Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Unge med diabetes kan undgå psykiske problemer med nyt screeningsværktøj

Børn og unge med type 1-diabetes har større risiko for at få psykiske lidelser end deres raske jævnaldrende. Derfor er Herlev Hospital i gang med at udvikle et screeningsværktøj, der skal hjælpe behandlere med at pege på de børn og unge, der har det svært. 

Værktøjet skal hjælpe behandlere til at opfange, hvilke børn og unge med type 1-diabetes, der er i risiko for at få psykiske problemer. Og det er der en god grund til, for i dag bliver det opdaget for sent, fortæller Jannet Svensson, læge og klinisk lektor på børneafdelingen på Herlev Hospital.

”Mange unge oplever, at det er svært at passe en kronisk sygdom og samtidig være ung. Vi vil gerne opdage tidligt, hvem der oplever det som en byrde, og hvem der ikke har support og god kommunikation om det i familien, fordi forældrene måske også synes, at det er svært,” siger Jannet Svensson, der er med til at udvikle det nye værktøj.

Hun henviser til et nyt studie fra Hillerød Hospital, der viser, at netop børn og unge med type 1-diabetes har 40 procent større risiko end deres raske jævnaldrende for at udvikle psykiske problemer, som for eksempel spiseforstyrrelser, angst og depression.

Overskuelige spørgsmål

Ifølge Jannet Svensson har små børn med type 1-diabetes ofte et godt reguleret blodsukker, fordi forældrene hjælper. Men så snart børnene fylder 11-12 år, og de selv skal overtage styringen, kan det skride. Der ligger ofte en form for oprør i det, fortæller hun, men det kan også være et tegn på, at nogle synes, det er svært og belastende.

”I dag måler man ikke på, hvordan unge med diabetes trives. Men hvis vi ser på dem, der klarer sig godt, hænger det tit sammen med, at de også får god støtte i hverdagen,” siger Jannet Svensson.

Tanken med det nye værktøj er, at patienterne skal svare på et par spørgsmål i klinikken inden deres konsultation. Det skal være simple spørgsmål, der ikke tager længere tid at svare på end fem-ti minutter, så alle kan overskue det. Også dem, der har det svært – for det er som regel dem, der er sværest at få til at svare, fortæller Jannet Svensson.

Det kan for eksempel være spørgsmål om depression, kropsopfattelse eller familien. Eller spørgsmål om almen talforståelse for at få et indtryk af, hvor gode de er til at regne kulhydrater og dosis ud.

”Forhåbentlig vil det betyde, at vi bliver bedre til at give en mere personorienteret behandling og dermed den rette hjælp. For hvis konflikter i hjemmet fylder, nytter det ikke at regulere deres pumpe. Ligesom det ikke hjælper at give dem regneregler, hvis de har svært ved matematik. Det skal gøre os bedre til at bruge fokus på det, der fylder for dem,” siger Jannet Svensson.

Signaler kan vise sig hos lægen

Jannet Svensson mener, at viden om børn og unge diabetikere med psykiske problemer i høj grad er relevant for praktiserende læger. De ser ofte andre sider af de unge, fordi de kommer til lægen med andre problemer, som for eksempel ondt i hovedet, maven og lignende.

”Det kan være tegn på, at de er belastet og måske i farezonen for at udvikle psykiske problemer. Når vi ved, at diabetes lægger en ekstra byrde på den unge og familien, er det godt at være opmærksom på, om disse klager er et tegn på det og involvere enten familien eller deres diabetes-behandlerteam,” siger Jannet Svensson.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter