Nyt studie: Depression i hospitalsregi følges af langvarigt indkomsttab

Et depressionsforløb, der ender i hospitalsregi, kan sætte sig i patientens økonomi i mange år. Et nyt dansk registerstudie viser, at personer med depression fortsat har lavere disponibel indkomst 10 år efter diagnosen end lignende personer uden depression.

Studiet er publiceret i JAMA Health Forum og bygger på danske registerdata fra 2000 til 2018 med opfølgning i op til 10 år. Forskerne sammenlignede personer med depression, alkoholbrugslidelse, apopleksi og brystkræft med lignende personer uden diagnose. Den primære måling var disponibel indkomst, altså indkomst efter skat inklusive løn, overførsler, sygedagpenge og kapitalindkomst. 

Depression gav de største tab

I alt indgik 125.769 personer med depression i analyserne. Blandt mænd med depression var indkomsten i tredje år efter hospitalsdiagnosen 11,8 procent lavere end hos kontrolgruppen. For kvinder var forskellen 7,3 procent. I tiende år efter diagnosen var tabet vokset til 13,7 procent for mænd og 10,2 procent for kvinder. Depression var dermed den af de undersøgte diagnoser, der var forbundet med det største og mest vedvarende indkomsttab. 

Til sammenligning lå tabet efter 10 år ved alkoholbrugslidelse på 10,4 procent for mænd og 6,7 procent for kvinder, ved apopleksi på 4,3 procent for mænd og 2,4 procent for kvinder og ved brystkræft på 0,6 procent for kvinder. Brystkræft var den eneste af de undersøgte sygdomme, hvor indkomsten senere rettede sig op igen i løbet af opfølgningsperioden. 

Forskerne fandt også, at mænd gennemgående havde større indkomsttab end kvinder ved alle de undersøgte diagnoser, både i absolutte tal og som andel af kontrolgruppens indkomst. 

Indkomsten falder før diagnosen

Et centralt fund i studiet er, at indkomsttabet begynder før den registrerede hospitalsdiagnose. Forskerne fandt, at depression, alkoholbrugslidelse og apopleksi alle var forbundet med voksende indkomsttab i de to år mellem matchningstidspunktet og hospitalsdiagnosen. 

De største gennemsnitlige tab lå blandt personer i de klassiske erhvervsaktive år, især fra 30 til 49 år. Hos de yngste voksede tabene mest over tid, så kurverne flere steder blev stejlere senere i forløbet. Forskerne peger dermed på, at sygdom tidligt i voksenlivet kan få følger langt ind i det senere arbejdsliv. 

Subgruppeanalyserne viste også store tab blandt personer med svag arbejdsmarkedstilknytning. Blandt mænd med depression, som var under uddannelse ved start, var det standardiserede indkomsttab efter fem år 26,9 procent. Enlige mænd med depression og mænd med lav indkomst ved start lå begge på 20,4 procent efter fem år. 

Kun hospitalsbehandlede patienter indgår

Studiet omfatter kun depressioner registreret ved hospitalskontakt. Oplysninger om diagnoser stillet og behandlet i almen praksis eller hos privatpraktiserende speciallæger indgår ikke i registerdefinitionen. Forskerne understreger selv, at hospitalsdiagnosticerede psykiske lidelser kun udgør en mindre del af den samlede byrde, og henviser til tidligere forskning, som tyder på, at kun omkring en fjerdedel af behandlede incidentdepressioner i Danmark behandles på hospital, mens resten behandles i primærsektoren. 

Resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til alle patienter med depression. De siger mest om patienter med mere belastede eller mere komplekse forløb, som når frem til hospitalsbehandling.

Forskerne peger også på, at studiet ikke kan fastslå sikker årsag og virkning. Depression og alkoholbrugslidelse er lidelser, hvor lav indkomst både kan være en følge af sygdommen og en faktor, der forværrer den. Alligevel vurderer de, at tidsforløbet, den omfattende matchning og de supplerende robusthedsanalyser samlet giver et troværdigt billede af en tæt sammenhæng mellem sygdomsforløbet og en efterfølgende økonomisk tilbagegang.