Nyt studie går i dybden med fænotyper af atopisk eksem
Ved hjælp af clusteranalyse har danske forskere set nærmere på sammenhængen mellem blandt andet sværhedsgrad, opblussen af atopisk eksem og de mentale konsekvenser ved sygdommen.
For at blive endnu klogere på, hvad der kendetegner forskellige patienter med atopisk eksem kategoriseret under sværhedsgraderne mild, mild til moderat, moderat, svær og meget svær, har danske forskere ved hjælp af en clusteranalyse identificeret og analyseret forskellige fund ud fra forudbestemte variabler. Variablerne tæller blandt andet alderen for sygdomsdebut, sværhedsgrad, kløe- og smerteintensitet, opblussen, lokalisationen og om patienten har andre komorbiditeter og i så fald sværhedsgraden af dem.
Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse fra 1973 voksne patienter registreret i Danish Skin Cohort, der alle havde en diagnose med atopisk eksem angivet i patientregisteret i 2022.
Lea Krog Nymand er kandidat i human ernæring, ph.d.-studerende i epidemiologi og førsteforfatter på studiet, hvor hun i samarbejde med dermatologer har forsøgt at inddele voksne patienter med atopisk eksem i undergrupper, så behandlingen kan foregå mere specifikt.
Vil lære sygdommen at kende
“Baggrunden for forskningen er, at vi gerne vil lære sygdommen endnu bedre at kende, og derfor har vi forsøgt at inddele den i flere grupperinger, også kaldet clustere - for eksempel for at blive klogere på om en patient med en mild grad af sygdommen, er mere udsat mentalt, hvis opblussen sker ofte og er af lang varighed. Det er for, at vi kan behandle sygdommen bedre, men også for at kunne behandle patienterne bedre og få et bedre kendskab til, hvordan det påvirker deres liv,” siger Lea Krog Nymand.
Nogle af resultaterne var ikke så overraskende, som for eksempel, at clusteranalysen også fandt en opdeling af sygdommens sværhedsgrad, der minder om den, man kender i forvejen – mild, mild til moderat, moderat, svær og meget svær. Derudover tilføjede analysen detaljerede oplysninger om, hvordan mønstre i opblussen og varighed af opblussen er forbundet med sygdommens sværhedsgrad og en sammenhæng mellem svære mentale konsekvenser og moderat atopisk eksem.
“Vi så, at der var en sammenhæng mellem sværhedsgraden af sygdommen og opblussen, hvilket giver god mening, men vi så også, at der for eksempel var nogle med en mild til moderat grad af sygdommen, som ligger højt på mentale parametre og scorede højt på spørgsmål vedrørende angst og depression,” siger Lea Krog Nymand.
Rapporterer hyppigere
Årsagen til dette er ikke helt klart, men ifølge Lea Krog Nymand kan en forklaring være, at det kan være kønsbaseret, da studier peger på, at kvinder generelt, på trods af at de har mindre alvorlig atopisk eksem end mænd, hyppigere rapporterer om mange komorbiditeter og oplever en større indvirkning på deres liv.
“Vi spørger ind til depression og angst i vores spørgeskema, fordi det kan påvirke et individs arbejde og livskvalitet. Hvis hudsygdommen sidder et bestemt sted, kan man være mere påvirket af det socialt, og det er vigtig viden. Hudlægerne, som arbejder med de her patienter, kender godt til de risikofaktorer, men det kan alligevel godt være overraskende, at nogle af patienterne er mentalt meget påvirkede af deres sygdom, selvom den er af mild til moderat grad,” siger Lea Krog Nymand.
På dette tidspunkt går forskerne ikke længere ned i de nuværende resultater, men på sigt vil Lea Krog Nymand ikke afvise, at man laver en opfølgning og ser nærmere på, hvordan udviklingen er over tid.
Et af de parametre, som man ifølge Lea Krog Nymand med fordel kunne kigge nærmere på, er, hvor stabil sygdommen er, og hvordan det påvirker patienten. En anden faktor, der kan have en vigtig indflydelse på patienten, er de nye behandlingsmuligheder, herunder JAK-hæmmerne og biologiske lægemidler. Derudover vil det ifølge forskeren også være interessant, hvis man på sigt kan koble nogle blodprøver sammen med patienterne, så der på den måde kan tegne sig et helt nyt billede af patientgrupperingerne (clusterne).
“Lige nu dykker vi ikke yderligere ned i resultaterne, men vi får mere og mere data over flere år, og så kan vi kigge på, hvordan det arter sig over tid. Den nuværende undersøgelse er et øjebliksbillede og et bidrag til at gå mod en mere individualiseret behandling, så man ikke skærer alle patienter over én kam,” siger Lea Krog Nymand.