Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Konsensusrapport fra ADA og EASD: Patienten skal definere sine mål

I fremtiden bør diabetespatienter og deres behandlere blandt andet rutinemæssigt gå igennem såkaldte smart goals, som handler om, at patient og behandler løbende definerer i hvilken retning, livsstilsinterventionerne skal gå.

Det er blandt de nye anbefalinger fra ADA og EASD, som har slået sig sammen om at lave en konsensusrapport omkring blandt andet livstilsinterventioner.

ADAs og EASDs mål med rapporten er, at patienten i endnu højere grad end i dag skal være aktiv medspiller og i centrum for behandlingen. 

Konsensusrapportens fokus ligger i tråd med tidens strømninger om patientrapporteret outcome og at man i højere grad skal informere og uddanne patienten – så patienten involveres mere i sin behandling i forhold til livsstilsinterventioner. Det fortæller Peter Rossing, forskningsleder, professor og overlæge, Steno Diabetes Center Copenhagen, der har været med i arbejdsgruppen, som for nyligt præsenterede de fælles internationale anbefalinger i konsensusrapporten fra ADA og EASD på EASDs kongres i Berlin.

Selvom læger allerede er gode til at spørge ind til patienten i Danmark, mener Peter Rossing, at de danske behandlere kan blive endnu bedre til at arbejde systematisk med livsstilsinterventioner og patientuddannelse. 

"Jeg tror, at vi i princippet har talt om selfcare som et begreb i diabetesbehandlingen i mange år, men har vi egentlig fået gjort det, der skal til for at føre det ud i virkeligheden? Der har måske været en tendens til, at behandleren træffer beslutninger hen over hovedet på patienten, fordi det tager tid at uddanne patienten i selv at varetage sin sygdom," siger Peter Rossing.

Med mere data fra patienterne kan man udvikle et bedre fælles sprog og flere fælles koder, når man taler om definerede mål for behandlingen ved hjælp af livstilsinterventioner – noget der i bedste fald fører til mere handling og mindre retorik, mener Peter Rossing. 

Anbefalingerne omkring livsstilsinterventioner er fortsat en stor og vigtig del af behandlingsguiden fra DES/DSAM, som blev publiceret i sommeren 2018. I Konsensusrapporten er der mange genkendelige elementer, som går igen i konsensusrapporten, men Peter Rossing fremhæver, at konsensusrapporten lægger op til, at man i endnu højere grad systematiserer livsstilinterventionerne.

Patienten er ekspert på sit liv

Patienten er ekspert på sit liv, og behandleren er ekspert på nogle behandlingsaspekter. Når de to parter arbejder tæt sammen, kan man opnå gode og varige resultater i behandlingen. Data viser nemlig, at patienterne får bedre resultater, når behandleren har respekt for patientens individuelle ønsker og prioriteringer - og forstår, at den største del af livet foregår i hverdagen og kun en brøkdel foregår i ambulatoriet. Derfor er det meget vigtigt, at patienten forstår og kan se værdien i at varetage en stor del af sin behandling selv, fortæller Peter Rossing.

Succeskriterier kan være dynamiske og svingende fra patient til patient, og der er behov for en løbende dialog med behandleren – som kan være den praktiserende læge, sygeplejersken, diætisten eller endokrinologen omkring, hvilke succeskriterier der er aktuelle for patienten der, hvor de står her og nu.

Hvis vi sætter fokus på patientrapporteret outcome, er vi netop nu i gang med at diskutere, hvad der skal være PRO-data for området. Jeg tror, at det fremadrettet vil betyde mere og mere handling og mindre tanke og retorik, for når vi får mere patientrapporteret outcome, kan man få en mere systematisk tilgang til de ting, man arbejder med omkring patientens selvomsorg, fortæller Peter Rossing.

"Allerede nu spørger vi ind til, hvordan patienten har det – men vi kan få et bedre fælles sprog og nogle fælles koder efterhånden, som vi får flere data fra patienterne," siger han. 

Peter Rossing taler i den forbindelse om smart goals, som handler om, at patient og behandler skal blive enige om nogle ting, der kan måles. Det kan være at tabe sig i vægt, motionere eller få blodsukkeret ned. Med smart goals bliver det beskrevet mere tydligt, at der er lavet en plan for, hvad den enkelte patient skal opnå af mål, fortæller Peter Rossing. 

"Smart goals skal sikre, at patienten hele tiden får den optimale behandling. Hvis patienten eksempelvis får en nyresygdom, skal der ske en opdatering af patientens behandling, så den hele tiden er så effektfuld som muligt. Det betyder, at planerne bliver opdateret løbende efterhånden som patientens virkelighed forandrer sig," siger Peter Rossing.

Det er allerede velkendt, at livsstilsinterventioner er meget kraftfuldt til at behandle type 2-diabetes men også, at det kan også være meget svært at effektivisere for patienten.

Jeg tror, at konsensusrapporten betyder, at vi får mere fokus på, at der skal være tilbud og motionsrammer, hvor patienterne kan få den nødvendige motion. Det kan eksempelvis være øvelser hos en fysioterapeut, som patienten synes er sjove at lave, så de også af den grund får det gjort.

Der mangler gode data på, hvor meget man kan reducere hjertekarsygdom med motion, men alligevel synes vi, at det er en vigtig del af pakken, som naturligvis også skal indeholde medicinsk behandling. Med konsensusrapporten har vi prøvet at sætte flere ord på, at livstilsintervention skal være en del af pakken i behandling af diabetes, fortæller Peter Rossing.

"Vi skal tale om livsstilsinterventioner med alle, men formidlingen skal være forskellig fra patient til patient – så vi taler diabetesbehandling på en måde, så alle forstår det," siger Peter Rossing.

I konsensusrapporten er der fokus på individualiseret livsstilsbehandling, som indebærer, at behandlerne skal tale med patienten om, hvem de er, og hvad der er vigtigt for dem. Hvis patienten er muslim, hjælper det ikke noget, at man taler om frikadeller, når vi diskuterer kosten – og hvis vi taler om at motionere, nytter det ikke at tale om det nyttige i at løbe i skoven, hvis patienten i øvrigt hader at løbe, fortæller Peter Rossing.

"Den optimale individualiserede livstilsbehandling handler om en god dialog om, hvad patienten gør i dag, og hvad der vigtigt for ham eller hende. Og så skal behandler og patient i fællesskab finde frem til noget, der er optimalt for den enkelte," siger Peter Rossing.

"Der begynder at komme data, som viser, at vægtreducerende kirurgi,  (i dag den mest effektive måde at tabe sig på), måske også kan medvirke til at undgå senkomplikationer. Derfor har vi valgt at belyse vægtreducerende kirurgi i rapporten, fordi vi skal huske, at når alt andet er svigtet, er det en ret effektiv behandling for dem, der er meget overvægtige," siger Peter Rossing.  

Selvom konsensusrapporten sætter fokus på vægtreducerende kirurgi, håber Peter Rossing alligevel, at kirurgien kun er et alternativ, der bør være i spil, indtil man har fundet en type medicin, der har den samme effekt, som vægtreducerende kirurgi har.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter