Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Derfor kan vægttab helbrede type 2-diabetes

EASD 2018: I løbet af de seneste år er det blevet klart, at type 2-diabetes hos nogle patienter kan vendes med vægttab og motion og meget tyder på at det skyldes, at de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen er i stand til at komme sig og fungere normalt.

Det antyder i hvert fald en ny undersøgelse, der mandag blev præsenteret på den europæiske diabeteskongres EASD i Berlin, hvor forskernes resultater udfordrer den nuværende medicinske konsensus om, at betacellefunktionen er irreversibelt tabt hos mennesker med type 2-diabetes.

Undersøgelsen fra Newcastle University i Storbritannien giver yderligere bevis for, at tab af fedt omkring leveren og bugspytkirtlen er nøglen til at vende udviklingen af type 2-diabetes, men tyder også på, at remission kun kan opnås, hvis det resulterer i forbedret funktion af bugspytkirtlens betaceller, så de kan genstarte deres insulinproduktion.

Insulin er et hormon produceret af betaceller i bugspytkirtlen, der hjælper glukose i blodet ind i celler i muskler, fedt og lever, hvor det bruges som energi.

I 2017 viste DiRECT-undersøgelsen (Diabetes Remission Clinical Trial), at type 2-diabetes kan reverseres hos nogle voksne ved at følge et intensivt vægtstyringsprogram.

DiRECT-undersøgelsen omfattede 298 voksne mellem 20 og 65 år, der var blevet diagnosticeret med type 2-diabetes i de seneste seks år. Halvdelen af deltagerne fik kun 825-853 kcal/dag i 3-5 måneder efterfulgt af en sund kost og langsigtet støtte til at opretholde vægttabet. Resultaterne viste, at næsten halvdelen af ​​deltagerne (46 procent) efter vægtstyringsprogrammet opnåede diabetesreduktion efter et år sammenlignet med seks (fire procent) i kontrolgruppen.

I det nye studie undersøgte professor Taylor og kollegaer nøjagtigt, hvordan vægttab kan sætte type 2-diabetes i remission, og hvorfor det virker for nogle mennesker og ikke for andre.

De undersøgte fedtindholdet i lever- og bugspytkirtlen og betacellefunktionen i en delmængde på 58 deltagere fra DiRECT-studiet, hvoraf 40 personer havde responderet på den kaloriefattige kost og 18 ikke havde responderet i løbet af 12 måneder. Personerne, der opnåede reduktion af diabetes havde levet med sygdommen i mindre tid end de personer, der ikke opnåede remission (gennemsnit på 2,7 år vs 3,8 år).

I løbet af undersøgelsesperioden tabte begge grupper næsten lige meget (16,2 kg for respondenter vs. 13,4 kg for ikke-respondenter), hvilket medførte tilsvarende reduktioner i fedtindhold i lever og bugspytkirtel og gennemsnitlige triglyceridkoncentrationer.

Imidlertid viste kun respondenterne tidlig og vedvarende forbedring af betacellefunktionen. Efter at have tabt sig, begyndte betacellerne hos mennesker i remission at fungere ordentligt igen, men der var ingen ændring i mængden af ​​insulin, der blev produceret hos ikke-respondenter.

"Vores resultater tyder på, at jo længere en person har levet med type 2-diabetes, des mindre sandsynligt er det, at deres betacellefunktion begynder at fungere igen," siger professor Roy Taylor, der er chefforsker på undersøgelsen.

Den kliniske besked er klar, mener han: Vægttab bør sættes igang allerede på tidspunktet for diagnosen.

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter