Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Derfor har rygere måske en øget diabetes-risiko

Øget koncentration af glukagon og langsommere optagelse af mad i kroppen hos rygere kan være med til at forklare, hvorfor rygere har forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Det antyder et et nyt studie fra Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), hvor 12 storrygere og 12 ikke-rygere gennemførte en måltidstest. De fik 400 ml kakaodrik indeholdende både protein, kulhydrat og fedt. Herefter blev de fulgt tæt de næste fire timer, hvor de løbende bl.a. fik taget blodprøver, fik scannet deres galdeblære og udfyldte spørgeskemaer. Rygerne gennemførte to forsøgsdage: en uden rygning og en med rygning.

”Meget interessant så vi, at storrygere sammenlignet med ikke-rygere har en øget koncentration af hormonet glukagon i kroppen. En øget koncentration af glukagon er mistænkt for at være et tidligt tegn på udvikling af type 2-diabetes, og vi mener derfor, at vi kan være på sporet af en del af forklaringen på rygeres øgede risiko," siger Magnus Grøndahl, der er førsteforfatter på undersøgelsen, som netop er offentliggjort i Diabetes Care.

”Desuden så vi, at storrygeres blodsukker stiger mindre efter et måltid, hvis de lige før og efter måltidet ryger cigaretter. Det var uventet, da vi havde en teori om, at rygning ville gøre kroppen mindre god til at håndtere kulhydrat i et måltid, og rygere derfor ville få større stigninger i deres blodsukker. Vores resultater tyder på, at mavesækken tømmes langsommere hos rygere, dvs. at måltidet er længere om at blive optaget i kroppen, og derfor stiger blodsukkeret ikke så hurtigt," fortsætter han.

”Vores forsøg kaster mere lys over, hvordan rygning påvirker kroppen – især sukkerstofskiftet. Her har der længe manglet viden, og vi mener, at vores resultater er med til at afdække nogle af mekanismerne bag rygeres øgede risiko for type 2-diabetes. Det er væsentligt, da rigtig mange danskere desværre stadig ryger og derved udsætter sig selv for en lang række skadelige effekter," siger Magnus Grøndahl.

Studiet alene giver ikke den fulde forklaring på, hvorfor rygere har forhøjet risiko for type 2-diabetes. Næste skridt vil være at undersøge storrygerne yderligere og på andre måder for dermed at bidrage til yderligere opklaring.

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift