Måling af apolipoprotein B (ApoB) i blodet kan ikke stå alene, når man ser på risikoen for at udvikle aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom. For at få det fulde billede skal man måle både kolesterolindhold og ApoB. Kolesterolindholdet giver langt størstedelen af informationen, men ApoB kan hos nogle patienter bidrage med yderligere en lille brik af viden.
Det viser et nyere dansk studie publiceret i JAMA Cardiology med Martin Bødtker Mortensen i spidsen. Han er kardiolog og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og adjungeret lektor ved Johns Hopkins i USA.
Spørgsmålet, som Martin Bødtker Mortensen og hans kollegaer søgte at afdække i studiet, var, om antallet af kolesterolpartikler, målt ved ApoB, kan bruges som risikomarkør alene. Det spørgsmål er blevet stadigt mere presserende at få afklaret, fordi flere amerikanske forskere i studier publiceret de senere år har argumenteret for, at partikelantal kan være en bedre markør for kardiovaskulær risiko end traditionelle kolesterolmål.
”Der har været et stadigt stigende fokus på antallet og størrelsen af de kolesterolbærende partikler frem for alene på, hvor meget kolesterol de indeholder. Vores studie viser imidlertid, at disse mål skal ses i sammenhæng. Partikelantallet indeholder vigtig information, men kan ikke erstatte informationen om kolesterolindholdet,” siger Martin Bødtker Mortensen og tilføjer:
”De amerikanske forskeres synspunkt har ført til, at mange, både sundhedsprofessionelle og patienter, taler mere og mere om ApoB i Facebook-grupper, ligesom der også bliver talt meget om det i de fora, hvor der generelt er en skepsis overfor kolesterolmåling og -behandling.”
Det murrer altså i krogene, og diskussionerne har ført til, at også flere og flere praktiserende læger både i USA og i Europa bliver mødt med spørgsmålet om, hvorvidt det nu også er tilstrækkeligt at måle kolesterolindholdet i blodet, som man traditionelt har gjort det og stadig gør, men om man ikke også bør måle antallet af proteiner og deres størrelse.
En yderligere gevinst
Ifølge Martin Bødtker Mortensen er det ikke et ’enten-eller’ men et ’både-og:’
”Vores studie viser, at både kolesterolindholdet i blodet og partikelantallet har en betydning. Man kan ikke sige, at kolesterolindholdet fortæller hele historien – men det gør partikelantallet heller ikke. Ønsker man det fulde billede eller hele historien, så er man nødt til at måle både kolesterolindhold og ApoB. Man kan også formulere det på en anden måde: Man får stort set hele historien fortalt ved at kigge på kolesterolindholdet alene, men man kan få yderligere information eller opnå en yderligere lille gevinst ved også at se på ApoB.”
Martin Bødtker Mortensen tilføjer, at der i behandlingsvejledningen for dyslipidæmi står, at man kan overveje at måle ApoB som et supplement til måling af kolesterolindhold, og at det både i Europa og i Danmark bliver mere og mere almindeligt at måle ApoB – men han understreger, at det er afgørende, at målingen bliver brugt nuanceret og i tillæg til at måle kolesterolindholdet og ikke, som nogle forskere i USA har anbefalet; at måle ApoB alene.
”For de fleste patienters vedkommende er det stadig tilstrækkeligt at måle kolesterolindholdet for at få et retvisende billede, og de fleste mennesker med et højt kolesteroltal har også et højt ApoB. Men de ekstra informationer, som man kan få ved at måle ApoB, kan eksempelvis være, hvis en patient har et højt kolesteroltal men et lavere antal partikler end forventet baseret på kolesteroltallet, så kan risikoen for aterosklerotisk hjerte-kar-sygdom faktisk være lavere end forventet og omvendt, hvis patienten har et fornuftigt kolesteroltal men et højt ApoB, så er det forbundet med en øget risiko, idet det høje antal partikler så er en markør for, at partiklerne er små.”
Til den forklaring hører, at hvis man har et højt kolesteroltal men få partikler, så betyder det typisk, at partiklerne ofte er store og derved mindre tilbøjelige til at finde vej til og sætte sig på blodkarvæggene, siger Martin Bødtker Mortensen. Er partiklerne mange og små til trods for et rimeligt fornuftigt kolesterolindhold, så kan de nemmere finde vej og udgør dermed en større kardiovaskulær risiko end hvad man umiddelbart kan se ud af kolesterolmålet.
Spiller typisk en birolle
I dag bliver måling af ApoB udelukkende brugt på specialiserede afdelinger, men mange praksislæger møder flere og flere patienter, som efterspørger at få målt ApoB for at kende deres partikelantal og partiklernes størrelse.
”Det er vigtigt i den henseende, at praksislægen ved, at ja, ApoB kan rigtig nok spille en rolle, men det er typisk en birolle i forhold til kolesterolindholdet. ApoB kan helt afgjort have en betydning – men langt fra så stor betydning, som man taler om blandt eksempelvis patienter i facebook-grupper.”
På de specialiserede afdelinger måler man ApoB – men ikke hos alle patienter.
”Der kan være patienter med eksempelvis forhøjede triglycerider i blodet. Her måler vi ApoB, fordi det i de tilfælde giver særligt god mening, da partikelantallet i de situationer kan være meget forskelligt fra, hvad der forventes ud fra deres kolesteroltal. Men vi måler det ikke ’per default’ hos alle patienter med forhøjet kolesterolindhold i blodet.”
Om studiet:
Kohortestudiet, som Martin Bødtker Mortensen og hans kollegaer baserer deres resultater på, omfatter 94.398 danske mænd og kvinder, som ikke var i lipidsænkende behandling ved baseline. De blev rekrutteret i perioden 2003 til 2015. Personer med højt non-HDL-kolesterol over medianen og ApoB under medianen havde øget risiko for myokardieinfarkt og aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom. Det samme gjorde sig gældende for personer med højt ApoB over medianen og non-HDL-kolesterol under medianen.
Opfølgningstiden var 13,2 år. Af de 94.398 personer i kohorten var 53.042 kvinder (56 %). I løbet af opfølgningen forekom i alt 2.462 førstegangs-myokardieinfarkter og 5.723 primære aterosklerotiske hændelser.
