”Udtrapning bør være en opgave, som en fagperson med uddannelse i farmakologi tager sig af. Når der findes private psykologer og psykoterapeuter, der tilbyder udtrapning, så er det et symptom på, at vi – altså lægerne – ikke har gjort det godt nok,” siger Poul Videbech.
Psykiatere og psykologer er rygende uenige om udtrapning af psykofarmaka
I de seneste år er psykologer fra private klinikker begyndt at tilbyde hjælp til udtrapning af psykofarmaka. Men psykiaterne mener stadig, at udtrapning er en opgave, der bør ligge på deres bord. Vi har ikke gjort det godt nok, når der findes et privat marked for psykologer og psykoterapeuter, siger professor Poul Videbech.
Engang diskuterede man, om antidepressiva var en virksom behandling for depression. I dag har talrige videnskabelige artikler dokumenteret, at antidepressiva er en effektiv behandling for moderat og svær depression. Til gengæld diskuterer man nu ivrigt, hvordan man bedst trapper ud af medicinen igen – og hvem der skal hjælpe patienterne med at gøre det.
Skal det være psykiatere, praktiserende læger, psykologer, psykoterapeuter eller måske farmaceuter? I de seneste år er der dukket en del private tilbud op, hvor psykologer og psykoterapeuter uden en farmakologisk baggrund tilbyder hjælp til udtrapning i deres klinikker.
”Udtrapning bør være en opgave, som en fagperson med uddannelse i farmakologi tager sig af. Når der findes private psykologer og psykoterapeuter, der tilbyder udtrapning, så er det et symptom på, at vi – altså lægerne – ikke har gjort det godt nok,” siger Poul Videbech, der er overlæge og professor i psykiatri ved Psykiatrisk Center Glostrup. Han sidder også i bestyrelsen for Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), der 13. juli havde en kronik i Berlingske Tidende om udtrapning af antidepressiv medicin.
”Problemet med terapeuterne er, at de ikke har forstand på farmakologi. Nogle af terapeuterne anerkender endog ikke, at man i visse tilfælde kan få tilbagefald af depression under et udtrapningsforløb. Så kan det godt være, at velmenende terapeuter synes, at de kan håndtere patienternes følelser. Men hvis de står i en situation, hvor en patient har fået et svært tilbagefald, kan det være enormt farligt, hvis patienten eksempelvis får selvmordstanker, og terapeuten ikke er uddannet til at genkende og håndtere det," siger Poul Videbech.
Naturen hjælper med udtrapning
En af de terapeuter, der tilbyder hjælp til udtrapning af psykofarmaka, er Mette Bjørn Skou. Hun er naturbaseret psykoterapeut med klinik i Vanløse og bruger naturen som arbejdsplads. Hun udbyder for eksempel 24 timers terapi, hvor hun overnatter med sine klienter i skoven, så de kan opleve hele døgnets cyklus i naturen.
”Gennem øvelser i naturen kan jeg lære mine klienter, hvordan de kan blive bedre til at acceptere deres situation og blive i det, som er svært. Det er elementer, som er en vigtig del af et udtrapningsforløb,” siger Mette Bjørn Skou.
”Jeg kender de kropslige reaktioner ved udtrapning og kan se, at man bedre kan spejle dem i naturen og få styrke til at overkomme det, som er svært.”
Mette Bjørn Skou har selv haft stress, angst og depression og oplevede dengang ikke meget hjælp til at trappe ud af sin medicinske behandling. Derfor prøvede hun at finde sin egen vej, hvilket nu har resulteret i, at hun selv er blevet psykoterapeut med speciale i naturbaserede interventioner.
Udtrapning skal gå langsommere
Mette Bjørn Skou har blandt andet hentet inspiration hos Anders Sørensen, der er psykolog, ph.d. i psykiatri og forfatter til en bog om udtrapning af psykofarmaka. Han har siden 2017 haft omkring 1.000 klienter i sin klinik, som han har hjulpet med et udtrapningsforløb.
”Jeg hjælper både folk igennem den konkrete nedtrapning og de abstinenssymptomer, som følger med. Men samtidig støtter jeg folk i at håndtere de tanker og følelser, der måske kommer igen; håb, angst, tristhed, vrede, glæde og identitetskrise,” siger Anders Sørensen og uddyber:
”For mig er en udtrapning lige så meget at tage fat på de ting, som kommer frem, når man letter på låget. Hvis man har dæmpet nogle svære følelser med medicin, som aldrig er blevet behandlet, så er man også nødt til at arbejde med disse følelser, hvis man vil stoppe med medicinen. Ellers går det galt.”
Anders Sørensens forskning i farmakologi og arbejde med udtrapningsforløb har lært ham, at udtrapningen ofte skal gå langsommere, end det anbefales i de kliniske retningslinjer.
”Når bare man trapper langsommere ud, end retningslinjerne anbefaler, så kan udtrapningsforløbet komme til at se helt anderledes ud. Den typiske klient hos mig har tidligere prøvet at trappe for hurtigt ud og lykkes nu med at trappe langsommere ud. Nogle får det endda bedre og slipper for bivirkningerne,” siger Anders Sørensen.
Han prøver altid at samarbejde med klientens praktiserende læge om udtrapning, men i mange tilfælde oplever han, at det er vanskeligt, fordi praktiserende læger med hans ord har begrænset viden om at trappe ud af psykofarmaka og nogle gange holder sig kategorisk til de eksisterende retningslinjer.
Terapi er nødvendigt
Hos firmaet Cektos, der består af psykologer med speciale i metakognitiv terapi, tilbyder de også hjælp til udtrapning af psykofarmaka.
”Vi oplever flere og flere klienter, som gerne vil ud af medicin. Nogle kommer med et specifikt ønske om at slippe medicinen. Andre får det så godt undervejs i et forløb med metakognitiv terapi, at de får lyst til at stoppe med deres medicin for at se, om de kan klare sig uden,” siger Pia Callesen, der er psykolog, metakognitiv terapeut og klinikchef hos Cektos.
”Vi har gode erfaringer med at bruge den metakognitive terapi til at støtte udtrapning. For terapien lærer folk at rumme deres ægte tanker og følelser uden at overtænke. Vi oplever, at folk kommer med en meget lav selvtillid i forhold til at kunne klare en udtrapning. Men efterhånden lærer de hos os, at de godt kan rumme deres ægte følelser uden at skulle have medicin til at tage toppen og bunden af det.”
Som udgangspunkt foreslår Cektos altid, at de samarbejder med klientens praktiserende læge om udtrapningsforløbet.
”I 80 procent af tilfældene kan det samarbejde godt fungere, når lægen hører, at der er evidens bag den metakognitive terapi, som klienten får hos os,” siger Pia Callesen.
Hun mener, at det er svært at lykkes med udtrapning af psykofarmaka udelukkende med hjælp fra en udtrapningsplan fra en psykiater. Det er nødvendigt også at have en eller anden terapeutisk intervention oveni.
”Det er bedst for klienten at få nogle redskaber, som man kan bruge til at holde sig selv ovenpå. For hvis man ikke har fået nogle redskaber, hvor man kan styre sine grubleprocesser, er der stor risiko for, at man får tilbagefald enten i udtrapningsplanen eller bagefter,” siger Pia Callesen.
Et etisk dilemma for psykologer
Elisabeth Fryd skrev i 2024 kandidatspeciale sammen med en studiekammerat på psykologistudiet, hvor de interviewede forskellige psykologer om deres erfaringer med udtrapning af antidepressiva. Efter specialet åbnede hun sin egen private psykologpraksis i Aarhus, hvor hun også tilbyder terapeutisk støtte til klienter under udtrapning.
”Vi konkluderede i specialet, at det var meget forskelligt, hvor meget psykologerne var villige til at engagere sig i den medicinske del af udtrapningen. En enkelt ville slet ikke have med det at gøre, nogle ville kun gøre det sammen med en læge, og andre var villige til at påtage sig udtrapningen, selv om lægen eller psykiateren ikke ville være med til et samarbejde,” siger Elisabeth Fryd og uddyber:
”Det var tydeligt, at udtrapning var et etisk spørgsmål for psykologerne. De vidste godt, at det var uden for deres egen faglighed. På den anden side havde nogle af psykologerne erfaring for, at mange fik det bedre, hvis de trappede langsomt ud og oplevede en succesfuld udtrapning. Så de følte også en forpligtelse til at støtte under en udtrapning.”
På baggrund af resultaterne i specialet anbefalede Elisabeth Fryd og hendes studiekammerat blandt andet, at der bliver udarbejdet en retningslinje for psykologers arbejde med udtrapning af antidepressiva.
”Rigtig mange psykologer møder problemstillinger med udtrapning i deres arbejde, fordi de oplever, at de danske retningslinjer til lægerne anbefaler for hurtig en udtrapning og ikke er fulgt med de internationale retningslinjer på området. Men de ved ikke rigtig, hvordan de skal navigere i det. Her kunne nogle retningslinjer være med til at sætte en retning for, hvordan de skal tilgå opgaven.” siger Elisabeth Fryd.
Psykiatere kan integrere behandlingen
Poul Videbech og Dansk Psykiatrisk Selskab mener dog ikke, at man skal begynde at udvide psykologernes rolle i forhold til udtrapning. Psykologer har ikke lov til at ordinere medicin. Det har kun læger. Desuden har psykiaterne allerede de redskaber, der er nødvendige for at håndtere en udtrapning, mener Poul Videbech:
”Psykiatere og praktiserende læger kan endnu bedre end psykologer håndtere de følelser eller de tilbagefald, der måtte dukke op, for de kan integrere den medicinske og den psykologiske behandling,” siger Poul Videbech, der dog samtidig anerkender, at psykologer kan spille en vigtig rolle i en udtrapningsproces hos de praktiserende læger.
”Det er meget almindeligt, at praktiserende læger samarbejder med psykologer, hvis de for eksempel har en patient med depression. På samme måde kunne man også forestille sig, at de samarbejdede om at trappe en patient ud, hvor lægen tog sig af det farmakologiske og psykologen havde samtaler med patienten. Der skal bare være en fagperson til at monitorere processen, der har forstand på farmakologi og psykopatologi.”