Patienters eget fedtvæv heler stærkt generende fistler

To ud af tre pouchrelaterede fistler heler efter injektioner med patientens eget fedtvæv. Det viser et nyt studie. Metoden, som danske forskere har arbejdet på i over ti år, står nu over for et muligt gennembrud.

Op mod 10 procent af patienter, som får anlagt en pouch, oplever at få fistler relateret til pouchen. Disse fistler er meget generende, svære at behandle og kan føre til pouchsvigt med det resultat, at der må anlægges en permanent stomi. Der er i øjeblikket ingen konsensus om den optimale behandlingsstrategi, men nu melder læger fra Aarhus Universitetshospital sig på banen med et bud på, hvordan det skal gøres.

I et studie udgivet i UEG Journal beskriver forskergruppen, hvordan injektioner med patienternes eget fedtvæv i fistlerne fører til komplet heling i cirka to ud af tre tilfælde.

”Vi viser, at omkring 70 procent af fistlerne heler efter en eller to injektioner med patientens eget fedt. Det er et rigtig godt resultat i forhold til alle andre sfinkterbevarende metoder,” siger Lilli Lundby, overlæge på Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital.

Selv i tilfælde, hvor behandlingen ikke fører til komplet heling af fistlen, ser den ud til at forbedre symptomerne.

”Man skal forestille sig, at der en åbning tæt på anus, der flyder med betændelse. Patienterne skifter bind mange gange om dagen, huden bliver rød og sart, det hele svider og gør ondt. Men når vi injicerer fedtvævet, dæmper det inflammation i vævet, og selvom fistlen måske ikke heler i første omgang, så får patienterne et helt andet symptombillede. Det ser vi hos stort set alle, vi behandler,” siger Lilli Lundby.

Billigt alternativ til stamceller

Det er mere end ti år siden, at Lilli Lundby begyndte at forske i og udvikle metoden ud fra en hypotese om, at fistler kan behandles med stamceller i patienternes eget fedtvæv. Baggrunden er, at der i begyndelsen af 00’erne udkom nogle spanske studier, som viste et potentiale i at behandle fistler ved Crohns sygdom med såkaldt mesenkymale stamceller. En metode, hvor man anvender opdyrkede allogene stamceller fra donorfedtvæv.

Det førte senere til udviklingen af et produkt kaldet darvadstrocel, som i fase III-studiet ADMIRE-CD viste sig bedre end placebo til at inducere remission hos Crohns-patienter med behandlingsrefraktære perianale fistler. Ved en senere analyse gav darvadstrocel fortsat bedre resultater end placebo. Studiet førte til en EMA-godkendelse i 2018, men samme år afviste Medicinrådet behandlingen.

”Jeg sad selv i Medicinrådets fagudvalg, hvor vi skulle vurdere nytteværdien af stamcellebehandlingen, som blev produceret og solgt af Takeda. Behandlingen kostede dengang 70.000 euro for én behandling, og det var for dyrt, vurderede Medicinrådet.”

Ansporet af forskningen i allogen stamcelletransplantation var Lilli Lundby nogle år forinden, i 2014, blevet kontaktet af kolleger fra Tromsø, som spurgte, om hun og kollegerne i Aarhus ville være med til at lave et studie, hvor man i stedet for allogene stamceller brugte patientens eget fedtvæv – såkaldt autolog fedtvævstransplantation.

”Siden dengang har vi faktisk udviklet på metoden. Når vi anvender fedtvævet, så er det, fordi vi regner med, at stamcellerne i fedtvævet kan gå ind og hele det inflammerede væv. I modsætning til de meget dyre opdyrkede stamceller koster det næsten ingenting at tage lidt af patientens eget fedt. Det har de fleste lidt ekstra af,” siger Lilli Lundby.

Afventer definitive data

Takedas allogene stamcelleprodukt darvadstrocel blev i december 2024 trukket tilbage fra det europæiske marked. Årsagen var, at et nyt og større studie, ADMIRE-CD II, ikke kunne vise, at der var en statistisk signifikant forskel på effekten af darvadstrocel og placebo. De endelige resultater af studiet er netop blevet publiceret i Gastroenterology.

Det er endnu uvist, hvordan autolog fedtvævstransplantation klarer sig over for placebo. De første prospektive data fra Aarhus blev publiceret i 2019 i tidsskriftet Gastroenterology. De viste, at 12 ud af 21 Crohns-patienter (57 procent) opnåede komplet heling af fistlerne efter behandling med deres eget fedtvæv.

De positive resultater førte i 2019 til etableringen af det første randomiserede studie, hvor danske patienter behandles med enten autolog fedtvævstransplantation eller placebo.

”Det er det studie, som definitivt skal afgøre, om behandlingen har nogen nytte. Men det er en langvarig proces, og vi er ikke i mål endnu,” siger Lilli Lundby.

Hun fortæller, at studiet i første omgang blev begrænset under corona-pandemien, og at det desuden har været vanskeligt at rekruttere. I skrivende stund er cirka 80 patienter inkluderet. Der er behov for 140 patienter for at kunne lave de statistiske analyser, men allerede nu kan forskerne begynde at lave de indledende analyser.

”Vi er meget spændte på at se, hvad de viser. De data, vi indtil videre har udgivet, er meget lovende, og det er bestemt min oplevelse som behandlende læge, at metoden virker godt for en stor del af patienterne. Men læger vil jo gerne have solid evidens for, at tingene virker, så vi ser meget frem til resultaterne. Jeg håber, at vi inden for de næste par år vil se noget solid evidens,” siger Lilli Lundby.

Foruden det danske studie på Crohns-patienter er der et igangværende randomiseret studie i Barcelona på patienter med fistler, der ikke er relateret til Crohns sygdom.