En lavere dosis af orismilast kan bane vej for ny behandling af HS

Med den rette dosis og langsom justering kan orismilast vise sig at være en ny behandlingsmulighed for HS. Det taler ind i en positiv udvikling med flere behandlingsmuligheder for en overset patientgruppe, lyder det fra overlæge og professor Gregor Jemec.

Bivirkninger ved behandling med orismilast kan reduceres ved en lavere dosis og en langsommere medicinjustering for patienter med hudsygdommen hidrosadenitis suppurativa. Det viser et dansk fase II a single-arm, single site, open label 16 ugers klinisk forsøg, hvis resultater blev præsenteret som late-breaking ved den internationale dermatologiske kongres EADV torsdag (#abstract 6610). Kongressen afholdes i år i Berlin.

Dermed kan det vise sig at være en potentiel behandlingsmulighed til behandling af hidrosadenitis suppurativa (HS) - en smertefuld, kronisk hudsygdom, der i den akutte fase giver tilbagevendende bylder, som kan briste, give åbne sår og derefter efterlade store ar.

Har undersøgt bivirkninger

“Orismilast kan være et stof til at behandle hidrosadenitis suppurativa med, hvorfor vi har undersøgt bivirkningerne nærmere,” siger Gregor Jemec, der er professor og ledende overlæge ved Dermatologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

Han har stået i spidsen for det kliniske forsøg, hvor man har undersøgt tolerabilitet, sikkerhed og anvendelighed af orismilast, som er en selektiv PDE4B/D-hæmmer. 

Baggrunden for det danske fase II-studie er, at tidligere studier med medikamentet Otezla (apremilast), der blandt andet bruges til behandling af psoriasis har antydet, at orale phosphodiesterase-4 (PDE4)-hæmmere kan være gavnlige i behandlingen af hidrosadenitis suppurativa, men at behandlingen er begrænset af hyppige gastrointestinale bivirkninger. 

“Tidligere studier har vist, at behandling med apremilast havde en lille effekt på sygdommen. Behandling med orismilast har vist lidt større effekt, men har samtidig vist en del gastrointestinale bivirkninger. Vi har derfor undersøgt, om man kan justere dosis, så patienterne kan tåle behandlingen og stadig se effekt,” siger Gregor Jemec.

Resultaterne

Det danske fase II-studies primære endepunkt var forekomsten og omfanget af bivirkninger samt den procentvise ændring i det samlede antal bylder og noduli i uge 16 (AN-count).

Cirka halvdelen, svarende til 9 ud af 20 patienter, gennemførte 16 ugers behandling. Den gennemsnitlige procentvise ændring i det samlede antal bylder og knuder blev reduceret med 33,1 procent for dem, der gennemførte behandlingen - i modsætning til 12 procent af dem, der ikke gennemførte behandlingen. 67 procent af dem, der gennemførte behandlingen, opnåede HiSCR50 i modsætning til 27 procent, som ikke gennemførte behandlingen. 

Behandling med orismilast til patienter med HS viste dermed en dosisafhængig evne til at tåle præparatet med overvejende milde til moderate bivirkninger. En maksimal dosis på 20-30 mg og langsommere opjustering af dosis demonstrerede en evne til at reducere PDE4-hæmmer relaterede bivirkninger. Data indikerer dermed, at en bredere blokade af den inflammatoriske proces kan være frugtbar i behandlingen af HS.

“Vi kan ikke sige noget om effekten af behandlingen endnu, men vi kan se, at justerer man dosis, kan behandling tåles og benyttes,” siger Gregor Jemec og tilføjer, at det vil kræve et dobbeltblindet randomiseret fase III-studie, før man kan sige noget om effekten af behandlingen. 

Godt nyt til oversete patienter

Ifølge Gregor Jemec taler dette kliniske studie ind i en igangværende positiv udvikling, hvor flere behandlingsmuligheder er på vej. Sygdommen har indtil videre meget få effektfulde behandlingsmuligheder, og patienterne har været en overset gruppe i mange år. Men forskning af prævalensen har ifølge Gregor Jemec hjulpet udviklingen i den rigtige retning. 

“Der er en prævalens på cirka én procent, så et realistisk skøn og konservativt vurderet svarer det til 100 millioner mennesker på verdensplan. Det er godt nyt for patienterne, at omfanget er blevet belyst, for så sker der noget,” siger Gregor Jemec og peger på, at jo flere mennesker, der har behov for medicinen, desto mere interessant bliver det også at udvikle ny medicin og undersøge nye indikationer for allerede eksisterende præparater. 

“Det er bedre tider for en patientgruppe, der er blevet overset i mange år,” siger Gregor Jemec og tilføjer:

”Og det ender godt.”