat endepunkt bestående af død, forværring af hjertesvigt, akut ambulant behandling med intravenøs medicin eller metolazon på grund af hjertesvigt, hjertetransplantation eller implantation af mekanisk venstre ventrikelstøtte, LVAD.

I løbet af en opfølgning på op til syv år var der ingen signifikant forskel mellem H-ISDN og placebo i det primære endepunkt. Der forekom henholdsvis 8,6 og 9,3 hændelser per 100 patientår (HR 0,90; 95 procent CI 0,67–1,21).

Død uanset årsag forekom hos 19,4 procent af patienterne i H-ISDN-gruppen og hos 24,2 procent i placebogruppen. Forskellen var numerisk i favør af H-ISDN, men ikke statistisk signifikant (HR 0,72; 95 procent CI 0,51–1,02). Andelen af patienter, som ophørte med behandlingen var høj.

Ved samme hotline præsenterede Jawad Haider Butt en metaanalyse af tre studier, som havde undersøgt H-ISDN, herunder A-HeFT og H-HeFT. Analysen omfattede data fra 2.101 patienter med hjertesvigt.

I metaanalysen var H-ISDN forbundet med en reduktion i mortalitet uanset årsag (HR 0,71; 95 procent CI 0,58–0,87) og i kardiovaskulær mortalitet (HR 0,65; 95 procent CI 0,47–0,90). Resultaterne vedrørende indlæggelser for hjertesvigt var derimod inkonsistente.