Screening for leverfibrose får folk til at ændre livsstil

Personer, som er i risiko for at udvikle alkoholrelateret leversygdom (ALD) eller metabolisk dysfunktionsassocieret steatotisk leversygdom (MASLD), ændrer adfærd og forbedrer livsstilen, når de deltager i screening. Det viser et stort dansk studie udført på Odense Universitetshospital.

”Skjult leversygdom er et stigende problem i Danmark. Generelt opdager vi først leversygdomme, når patienterne har symptomer, og så er prognosen typisk ret alvorlig. Vi ved, at hovedparten af de leversygdomme, som virkelig betyder noget i Danmark, er drevet af livsstilsfaktorer såsom alkohol og overvægt, hvilket vil sige, at de principielt er hundrede procent forebyggelige. Spørgsmålet er derfor, om vi med tidlig opsporing kan gøre noget for at forebygge de faktorer, som driver sygdommene,” siger Aleksander Krag, professor i leversygdomme på FLASH - Center for Leverforskning på Odense Universitetshospital (OUH). Han er medforfatter til studiet, som er udført på OUH og publiceret i Clinical Gastroenterology and Hepatology.

En af udfordringerne med forebyggelse af sygdomme som ALD og MASLD er, at oplysningskampagner om risikofaktorer tilsyneladende er uden effekt. Danskerne er klar over, at rygning, alkohol, fed mad og manglende motion er usundt, men det har ingen adfærdsregulerende effekt. Derfor har Odenseforskerne undersøgt, om individuel risikovurdering gennem screening kan påvirke adfærden i en positiv retning.

Screeningsforsøget inkluderede 1.850 personer, som var i risiko for at udvikle ALD, og 2.946 personer, som var i risiko for at udvikle MASLD. Risikofaktorer for ALD var et alkoholindtag på mere en 14 ugentlige genstande for kvinder og mere end 21 genstande for mænd i en periode på over fem år. Risikofaktorer for MASLD var overvægt (BMI ≥ 30 kg/m2), type 2-diabetes eller metabolisk syndrom uden alkoholoverforbrug. Personer med kendt leversygdom, cancer eller andre sygdomme med under et års forventet levetid blev ekskluderet.

Deltagerne lagde ud med at udfylde et spørgeskema om livsstil og blev efterfølgende scannet for at vurdere graden af leverfibrose. I ALD-risikogruppen var 184 (10 procent) deltagere screeningspositive (de fik konstateret leverfibrose) og i MASLD-risikogruppen var 199 (7 procent) deltagere screeningspositive.

Efter screeningen blev deltagerne rådgivet om livsstil, uanset om screeningsresultatet var positivt eller negativt. En uge senere og igen efter seks måneder modtog de et spørgeskema om ændringer i alkoholforbrug, kost, motion og vægt. Deltagere, som var screeningspositive eller havde en højrisikoadfærd, blev inviteret til et interview efterfulgt af en klinisk undersøgelse to år efter screeningen.

Forbedringer over hele linjen

”Det var rigtigt interessant at se, at der seks måneder efter screeningen var en meget udtalt reduktion af alkoholforbrug samt en ændring i mønstrene for fysisk aktivitet, og mange rapporterede, at de havde tabt sig og forbedret kosten,” siger Aleksander Krag.

I ALD-risikogruppen faldt alkoholforbruget med mediant fire genstande om ugen, og blandt de screeningspositive faldt forbruget med hele ti genstande om ugen. Ved baseline havde 46 procent af deltagerne efter egen opfattelse et alkoholoverforbrug, mens andelen faldt til 32 procent efter 6 måneder, igen mest udtalt blandt de screeningspositive. 15 procent af deltagerne rapporterede om et øget alkoholindtag, men blandt disse var der ingen forskel på screeningspositive og screeningsnegative.

I subgruppen, der blev inviteret til undersøgelse to år efter screeningen, var alkoholindtaget stadig mindre end ved baseline, men reduktionen var størst blandt de screeningspositive. 59 procent af de screeningspositive havde efter egen opfattelse et alkoholoverforbrug ved baseline, mens andelen var 33 procent efter 6 måneder og 36 procent efter 2 år. Blandt de screeningsnegative havde 52 procent efter egen opfattelse et alkoholoverforbrug ved baseline. Efter 6 måneder var andelen 36 procent, og efter 2 år var den 41 procent.

Der var også forbedringer at spore i MASLD-risikogruppen. Seks måneder efter screeningen havde 35 procent af deltagerne forbedret deres kost, 22 procent motionerede mere, og 13 procent havde tabt sig 5 procent eller mere. Forbedringerne var størst blandt de screeningspositive, men der var også forbedringer blandt de screeningsnegative.

Afliver bekymring

Det er ikke uvæsentligt, at både screeningspositive og screeningsnegative deltagere melder om forbedret livsstil efter screeningen. Der er nemlig blandt screeningsskeptikere en bekymring om, hvorvidt et negativt screeningsresultat kan medvirke til at forværre en i forvejen usund livsstil.

”Men det er der ikke noget, der tyder på i vores undersøgelse,” siger Aleksander Krag.

”Resultaterne underminerer hypotesen om, at usund adfærd vil fortsætte, hvis ikke screeningen finder noget. Tværtimod ser det ud, som om langt de fleste er motiverede til at forbedre deres adfærd, også selvom screeningen ikke viser tegn på sygdom.”

Kliniske undersøgelser underbygger data

Undersøgelsen er baseret på selvrapporterede data og indebærer derfor en risiko for recall bias, men de kliniske undersøgelser, som blev foretaget mindst to år efter screeningen, underbygger de selvrapporterede data, mener Aleksander Krag.

For eksempel deltog 195 deltagere i MASLD-gruppen i et interview og en efterfølgende klinisk undersøgelse mediant 33 måneder efter screeningen. 38 procent rapporterede, at de havde forbedret  kosten, og 17 havde øget motionen. 20 procent rapporterede om et vægttab på mindst 5 procent, 15 procent om et vægttab på mindst 7 procent og 10 procent om et vægttab på mindst 10 procent. Den efterfølgende kliniske undersøgelse slog fast, at 26 procent af deltagerne havde et vægttab på mindst 5 procent med et mediant vægttab på 6,8 procent.

Studiet giver ikke svar på, om livsstilsændringen har haft en effekt på deltagernes lever, men det må man forvente, siger Aleksander Krag.

”Vi undersøger det ikke direkte i studiet, men det er klart, at det er et vigtigt outcome, om adfærdsændringen medfører en klinisk forbedring. Vi ved fra andre studier, at et vægttab over fem procent og et reduceret alkoholforbrug forbedrer leveroutcomes, og når begge ting forbedres samtidig, har det en stærk sygdomsforebyggende effekt,” siger han.

Stort lodtrækningsforsøg på vej

Spørger man Aleksander Krag, så tilsiger al logik, at screening er et effektivt og nødvendigt værktøj til at forebygge ALD og MASLD. Det underbygges nu også af det danske studie, som er verdens hidtil største screeningsforsøg. Det er dog næppe nok til at skabe politisk vilje til at indføre screening. Dertil er der behov for et lodtrækningsforsøg med en kontrolgruppe, og sådan et findes ikke. Endnu. For Aleksander Krag og kollegerne på OUH har for nylig sikret knap 25 millioner kroner ud af et samlet budget på 185 millioner kroner til et EU-projekt med titlen LIVERAIM. Pengene skal blandt andet gå til et lodtrækningsforsøg med 100.000 europæere fra seks lande, herunder Danmark, som skal afklare, om tidlig opsporing af leversygdom ved screening kan forebygge sygdom og dødsfald. Forsøget skal køre over ti år og er designet således, at interventionsgruppen screenes for leverproblemer, mens kontrolgruppen modtager standard of care, hvilket i de fleste tilfælde er ingenting. 

”I øjeblikket gør vi ikke ret meget for at forebygge leversygdom. Herhjemme fokuserer vi meget på slutstadie-leversygdom og glemmer at forebygge, fordi vi har travlt med dem, der er meget syge. Men med den overvægtsepidemi, vi ser, og den generelle udvikling inden for livsstilssygdomme, så kan vi ikke behandle eller transplantere os ud af problemerne. Vi er nødt til også at forebygge,” siger Aleksander Krag.