Antibiotikakure til børn øger risikoen for at udvikle IBD
Tænk jer om, før I udskriver antibiotika til børn, opfordrer børne-gastroenterologen Mikkel Malham.
Baggrunden for opfordringen er et nyligt publiceret studie i Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition. Det viser, at hvis man udskriver antibiotika i de tidlige leveår, så stiger risikoen for, at man som barn udvikler en inflammatorisk tarmsygdom (IBD).
Bag studiet står forskere fra Københavns Universitetshospital, Hvidovre, der satte sig for at undersøge, om man gennem et registerbaseret befolkningsstudie kunne finde en sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og IBD. De havde tidligere observeret, at tarmmikrobiomet hos IBD-patienter gennemgående har en lavere diversitet end hos raske – og netop antibiotikakure sænker diversiteten i tarmen.
”Resultaterne af vores nye studie viser, at hvis man havde fået en eller flere antibiotikakure, da man var mellem 0 og 5 år, så havde man 33 procent større risiko for at udvikle en inflammatorisk tarmsygdom, når man var mellem 6 og 18 år,” siger Mikkel Malham, der er sidsteforfatter på studiet. Han er afdelingslæge på Børne- og Ungeafdelingen på Hvidovre Hospital og i øjeblikket på forskningsophold som post doc på Boston University i USA.
Risikoen størst ved Crohn’s sygdom
Forskerne har ved at bruge Landspatientregisteret identificeret alle de patienter under 18 år, der i perioden 1995 og 2018 blev diagnosticeret med IBD (knap 2.000 børn), og matchet dem med tilsvarende kontroller. For alle børn blev der trukket oplysninger om antibiotikaforbrug i de fem første leveår.
”Risikoen var større jo flere antibiotikakure, man havde fået. Samtidig var der også en øget risiko for at udvikle IBD, hvis man havde fået bredspektret antibiotika,” siger Mikkel Malham.
Så man på undertyper af IBD, så var risikoen størst for at udvikle Crohn’s sygdom, hvis man havde fået antibiotika. Her var risikoen øget med op til 57 procent ved mere end tre antibiotikakure.
”Fra tidligere studier ved vi, at tarmmikrobiomet ved Crohn’s sygdom ser ud til at være mere påvirket end ved colitis ulcerosa. Så det kan være derfor, at antibiotika i højere grad øger risikoen for at få Crohn’s sygdom.”
Praksis bør ændres
Det er ikke første gang, at et videnskabeligt studie har påpeget uheldige konsekvenser ved antibiotikaforbrug hos børn. Derfor mener Mikkel Malham også, at man bør ændre praksis omkring udskrivning af antibiotika til børn.
”Det er velkendt, at især børn under fem år ofte sættes i antibiotikabehandling for lungebetændelse og mellemørebetændelse, selv om det er velbeskrevet, at disse tilstande ofte er virusudløst i den alder. Derfor er det vigtigt, at børn mellem 0 og 5 år tilses og behandles af sundhedsprofessionelle med erfaring inden for børn.
Mit budskab er, at man altid skal stoppe op og tænke, om et barn virkelig har brug for antibiotika – eller om barnet formodentlig vil blive rask uden. Tidligere havde man nok en meget lav tærskel for at udskrive antibiotika, men over de seneste ti år har vi set en bevægelse væk fra dette. Nu undersøger flere landsdækkende studier også, om man kan nøjes med kortere antibiotikakure og dermed reducere forbruget,” siger Mikkel Malham.
Sammenhæng også vist hos voksne
I begyndelsen af 2023 publicerede forskere fra PREDICT-grundforskningscenteret på Aalborg Universitetshospital desuden et studie i tidskriftet Gut, der viste, at sammenhængen mellem antibiotika og IBD kan genfindes i alle aldersgrupper. Her var risikoen størst blandt personer over 40 år. Men der mangler stadig mere viden om, hvordan sammenhængen mellem antibiotika og IBD egentlig er.
”Vi har brug for at få lavet flere studier for at blive klogere på dette område. Det primære problem ved vores studie var, at vi ikke kunne se i registrene, hvorfor børnene havde fået antibiotika. Så den øgede risiko for IBD kan også skyldes de sygdomme, som børnene fik behandling for – for eksempel virale eller bakterielle infektioner. Men det vil kræve meget omfattende studier at skulle skille disse ting ad, fordi man ville blive nødt til at inkludere en stor gruppe af raske nyfødte i et studie og følge dem tæt i lang tid.”