En belastet barndom øger risikoen for type 2-diabetes
Materielle og sociale belastninger i barndommen kan øge risikoen for at udvikle type 2-diabetes senere i livet, viser nyt dansk studie.
Det er veldokumenteret, at en belastet barndom ofte trækker uheldige spor med sig ind i voksenlivet Men kan en svær barndom også være en udløsende faktor for en sygdom som type 2-diabetes? Ja, siger en gruppe forskere fra Københavns Universitet, der netop har publiceret en artikel i tidsskriftet Diabetologica.
”Vi kan se, at en høj grad af belastning i barndommen øger risikoen for, at man tidligt i sit voksenliv vil udvikle type 2-diabetes,” siger Leonie Elsenburg, der er førsteforfatter til artiklen og desuden adjunkt på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Modgang scoret på tre parametre
Hun har sammen med kolleger fra Institut for Folkesundhedsvidenskab lavet et registerstudie med data fra mere end 1,2 millioner danskere født mellem 1980 og 2001, som ikke havde fået konstateret diabetes, før de fyldte 16 år. De målte belastninger i barndommen på tre dimensioner, som dækker både materielle og mentale aspekter: Økonomisk afsavn, tab eller trusler om tab i familien samt indikatorer for dysfunktion i familien, hvilket blandt andet dækker over, om forældrene er ramt af psykiske lidelser eller misbrug.
Derefter dannede forskerne fem sammensatte grupper med forskellige grader af modgang i barndommen: En gruppe, der havde oplevet en begrænset grad af modgang i barndommen (54 procent). En gruppe, der havde oplevet økonomiske afsavn i den tidligere barndom (20 procent). En gruppe, der havde oplevet fattigdom i hele barndommen (13 procent). En gruppe, der var opvokset i en familie med en høj grad af somatisk sygdom eller dødsfald (9 procent). Og endelig en gruppe på, der havde oplevet en høj grad af modgang på tværs af alle tre dimensioner (3 procent).
På alle fem grupper indhentede man oplysninger om, hvorvidt de var blevet diagnosticeret med type 2-diabetes i deres tidlige voksenliv – det vil sige, mens de var mellem 16 og 38 år.
Højeste belastning gav højeste risiko
Ud af de 1,2 millioner danskere udviklede 2.560 kvinder og 2.300 mænd type 2-diabetes i løbet af opfølgningsperioden på gennemsnitligt 10,8 år.
”Resultaterne viste, at de fire grupper med den højeste belastning i barndommen alle havde en højere forekomst af type 2-diabetes, hvis man sammenlignede med gruppen med den begrænsede belastning. Det kan omsættes til, at modgang i barndommen resulterede i 36 flere tilfælde af type 2-diabetes blandt mænd og 19 flere tilfælde blandt kvinder per 100.000 personår,” siger Leonie Elsenburg.
Mest udtalt var forskellen for mænd, hvor gruppen med den højeste belastning i barndommen havde mere end dobbelt så høj risiko for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med gruppen med den laveste belastning. For kvinderne var risikoen en halv gang så høj, hvis man sammenlignede gruppen med den højeste og den laveste belastning i barndommen.
”Det er vanskeligt at forebygge eller afbøde konsekvenserne af modgang i barndommen, men hvis man skulle gøre det, kunne man sætte ind med initiativer mod fattigdom i form af indkomststøtte og mere støtte til familier, der bliver ramt af sygdom eller dødsfald,” siger Leonie Elsenburg.
”Ud fra vores studie er vi dog ikke i stand til at pege på en enkelt faktor, der er afgørende for modgang i barndommen, da vi har lavet grupper med forskellige sammenlagte grader af modgang.”
Belastet barndom kan have flere konsekvenser
Leonie Elsenburg og hendes kolleger har allerede lavet flere studier på det store datasæt, hvor de blandt andet har vist, at modgang i barndommen også kan øge risikoen for tidlig død og hjerte-kar-sygdomme.
Forskerne er desuden i gang med at lave en række nye analyser på, om modgang i barndommen kan have betydning for andre faktorer senere i livet – blandt andet arbejdsløshed, uddannelse, brug af offentlige velfærdsydelser samt generel brug af sundhedsvæsenets ydelser.
Sund mad og motion er vigtigt
I Diabetesforeningen er vicedirektør Ane Eggert Jackson ikke overrasket over, at en belastet barndom øger risikoen for type 2-diabetes.
”Det bekræfter den sociale ulighed i forekomsten af type 2-diabetes, som vi allerede ved findes. Og jeg mener ikke, at vi kan vente på mere forskning, før vi gør noget ved det,” siger Ane Eggert Jackson.
”Der er brug for en mere strukturel forebyggelse af diabetes med kvalificerede indsatser i dagtilbud, skoler og SFO’er, hvor vi når flere børn fra belastede familier. Det kan for eksempel være i form af betalt, sund skolemad og mere motion integreret i undervisningen, som kan fremme sunde mad- og bevægelsesvaner i trivselsfremmende fællesskaber.”
Disse initiativer har med held været forsøgt i blandt andet Svendborg og på Læsø og afprøves nu også i større skala i projektet Generation Sunde Børn, som støttes af Novo Nordisk Fonden. Men Diabetesforeningen efterlyser en national forebyggelsesplan for området, så man kan nå flere børn.