Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Intens multifaktorial behandling af type 2-diabetes er kosteffektiv

ADA: Det kan betale sig for samfundet, når patienter med type 2-diabetes får intensiveret multifaktorial behandling, som kombinerer livsstilsændringer og farmakologisk behandling til modificerbare risikofaktorer.

En ny analyse af European Steno 2-studiet, sætter fokus på de langsigtede økonomiske konsekvenser af interventioner, som er rettet mod komplikationer. Og her viser det sig, at der ikke er en signifikant stigning i medicinske omkostninger sammenlignet med patienter, som modtager konventionel multifaktorial behandling.

Analysen ”A Cost Analysis of Intensified vs. Conventionel Multifactorial Therapy of Patients with Type 2-Diabetes – The Steno 2 Study” blev præsenteret den 24. juni 2018 på The American Diabetes Associations (ADA) 78. videnskabelige kongres i Florida. 

"Steno-2-studiet var med til at etablere behandlingsstandarder for personer med type 2-diabetes, så det var vigtigt, at vi afvejede omkostningerne ved den intensiverede multifaktoriale behandling, der anbefales i studiet," sagde Joachim Gæde, kandidatstuderende på Medicin, Københavns Universitet og juniorforfatter til studiet.

"Vi opdagede, at mens intensiveret multifaktorial behandling kan føre til en intial stigning i sundhedsomkostningerne, bliver denne investering over tid genvundet af de imponerende sundhedsmæssige fordele og den forlængede levetid, som patienterne oplevede. Desuden var de samlede direkte omkostninger ved intensiveret multifaktorial indgriben, som fører til en forbedring af en sygdomsfri forlængelse af livsperioden på ca. otte år, neutrale i forhold til konventionel behandling," siger Joachim Gæde.

Således vil omkostningerne ved investering i tidlig intensiveret intervention af alle kendte modificerbare risikofaktorer hos højrisikogrupper med type 2-diabetes, betale sig selv over tid på grund af den nedsatte pris som færre komplikationer hos patienten sparer samfundet for.

Personer med type 2-diabetes har øget risiko for skader på øjne, nyrer, nerver ben, hjerte og hjerne, og mange af de nævnte komplikationer kan i sidste ende påvirke mortaliteten i en negativ retning. Steno 2-studiet, der indledtes i 1993, har undersøgt, om et målrettet, intensiveret multifaktorielt regime ville påvirke dødeligheden hos patienter med type 2-diabetes med baggrund i alle årsager – herunder hjertekarsygdom.

I studiet blev 160 danskere med type 2-diabetes med konsekvent mikroalbuminuri og en gennemsnitsalder på 55 år indregistreret. Meget små mængder albumin i urinen indikerer generaliserede skader på blodkar - og er en stærk forudsigelse på for tidlige skader på flere organer.

Patienterne blev tilfældigt fordelt på to grupper. Herunder modtog 80 patienter konventionel multifaktorial behandling, som var baseret på anbefalinger fra Lægeforeningen på det tidspunkt. 80 patienter fik intensiveret multifaktorial behandling. I den intensiverede behandlingsgruppe blev alle modificerbare risikofaktorer behandlet ambitiøst, og gruppens målingsniveauer for blodglukose, HbA1c, blodtryk, total kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider var lavere end dem for den konventionelle behandlingsgruppe. Behandlingen fokuserede på polyfarmakologiske metoder til kardiovaskulære problemer foruden forbedret sundhedsadfærd via motion, kost og rygestop.

Efter 7,8 års behandling havde deltagerne i den intensiverede behandlingsgruppe omkring 50 procents reduktion i diabetesrelaterede skader på hjerte, hjerne og ben sammenlignet med patienter, der modtog konventionel pleje. Alle patienter blev efterfølgende fulgt under observation i gennemsnitligt 5,5 år i en post-trial-ramme, hvor alle deltagere deltog i intensiveret multifaktorbehandling. Efter 13,3 års opfølgning havde gruppen, der oprindeligt var afsat til intensiveret behandling, en 50 procent reduktion i mortaliteten, og i 21,2 års-opfølgningen blev der påvist en median på 7,9 års ekstra levetid. Forøgelsen i levetid blev i øvrigt matchet af den tid, patienterne gik uden kardiovaskulære sygdomshændelser.

Linagliptin lige så sikkert som placebo

Den kardiovaskulære sikkerhedsprofil ved DPP4-hæmmeren Trajenta (linagliptin) er lige så god som placebo og uden behov for dosisjustering ved tilføjelse til standardbehandling.

Nyt kæmpestudie rykker ikke ved overvejelser bag ny vejledning

ADA: I de netop offentliggjorte behandlingsguidelines fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM,) tages der ikke højde for et nyere, stort Real World Evidence-studie (RWE-studie).

Unge reagerer anderledes på metformin

ADA: Unge har markant nedsat insulinfølsomhed og reagerer anderledes på behandling med metformin alene eller i kombination med insulin glargin end voksne gør.

Fejl med methotrexat: Regioner og kommuner får løftet pegefinger

Styrelsen for Patientsikkerhed sætter fokus på fejlmedicinering med methotrexat. Der er fortsat problemer med, at patienter bliver indlagt med symptomer på forgiftning eller decideret mister livet som en konsekvens af fejlmedicinering med methotrexat.

Dapagliflozin kan forbedre glykæmisk kontrol ved type 1-diabetes

ADA: Med tilføjelsen af SGLT-2 hæmmeren Forxiga (dapagliflozin) til intensiv insulinbehandling hos voksne med type 1-diabetes, kan man i et nyt studie påvise reducerede blodsukkerniveauer, vægttab og en reduktion af insulindoserne.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift