Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Patienter der følger lægens råd undgår hjertesvigt

Hvis patienter med type 2-diabetes følger deres læges råd om kost, motion, rygning og medicin, kan de reducere risikoen for hjertesvigt med 70 procent.

Dette er den nyeste konklusion på ​​den dansk Steno-2-undersøgelse, der har sporet udviklingen hos diabetespatienter i 21 år.

De nye resultater understreger vigtigheden af ​​at følge lægens anvisninger.

Steno-2 projektet blev startet i 1993 af Steno Diabetes Center i Gentofte.

Tidligere er der offentliggjort resultater, som viser nedsat risiko for hjerteanfald (myokardieinfarkt), slagtilfælde, amputationer af ben og tæer, blindhed, nyre og nerveskader og en øget levetid på i gennemsnit otte år.

"Vi viser igen, hvor fordelagtigt en intensiv og bredspektret indgriben er for diabetespatienter. Mange vil på denne måde undgå flere alvorlige sygdoms komplikationer," siger projektleder Oluf Pedersen, professor og forskningschef hos Novo Nordisk Fondens Center for Grundlæggende Metabolisk Forskning ved Københavns Universitet..

Den nye undersøgelse, udgivet i det videnskabelige tidsskrift Diabetologia, blev udført af forskere på Slagelse Hospital i Danmark, Syddansk Universitet, Rigshospitalet i København og Københavns Universitet.

Resultaterne kan være et hint til diabetespatienter, der ikke har fulgt deres læges rådgivning, siger professor Troels Krarup Hansen der er adm. direktør for Steno Diabetes Centre Aarhus på Aarhus Universitetshospital.

Han har ikke været involveret i den nye undersøgelse, men beskriver projektet som et af ​​de mest indflydelsesrige i forhold til diabetesbehandling.

"Vi har brug for disse typer studier en gang imellem for at minde både patienter og læger om, hvor vigtigt det er at tilstræbe en sundere livsstil, når du har diabetes. Du kan leve i mange flere år med sygdommen, hvis du gør det," siger han.

Den nye undersøgelse er baseret på data fra 160 diabetespatienter, der i 1993 blev diagnosticeret som værende i høj risiko for at udvikle en lang række organskader.

På dette tidspunkt blev halvdelen af ​​patienterne tilfældigt fordelt til enten standardbehandling eller til en intensiv behandlingsgruppe.

Det intensive behandlingsprogram bestod af mere ambitiøse reduktioner i blodsukker, kolesterol og blodkoagulation og udskillelse af protein i urinen. Det krævede også, at patienterne holdt op med at ryge, og at patienterne og deres ægtefælle rådførte sig med en diætist og motionsvejleder.

Af etiske årsager blev begge grupper efter otte år tilbudt den intensive behandling i yderligere 13 år.

21 år efter starten af ​​Steno-2-projektet, udviklede 24 patienter på standardbehandling hjertesvigt, mens kun ti patienter i den intensive behandlingsgruppe udviklede tilstanden. Det svarer til en relativ reduceret risiko på 70 procent.

Store forskelle opstod mellem de to patientgrupper kun fire år inde i projektet.

Patienter i den intensive gruppe havde halvdelen af ​​risikoen for udvikling af nyreskade samt øjen- og nerveskader sammenlignet med kontrolgruppen.

Efter otte år havde patienterne i den intensive gruppe kun halvdelen af ​​risikoen for at udvikle åreforkalkning.

Forlængede forventet levetid med otte år

For to år siden fulgte forskerne op med 93 af de oprindelige forsøgspersoner, der stadig levede.

Skønt alle patienter efterfølgende var blevet tilbudt det intensive behandlingsprogram, var der stadig store forskelle mellem grupperne.

De fleste intensivt behandlede patienter levede i gennemsnit 7,9 år længere end patienter i den oprindelige kontrolgruppe.

I den oprindelige kontrolgruppe døde 55 ud af 80 personer sammenlignet med 38 ud af 80 i den oprindelige intensive behandlingsgruppe.

"Vi har aldrig set en sådan betydelig forlængelse af livet på grund af en intensiv behandling af en kronisk sygdom," siger Oluf Pedersen.

Skarp kritik: Derfor stiger forbruget af ICS trods anbefalinger

I Region Hovedstadens primære sektor er det samlede forbrug af inhalationssteroider til patienter med KOL steget to procent fra 2017 til 2018. Det er sket på trods af, at Sundhedsstyrelsen med den Nationale Rekommandationsliste (NRL) i 2017 anbefalede sundhedspersonalet at bruge mindre ICS til denne patientgruppe.

Ekspert om mulige besparelser: Vi bør se på ICS/LABA-forbruget

Indsatser for Rationel Farmakologi (IRF) i Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at sundhedsvæsenet potentielt kan spare op mod 13 millioner kroner, såfremt patienter med KOL skifter brugen af tiotropiumbromid fra Boehringer Ingelheims Spiriva ud med Tevas Braltus.

Professor vil debattere om røntgen skal udfases ved lungekræftdiagnostik

Er det på tide at udfase røntgenbillede som diagnostisk hjælpemiddel, når der er mistanke om lungekræft? Det spørgsmål stiller fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse professor Frede Olesen i et oplæg på et debatarrangement om det multidisciplinære samarbejde omkring lungekræft på Vejle Sygehus den 29. april.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter