Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Det viser det netop offentliggjorte Restoring Insulin Secretion (RISE) Pediatric Medication Study. Desuden viser studiet, at unge med nedsat glucosetolerance og type 2-diabetes i sammenligning med voksne er mere insulinresistente. Dette leder både hen imod, at unge har forhøjet behov for at frigive mere insulin ved hvert måltid samt, at der skal forskes yderligere i, hvordan man behandler unge med nedsat glucosetolerance og type 2-diabetes, så man forebygger, at den unge får komplikationer i voksenlivet. Forskningen forudser nemlig, at type-2-diabetes i ungdommen kan betyde en alvorlig og hurtig progressiv tilstand hos voksne.

De omtalte resultater fra RISE-programmets Pediatric Medication Study blev præsenteret på ADA, American Diabetes Associations 78. videnskabelige kongres i Florida.

"Tidlig behandling af unge med nedsat glucosetolerance eller type 2-diabetes kan kræve andre glukosehæmmende lægemidler alene eller i kombination for at bekæmpe insulinresistens og standse det progressive tab af β-cellefunktion hos de unge. Derudover opfordrer resultaterne af vores undersøgelse til yderligere undersøgelser for bedre at forstå fysiologien ved type 2-diabetes og identificere nye, sikre og effektive behandlingsmuligheder for unge med nedsat glukosetolerance eller type 2-diabetes, siger Kristen Nadeau, MD, MS, professor i pædiatrisk endokrinologi, University of Colorado Anschutz Medical Campus, i en pressemeddelse fra American Diabetes Association.  

Tre randomiserede studier fra USA

Type 2-diabetes og prædiabetes er karakteriseret af insulinresistens og betacelle dysfunktion hos unge og voksne, og prædiabetes omfatter nedsat glucosetolerance. 

RISE-programmet består af tre randomiserede, multi-center-studier fra hele USA. Prøverne fokuserer på unge og voksne for at vurdere virkningen af forskellige interventioner på stadiet med nedsat glucosetolerance eller kort tid efter diagnosen med type 2-diabetes for at bestemme, om β-cellefaldet observeret i i stadierne kunne standses eller reverseres.

Baseline-data sammenligner unge og voksne foruden resultaterne af en af RISE undersøgelserne. Undersøgelsen RISE Pediatric Medication Study, vil blive omtalt i tre artikler, der udgives i august 2018 udgaven af Diabetes Care.

Baseline-data for prøven blev opnået fra to arme med voksne i undersøgelsen, som blev sammenlignet med unge. Begge aldersgrupper havde nedsat glucosetolerance og nyligt diagnosticeret type 2-diabetes. I bedømmelserne anvendte man to forskellige evalueringsmetoder: Den hyperglykæmiske klemme og den orale glukosetolerancetest.

De to tests blev udført både på 66 unge i alderen 10-19 år (80,3 % havde nedsat glucosetolerance) samt hos 355 voksne (70,7 % havde nedsat glucosetolerance). Resultaterne fra begge tests viste, at unge har markant lavere insulinfølsomhed sammenlignet med voksne. Som reaktion var insulinfrigivelsen ved bugspytkirtlen hos de unge meget højere end hos voksne. Den øgede β-celleresponsivitet hos unge var imidlertid ikke tilstrækkelig til at opretholde normale glukoseniveauer, hvad der indikerer nedsat cellefunktion.

Insulinudskillelse undersøges

I artiklen ”Metabolic Contrasts Between Youth and Adults With Impaired Glucose Tolerance og Recently Diagnosed Type 2 Diabetes: I. Observations Using the Hyperglycemic Clamp” har forskerne fra RISE sammenlignet insulinfølsomhed og β-celleresponser hos unge med voksne med nedsat glukosetolerance eller for nyligt diagnosticeret type 2-diabetes ved hjælp af en hyperglykæmisk klemme. Under en hyperglykæmisk klemme øger forskerne et subjekts glukosekoncentration over det optimale niveau ved at administrere en intravenøs infusion af glukose. Den ønskede koncentration højt blodsukker opretholdes ved at justere glukoseinfusionsmængden.

Testen gør det muligt for forskerne at vurdere, hvor godt bugspytkirtlen kan udskille insulin som reaktion på glukose, og derudover, hvor godt kroppen reagere på det insulin, den udskiller. Efter en fasteperiode på 10 timer, som fandt sted om natten, blev der udført en to-trins hyperglykæmisk klemme på hver patient. 

Det viste sig, at de unge havde lavere insulinfølsomhed, hyper-responsive β-celler og reduceret insulin-frigivelse sammenlignet med voksne. Insulinfølsomhed hos de unge var 46 procent lavere end hos de sammenligneligt overvægtige, dysglykæmiske voksne. RISE-forskerne bemærker, at det fortsat skal fastslås, om aldersrelaterede forskelle bidrager til faldende β-cellefunktion og/eller påvirkningssvar mod glukosesænkende interventioner. 

I artiklen udførte RISE-konsortiet en tre-timers oral glukosetolerancetest. Under testen havde deltagerne en baseline, fastende blodprøve hvorpå de indtog en drik med glukose-indhold. Derpå blev der igen taget blodprøver på flere forskellige tidspunkter fordelt på tre timer for at måle blodsukker og insulinkoncentrationer.

Resultaterne fra testen viste, at balancen mellem insulinfølsomhed og β-celleresponser varierer mellem unge og voksne med nedsat glukosetolerance eller nyligt diagnosticeret type 2-diabetes. Resultaterne er kompatible med de observerede med hyperglykæmisk klemme og leder hen mod, at unge ved hvert måltid bliver nødt til at frigive større doser insulin for at forsøge at regulere deres glukosemetabolisme.

Fordi metformin og insulin hver især har vist sig at forbedre β-cellefunktionen hos voksne med nedsat glukosetolerance eller nyligt diagnosticeret type 2-diabetes, gennemførte RISE-forskerne programmet RISE Pediatric Medication Study på unge med nedsat glukosetolerance eller nydiagnosticerede med type 2-diabetes. Undersøgelsen afprøvede effekten af tre måneders insulin glargin for at sænke glukosen til noget nær det normale interval. (Målt fastende 4.4 – 5.0 mmol/L eller 80 -90 mg /dL), efterfulgt af metformin i ni måneder versus 12 måneders metformin alene.

I årene mellem 2013 og 2016 deltog i alt 91 unge mennesker mellem 10 og 19 år med en BMI på ≥ 85 percentil for deres alder og køn. Af gruppen havde 60 procent af de unge nedsat glukosetolerance og 40 procent var diagnosticeret med type 2-diabetes inden for de sidste seks måneder.

Resultaterne af undersøgelsen afslørede insulinresistens og celledysfunktion hos de unge med nedsat glukosetolerance og tidlig type 2-diabetes og viste, at de ikke reagerede på begge behandlingsregimer. 

Behov for mere forskning

Der blev ikke observeret nogen signifikante forskelle mellem behandlingsgrupperne ved baseline på henholdsvis 12 og 15 måneder i β-cellefunktion, BMI-percentil, HbA1c, fastende glukose eller ved en glukosetolerancetest. Desuden var de unges β-celler tre måneder efter interventionen endnu mindre følsomme end, da de startede undersøgelsen, hvad der peger på sygdomsprogression. Derfor virkede det ikke som om, interventionen havde nogen varige fordele.

"Disse resultater står i kontrast til tidligere rapporter hos voksne, der viser en forbedring af β-cellefunktionen efter 12 måneders behandling med metformin eller efter insulinbehandling – enten til forebyggelse eller behandling af diabetes," siger Kristen Nadeau. 

"Tidlige β-cellefejl kan skabe permanent afhængighed af insulin, og dermed kan unge være i højere risiko for fremtidige diabeteskomplikationer. Det er afgørende, at vi skaber fremtidige forskningsmuligheder, der gør det muligt for os bedre at forstå og forebygge de underliggende årsager til β-cellefejl hos unge samt at identificere nye behandlingsmetoder for unge med nedsat glukosetolerance eller type 2-diabetes," fortalte seniorforfatter Steven E. Kahn, MB, ChB, professor Leonard L. Wright, Marjorie C. Wright formand i Division of Metabolism Endocrinology and Nutrition samt direktør for Diabetes Research Center på VA Puget Sound Health Care System og University of Washingtom School of Medicine, Seattle.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift