Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Derfor har rygere måske en øget diabetes-risiko

Øget koncentration af glukagon og langsommere optagelse af mad i kroppen hos rygere kan være med til at forklare, hvorfor rygere har forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Det antyder et et nyt studie fra Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), hvor 12 storrygere og 12 ikke-rygere gennemførte en måltidstest. De fik 400 ml kakaodrik indeholdende både protein, kulhydrat og fedt. Herefter blev de fulgt tæt de næste fire timer, hvor de løbende bl.a. fik taget blodprøver, fik scannet deres galdeblære og udfyldte spørgeskemaer. Rygerne gennemførte to forsøgsdage: en uden rygning og en med rygning.

”Meget interessant så vi, at storrygere sammenlignet med ikke-rygere har en øget koncentration af hormonet glukagon i kroppen. En øget koncentration af glukagon er mistænkt for at være et tidligt tegn på udvikling af type 2-diabetes, og vi mener derfor, at vi kan være på sporet af en del af forklaringen på rygeres øgede risiko," siger Magnus Grøndahl, der er førsteforfatter på undersøgelsen, som netop er offentliggjort i Diabetes Care.

”Desuden så vi, at storrygeres blodsukker stiger mindre efter et måltid, hvis de lige før og efter måltidet ryger cigaretter. Det var uventet, da vi havde en teori om, at rygning ville gøre kroppen mindre god til at håndtere kulhydrat i et måltid, og rygere derfor ville få større stigninger i deres blodsukker. Vores resultater tyder på, at mavesækken tømmes langsommere hos rygere, dvs. at måltidet er længere om at blive optaget i kroppen, og derfor stiger blodsukkeret ikke så hurtigt," fortsætter han.

”Vores forsøg kaster mere lys over, hvordan rygning påvirker kroppen – især sukkerstofskiftet. Her har der længe manglet viden, og vi mener, at vores resultater er med til at afdække nogle af mekanismerne bag rygeres øgede risiko for type 2-diabetes. Det er væsentligt, da rigtig mange danskere desværre stadig ryger og derved udsætter sig selv for en lang række skadelige effekter," siger Magnus Grøndahl.

Studiet alene giver ikke den fulde forklaring på, hvorfor rygere har forhøjet risiko for type 2-diabetes. Næste skridt vil være at undersøge storrygerne yderligere og på andre måder for dermed at bidrage til yderligere opklaring.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter