Mysteriet om Statens Serum Instituts tal for indlagte

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Lupus-patienter har god effekt af covid-19 vaccine

Emilie Stavnsbjerg Larsen

Patienter med systemisk lupus erythematosus (SLE) ser ud til at have en god effekt af covid-19-vaccination og oplever ikke sekundær opblussen af sygdomsaktivitet. 

Det viser foreløbige data fra et nyt dansk studie, der blev præsenteret på ACR’s årsmøde, men som endnu ikke er blevet publiceret endnu.

De foreløbige resultater viser, at fire uger efter den anden vaccine-dosis, var responsraten 93,3 procent for deltagerne med et samlet gennemsnitligt antistofrespons på 1601,3 IE/ml (±1752,6). 

Det er en glædelig nyhed, der viser, at lupus-patienter responderer godt med covid-19-vaccinen, forklarer førsteforfatter på studiet Emilie Stavnsbjerg Larsen, der er reservelæge på Reumatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. 

“Det lader til, at lupus-patienter danner antistoffer mod covid-19, og dermed responderer godt på vaccinationerne, hvilket er glædeligt. Det er særlig interessant, at responsraten ligger så højt, da vi kunne frygte, at både patientgruppens sygdom og medicin vil kunne have en negativ effekt på dannelsen af antistoffer,” siger hun.

Studiet inkluderede 128 voksne patienter med SLE fra Region Syddanmark, som fik taget blodprøver omkring tre uger efter den første vaccination og henholdsvis fire og otte uger efter den anden vaccination. En positiv cut-off for Anti-SARS-CoV-2 Spike IgG blev sat til >8,7 IE/ml. 

Uvished om varighed 

Resultaterne er foreløbige, da data indtil videre består af 90 patienter, som har gennemført to-dosis-vaccine-regimet. Ud af disse fik 55 (49,5 procent) taget blodprøver for IgG-antistoffer efter den første vaccination, hvor antistofrespons blev påvist hos 31 (56,4 procent) med et samlet gennemsnit på 92,7 IE/ml (±327,6). Herefter blev responsraten altså øget til 93,3 procent (84) fire uger efter den anden dosis. 

Selvom resultaterne er baseret på en mindre kohorte, kan de være et fingerpeg, da resultaterne er på linje med tidligere danske og udenlandske studier, der også viser, at eksempelvis immundæmpende medicin og sygdomsaktivitet inden for visse reumatologiske sygdomme kan påvirke effekten af vacciner mod influenza.

“Kohorten kan til dels være retvisende, men det er blot foreløbige resultater, indtil vi har alle data. Det er et mindre antal af deltagere, da kun lidt over halvdelen af alle inviterede voksne SLE-patienter i regionen deltog. Det kan både være logistiske udfordringer med at få patienterne ind på hospitalet under en corona-pandemi, men vi ved reelt ikke noget, om de patienter som ikke ønskede at deltage,” siger Emilie Stavnsbjerg Larsen.

Derudover er det også vigtigt at huske på, at at antistofrespons efter vaccinationen ikke er en garanti for helt at undgå at blive syg med covid-19, peger hun på.

“Det er positivt, at så lille en del af vores patienter ikke udviklede et antistofrespons, men samtidig skal man også huske på, at vi ikke ved, hvor højt et niveau af antistoffer der skal til før lupus-patienterne er beskyttet. Og så ved vi interessant nok heller ikke, hvor lang tid de har antistofferne i blodet i forhold til raske mennesker, hvorfor der nu bliver tilbudt en tredje booster,” siger Emilie Stavnsbjerg Larsen.

Forskergruppen bag studiet planlægger derfor også at følge de SLE-patienter, der modtager et tredje stik for at se, hvordan deres antistofrespons udvikler sig.

Ingen opblussen i sygdom

Studiet undersøgte også påvirkningen af sygdomsaktiviteten blandt SLE-patienterne ved SLEDAI-score, og skade som følge af sygdommen og dens behandling ved SDI-score mellem vaccinationer og otte uger efter anden dosis. Median SLEDAI-scoren var 2 (IQR: 0-6) og SCLICC-skadescoren 1 (IQR: 0-2) mellem vaccinationerne, og der var ingen signifikant forskel mellem respondere og ikke-respondere af vaccinen.

Det er glædelige tal, fordi de understreger, at covid-19-vaccinen ikke lader til at påvirke sygdomsaktiviteten blandt lupus-patienter, forklarer Emilie Stavnsbjerg Larsen.

“Det er kendt, at patienter med SLE kan risikere at få opblussen af deres bindevævssygdom, hvis de får en infektion. Tidligere var influenzavaccination mistænkt for at kunne give opblussen af SLE, men det er senere blevet afkræftet. Vores studie her viser, at vaccinen ikke lader til at påvirker sygdomsaktivitet, hvor også damage- og organscorer er uændret, hvilket tyder på, at vaccinen er veltålt blandt lupus-patienterne,” siger hun.

Alle deltagere var negative for SARS-CoV-2 nukleocapsid IgG, hvilket tyder på, at ingen af ​​patienterne havde været smittet med covid-19 før vaccination.

 

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter