Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tæt sammenhæng mellem diabetes og mangel på socialt netværk

Der er en tæt relation mellem en stor omgangskreds og lavere risiko for sygdomme som diabetes. Man kan dog ikke direkte udlede, at mangel på venner og familie i sig selv fører til diabetes.

Vi ved godt, at der eksisterer en sammenhæng mellem psyken og det fysiske. Vi ved også godt, at motion kan forbedre den mentale tilstand. Og vi ved, at nære relationer kan have stor betydning for at overvinde et sygdomsforløb.

Men en ny undersøgelse går skridtet videre og påviser en sammenhæng mellem størrelsen på en persons sociale netværk og risikoen for overhovedet at udvikle diabetes. 

Forskere har kortlagt 2.861 personer, alle i alderen 40 til 75 år. Mere end halvdelen af de undersøgte personer havde normal mængde blodsukker og ingen diabetesdiagnose. 24 procent af personerne havde diabetes, 15 procent havde en overrepræsentation af blodsukker og var kategoriseret som præ-diabetikere, mens fire procent havde fået diabetesdiagnosen for nylig.

Undersøgelsen viste, at personer uden diabetes i gennemsnit havde 11 nære venner og familiemedlemmer, mens personer med diabetes havde færre end otte nære relationer. Analysen er publiceret i tidsskriftet BMC Public Health og omtalt i Reuters. 

Vigtigt med et socialt liv

En af forskerne bag studiet, Stephanie Brinkhues fra Maastricht University, Holland, fremhæver over for Reuters, at personer i højrisikogruppen for diabetes bliver anbefalet mere motion og sundere kost, mens der ikke er fokus på de udsattes sociale rammer. Dette bør ændres, anbefaler Stephanie Brinkhues med afsæt i kortlægningen.

Forskerne har ligefrem regnet sig frem til, at for hver person man har mindre i den nære omgangskreds, stiger risikoen for diabetes med 12 procent for kvinder og 10 procent for mænd. 

Andre forskere, som ikke har været med til at lave undersøgelsen, nuancerer de nye resultater over for Reuters. De understreger, at social isolation ikke i sig selv udløser diabetes, men at der er en sammenhæng mellem netværk og risiko. Ensomhed kan eksempelvis føre til stress og betændelsestilstande i kroppen. Og stress kan påvirke blodsukkeret og således øge risikoen for diabetes, som forskeren dr. Carla Perissinotto fra University of California, San Francisco, forklarer.

Forskeren Dawn C. Carr fra Florida State University, Tallahassee, påpeger, at de nye resultater viser, at det er vigtigt med et aktivt socialliv. Han henviser til, at sammenhængen mellem netværk og diabetes viser, hvor vigtig helheden er: Folk med mange tætte relationer kan være mere motiverede til at dyrke motion og generelt leve sundt. 

Sociale relationer og diabetes

Herhjemme når Nana Folmann Hempler, seniorforsker og teamleder ved Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden, frem til omtrent samme konklusion. Hun fremhæver, at den nye undersøgelse ville have stået stærkere, hvis man havde fulgt personerne over tid.

”Men vi kan se, at der er en sammenhæng mellem sociale relationer og diabetes. Den sammenhæng bør vi kigge nærmere på, eksempelvis i forbindelse forebyggelse af diabetes. Vi ved, at personer med gode sociale relationer lever længere og får færre kroniske sygdomme,” siger Nana Folmann Hempler. 

Hun henviser også til, at netværk ofte hjælper patienter gennem sygdomsforløb, fordi støtte og opfordringer til for eksempel lægebesøg kan øge sandsynligheden for at passe sin diabetes.

”Et godt socialt netværk hænger ofte sammen med en bedre livsstil. Personer med et godt socialt netværk er oftere på arbejdsmarkedet. Derfor kan praktiserende læger også øge deres fokus på, om deres patienter har et socialt netværk. Personer med et svagt netværk har formentlig brug for mere støtte fra deres læge,” siger Nana Folmann Hempler. 

Hun tilføjer, at mere og mere tyder på samspillet mellem netværk og sygdomsrisiko.

”Men den præcise sammenhæng kræver mere forskning,” siger hun.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter