Så tæt er vi på tarmbakterier som medicin mod overvægt

Oluf Borbye Pedersen

10 års grundforskning danner nu grundlag for de første pilotundersøgelser med overvægtsbehandling med tarmbakterier på mennesker.

Men selvom vi måske bliver i stand til at sammensætte en cocktail af de mest sundhedsfremmende og overvægtsregulerende tarmbakterier i en kapsel, så er flere og mere varierede tarmbakterier ikke bare en nem og bekvem løsning på at komme overvægt til livs.

Professor Oluf Borbye Pedersen er positiv overfor mulighederne men spår, at der godt kan gå endnu 10-15 år før der er tale om en egentlig behandling.

Foreløbig virker kun kombinationen af en sund bakteriesammensætning og sund kost. De to ting hænger uløseligt sammen.

Tarmenes bakterier har gennem de seneste 10 år vakt betydelig interesse i det danske forskningsmiljø. Som forskningen har udviklet sig, er tarmbakterier gået fra at være zero til at være hero. Fra overvejende at være anset som sygdomsfremkaldende til, at størstedelen af dem er sundhedsstabiliserende – ja ligefrem sundhedsfremmende.

Det var især et forsøg fra 2013, som for alvor satte skred i forskningen. Her transplanterede Vanessa Ridaura, en ph.d.-studerende på School of Medicine i Washington Universitet, afføring fra henholdsvis overvægtige og slanke enæggede tvillinger til bakteriefri mus og fandt, at de mus, som fik transplanteret afføring fra overvægtige tvillinger, blev overvægtige og insulinresistente, hvorimod de mus, som fik afføring fra normalvægtige tvillinger, forblev insulinfølsomme og slanke. Udover at vise, at tarmbakterier kan have betydning for om vi udvikler overvægt, løftede det også sløret for, at sammensætningen af tarmbakterier er så unik og personlig, at selv enæggede tvillingers tarmbakteriers sammensætning ikke er ens.

Der skal først styr på en galakse af bakterier

Forskning i det glemte organ – tarmsystemet og dets righoldige bakterieliv - er i dag blevet mainstream, og vi begynder nu at forstå lidt af den kæmpe kemifabrik, der er gang i dernede i tarmene.

Oluf Borbye Pedersen er professor og forskningsleder på Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet, og en af dem, der har været med fra starten af forskningsbølgen i tarmbakteriernes veje og vildveje. Han fortæller:

”10 års grundforskning danner nu grundlag for de første pilotundersøgelser med behandling med tarmbakterier på mennesker. Men en regulær behandling er stadig science fiction. Vi er stadig ikke i nærheden af at vide, hvordan en behandling skal se ud. Jeg er konservativ fyr, så jeg tror, det varer 10- 15 år. Det skyldes, at tarmens bakterieliv er et vanvittigt komplekst økosystem – lidt at sammenligne med astrofysikernes verden. Vi står foran en galakse, hvor det er utrolig svært at få overblik, og hvor alt er så overvældende.”

Men Oluf Borbye Pedersen er alligevel parat til et give et bud på, hvordan en fremtidig behandling med tarmbakterier kan se ud:

”Vi ved i dag ret meget om, hvilke de sundhedsfremmende bakterier er, men hvad de laver, ved vi stadig meget lidt om. Om ti år er vi sikkert i stand til at dyrke de omkring 100 mest betydningsfulde af de helbredsfremmende bakteriearter i store tanke, og man kan forstille sig, at man sammensætter en cocktail af de mest sundhedsfremmende bakterier i kapsel, som man spiser dagligt samtidig med, at man sørger for at holde en sund livsstil,” siger han.

Ingen lette løsninger

Flere og mere varierede tarmbakteriearter er nemlig ikke den direkte vej til at komme overvægt til livs. Forskningen viser, at overvægt og fedme ikke forsvinder, selvom man får styr på det rigtige bakteriehold i tarmene.

”Fra forsøg med mus ved vi, at spiser man en usund kost med mange fedtstoffer fra dyr og som mangler grøntsager, virker bakterierne fra den sunde donor ikke. Kun kombinationen af en sund bakteriesammensætning og sund kost virker. Og sund kost er blandt andet grøntsager, grøntsager og grøntsager. Der er ingen smutveje her,” siger Oluf Borbye Pedersen.

”For at de sundhedsfremmende bakteriearter kan vokse i tarmen, skal de have det rigtige brændstof for at leve. De kan ikke leve af junkfood, men understøttes af de samme officielle kostråd, som vi har i dag: en varieret kost og en overvejende grøn kost, fisk og fjerkræ og så holde igen med det animalske fedt og med det røde kød fra firbenede dyr.”

Behandling er meget individuel

Salget af varer med levende mikroorganismer, såkaldte probiotika, som kendes fra surmælksprodukter, fermenterede grøntsager og egentlige kosttilskud, er de senere år eksploderet. Disse probiotika præparater indeholder kun et par forskellige bakteriearter i forhold til tarmens flere hundrede forskellige bakteriearter. Og det er svært at påvise, at probiotika har en gavnlig effekt på sammensætningen eller funktionen af tarmbakterier hos helt almindelige raske voksne.

”Probiotika i den nuværende form er i sig selv bestemt ingen mirakelkur – ofte kun penge ud af vinduet, hvis man allerede er rask,” forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Også transplantation af tarmbakterier fra en rask donor er meget omdiskuteret for tiden. Og især særdeles succesfuld behandling af en dødelig og meget genstridig bakterie, Clostridium, med transplantation af tarmbakterier har skabt store forhåbninger for andre sygdomme.

”Der forsøges på livets løs over hele verden, men de fleste forsøg render ind i den samme problematik: Nogle gange virker disse transplantationer, og andre gange ikke. Vi tror, at det skyldes, at succes med transplantationer af tarmbakterier - om det så gives gennem endetarmen, med en sonde i mavesækken eller indkapslet i piller - afhænger af, om man ved noget om den individuelle tarmbakteriesammensætning i forvejen. Hvert menneskes sammensætning af tarmbakterier er mere personligt end dit eget DNA. Derfor er der stor variation i, hvad vi som individ accepterer af bakterier. Derfor er den rigtige matching mellem donor og modtager formentligt helt afgørende.”