Bakterier kan øge chancen for respons på gigtbehandling

Via tarmens bakteriekultur kan man fremover hjælpe reumatologiske patienter til at reagere positivt på behandling.

Det viser studier fra forskere ved Microbiome Center for Rheumatology and Autoimmunity på New York University.

Professor Jose Scher leder centeret og han er begejstret over perspektiverne, der viser, at et bakterietilskud til tarmens bakteriekultur kan forbedre reumatologisk behandling.

”Vi kan nu virkelig få mikrobiomen til at forudsige respons,” udtaler Jose Scher ifølge tidsskriftet The Rheumatologist. Professoren tilføjer med henvisning til mulighederne for ny behandling:

”Og vi kan manipulere mikriobiomen.”

Mikrobiomen dækker over den kumulative genetiske sammensætning af organismer i tarmen, mens mikrobiota dækker over den samlede mængde af levende mikroorganismer i tarmen. Sidstnævnte adresseres ofte af forskere, siden det er her, man kan sætte ind med bakterietilskud.

Når tarmsystemet er i underskud for bakterier, eller i ubalance (dysbiose), kan det gå udover den almene sundhedstilstand på en række områder (også, men ikke kun, reumatologiske).

Mikrobiota kan dog påvirkes, da det er muligt at tilsætte nyttige bakterier til tarmfloraen, der udgøres af mere end 1.000 forskellige bakteriearter med et samlet genetisk materiale mange gange større via underfamilier etc.

Intensiv forskning pågår i disse år for at kortlægge, hvorledes man kan tilsætte mikrobiota for at optimere immunforsvaret.

Selvom forskerne kun er i stand til at kultivere omkring 20 procent af mikrobiota-bakterierne i mikrobiomen, er det muligt at kortlægge vigtige dele og således i fremtiden give tilskud, der kan gøre en endnu større forskel. Eksempelvis kan man indsamle en prøve, identificere gener og bakterier og se på, hvilken rolle de spiller for kroppens immunforsvar.

Jose Schers forskningscenter har i den forbindelse undersøgt en række reumatologiske sygdomme og har fundet abnormitet i mikrobiomen.

”I hver eneste af de cases (ved reumatoligiske sygdomme, red.), hvor vi ser kronisk inflammation, ser vi også dysbiosis – altså når kompositionen af mikrobiomen falder ud af balance,” forklarer professoren med henvisning til, at bakterietilskud kan genoprette balancen.

Danske forskere bruger ny viden

Også i dansk sammenhæng er der fokus på de nye muligheder. Peter Leutscher, professor og overlæge ved Aalborg Universitetshospital og leder af Center for Klinisk Forskning ved Regionshospital Nordjylland, arbejder med et forskningsprojekt på området. Han ser med interesse på amerikanernes arbejde.

”Hvis en tarm er præget af dysbiose, kan det bevirke, at medicinen ikke virker efter hensigten. Men som følge af studierne fra New York University kan vi fremover bedre sige, hvilke reumatologiske patienter, en behandling virker på. Dvs. ikke bare kan vi ud fra en mikrobiota-analyse forudsige, hvordan patienter vil respondere på medicinen, men man vil formentlig ligeledes kunne give specifikt probiotika-tilskud til de patienter, der ikke responderer på grund af dysbiose. Og således vil de fremover kunne respondere bedre på medicinen,” siger den danske professor og uddyber:

”Det er tydeligt, at dysbiose i tarmen er et problem. Rigdommen og mangfoldigheden af tarmbakterier i det moderne menneske er mindre i dag end for 100 år siden, sandsynligvis fordi vi spiser mere ensartet og mere animalsk forarbejdede produkter,” siger Peter Leutscher og understreger, at området er enormt komplekst.

Derfor er det langt fra kortlagt, og i fremtiden vil vi se meget mere forskning og sandsynligvis mange flere fremskridt, der vil give mulighed for nye pt. ukendte behandlinger.