Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Dobbelttransplantationer helbreder type 1-diabetes

På Rigshospitalet har man med succes lavet dobbelttransplantationer af nyrer og bugspytkirtler hos patienter med type 1-diabetes. De er dermed kureret for sygdommen, men det er ingen mirakelkur, understreger klinikchef. Fremtiden ligger derimod inden for stamceller.

Er en type-1-patients nyre så syg, at den skal transplanteres, vil det i nogen tilfælde give mening at transplantere bugspytkirtlen i samme omgang og dermed i praksis kurere patienten diabetes. Bliver nyren transplanteret, er det slut med dialyse, og det er selvfølgelig glædeligt, men samtidig følger nogle negative konsekvenser - blandt andet i form af bivirkninger til en livslang immundæmpende behandling for at undgå kroppens afstødning af den nye nyre.

”Når den tunge medicinske behandling alligevel er nødvendig, kan det i nogle tilfælde retfærdiggøres at transplantere bugspytkirtlen med dens indhold af insulinproducerende beta –celler i samme omgang og dermed også blive fri for at skulle tage insulin,” siger professor og klinikchef på Rigshospitalets nefrologiske klinik, Bo Feldt-Rasmussen. Og indtil videre har alle dobbelttransplantationer fungeret godt, fortæller han:

”Alle transplanterede organer hos de 14 patienter med type 1-diabetes, vi har opereret, er i fuld funktion, og det er et flot resultat, fordi vi først begyndte at foretage dem i 2015 efter mange års pause.”

Også i 1970’erne og 1980’erne lavede man over en årrække dobbelttransplantationer på Rigshospitalet og på Herlev Hospital, men dengang valgte man at stoppe, fordi der fulgte for mange komplikationer med operationerne, fortæller Bo Feldt-Rasmussen. I 2015 vurderede man, at der nu var så gode resultater i andre lande, at det var på tide at gøre et nyt forsøg, som altså har vist sig at bære frugt.

Et multidisciplinært samarbejde

Bo Feldt Rasmussen peger blandt andet på et velfungerende samarbejde mange specialister imellem og grundig forberedelse som årsager til den høje succesrate.

”Dobbelttransplantationerne er et multidisciplinært samarbejde, og alle de specialer, der indgår, er nøglespillere – endokrinologer, nefrologer, kirurger, immunologer, patologer, anæstesilæger med flere. Og samarbejdet fungerer godt både blandt de forskellige faggrupper og med andre lande. Inden vi gik i gang, brugte vi også tid på at forberede os ved at lære fra centre i Oslo og England,” siger Bo Feldt-Rasmussen.

Han tilføjer, at vejen til de gode resultater også er banet af, at der i forvejen er stor erfaring med organtransplantation på Rigshospitalet.

Fremtiden står i stamcellernes tegn

Bo Feldt Rasmussen understreger, at dobbelttransplantationer ikke er en mirakelkur, for dels kan patienterne risikere at skulle have en ny transplantation efter nogle år, og dels har de stadig de følgesygdomme, de i forvejen havde på grund af deres diabetes. Desuden vil det praktisk heller ikke være muligt at transplantere sig ud af problemerne for andre end den lille gruppe af type 1-diabetikere, der alligevel skal nyretransplanteres, hvilket vil sige mellem 15 og 20 patienter om året:

”Lige nu er der et match i forhold til tilbuddet af organer til den lille gruppe, men der er cirka 600 nye type 1-diabetikere om året, så det er klart, at man ikke kan tilbyde transplantationer til alle. Så mange donorer er der slet ikke, og bivirkningerne ved medicinen er for store, hvis der ikke følger en nyre med,” siger han og peger på, at han håber på, at man i fremtiden kan gå til værks på andre måder:

”De her operationer giver os mere viden om bugspytkirtlen, mens vi venter på en anden udvikling, som der er langt mere potentiale i. Der er gang i en masse forskning, hvor man arbejder på at kunne isolere eller endnu bedre dyrke insulinproducerende ø-celler fra stamceller, så man på sigt kan sprøjte dem ind i patienten i stedet for at transplantere hele bugspytkirtlen. Operationerne, vi laver nu, er kun relevant for en meget lille gruppe, men kunne man udvikle en behandling med ø-celler udviklet fra stamceller, ville det være relevant for langt flere,” siger han og fortsætter:

”Men sidstnævnte ligger et godt stykke ude i fremtiden, selvom der arbejdes seriøst med den vision – blandt andet på Københavns Universitet,” siger Bo Feldt Rasmussen.