Høj risiko for komplikationer ved operation af gravide med IBD

Mette Julsgaard
Postoperative infektioner og for tidligt fødte børn er hyppige komplikationer, når gravide opereres grundet inflammatoriske tarmsygdomme.
Det viser en international undersøgelse med dansk deltagelse, som er udgivet i tidsskriftet Journal of Crohn’s and Colitis.
Det er sjældent nødvendigt at operere gravide grundet inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) – i perioden 1998-21 identificerede forskerne 44 opererede patienter ved 27 hospitaler – men når det sker, er det forbundet med risici for både de gravide og deres afkom. Hos godt hver fjerde af de gravide IBD-patienter opstod der komplikationer postoperativt – typisk infektioner. 61 procent af kvinderne fødte for tidligt, og 47 procent af de nyfødte havde en lav fødselsvægt, mens 42 procent måtte indlægges – 25 procent på intensivafdeling.
”Jeg hæfter mig ved komplikationsraten, som er høj. Det understreger, at det er vigtigt at identificere højrisikopatienter tidligt og gå aggressivt til værks med den medicinske behandling for at prøve at opnå ro i tarmsygdommen under graviditet. Derudover skal vi sørge for at følge patienterne tæt under graviditet og tidligt indgå i dialog med IBD-kirurger ved højrisikopatienter,” siger studiets seniorforfatter Mette Julsgaard, forsker og 1. reservelæge ved Lever-, Mave- & Tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital.
Hun understreger, at der også er positive resultater i undersøgelsen. Af de 44 graviditeter var det således kun fire, der resulterede i fosterdød. To fostre døde under operationen og to postoperativt. Det er færre end i meget ældre studier, hvor risikoen for fosterdød har ligget på mellem 18 og 40 procent.
Kirurgerne skal tidligt på banen
Når kirurgi under graviditeten er forbundet med stor risiko for ugunstige fødselsudkomme, skyldes det ikke udelukkende de kirurgiske indgreb, pointerer Mette Julsgaard.
”Vi ved, at sygdomsaktivitet øger risikoen for de samme ugunstige fødselsudkomme, vi ser i undersøgelsen, og det er kvinder med sygdomsaktivitet, som bliver opereret. Sygdomsaktivitet er i sig selv en markant risikofaktor, men operation øger risikoen yderligere,” forklarer forskeren.
Man vil naturligvis helst undgå at operere gravide IBD-patienter, men når det er nødvendigt, skal det foregår på højtspecialiserede centre og på det rette tidspunkt i graviditeten.
”Når vi har en gravid IBD-patient, som ikke kan få bragt ro i sygdommen, skal vi have kirurgerne på banen på et tidligt stadie, så vi sammen kan få lagt den bedste behandlingsplan for patienten. Det tyder på, at det er bedst at operere i andet trimester,” siger Mette Julsgaard, som påpeger, at det er vigtigt, at operationer udføres af erfarne IBD-kirurger.
”Vi ved, at risikoen for fosterdød og dødfødsler minimeres markant, hvis det er en erfaren kirurg, der udfører operationen.”
Kompliceret behandling
Behandling af gravide med IBD udfordres af, at det er svært at undersøge sygdomsaktiviteten, da flere af sygdomsmarkørerne også er graviditetsmarkører. Således kan forhøjet C-reaktivt protein og leukocytter være et udtryk for både sygdomsaktivitet og graviditet, ligesom at blodprocenten og proteinindholdet i blodet falder ved både sygdomsaktivitet og graviditet.
”De markører, vi normalt bruger til at undersøge sygdomsaktivitet, påvirkes af graviditet. Det er vigtigt at se på det samlede billede i forhold til patientens kliniske symptomer, blodprøver og om nødvendigt foretage en kikkertundersøgelse eller anden billeddiagnostik for at vurdere, om patienten har sygdomsaktivitet,” siger Mette Julsgaard.
Hun mener, at danske læger er rigtig gode til at behandle gravide med aktiv IBD, men opfordrer sine kollegaer til at reagere hurtigt, hvis en gravid patient ikke responderer på medicinsk behandling.
”Har man en gravid patient, som ikke responderer på behandlingen, skal patienten gerne konfereres med og eventuelt overflyttes til et højtspecialiseret center med medicinske gastroenterologer, kirurger og obstetrikere med subspecialisering indenfor IBD og graviditet. Det er afgørende at involvere et multidisciplinært team på et tidligt stadie,” siger Mette Julsgaard.