Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"Ved hjælp af biomarkører kan vi forudsige, hvilke komplikationer patienten er disponeret for at blive ramt af og dermed kan vi bedre skræddersy behandlingen, ” siger professor Peter Rossing.

Diabetesbehandlingen oprustes med forskning i biomarkører og genetik

Netop nu arbejder et hold forskere fra SDCC dedikeret på at finde svar på, hvordan biomarkører og genetik kan bruges i kampen for at tilbyde morgendagens diabetespatienter den bedst mulige behandling med skræddersyet medicin. 

Biomarkører og genetik i diabetesbehandling er vigtig fordi det fremmer mulighederne for at diagnosticere patienter med en præcis diabetessubtype, og det kan det få signifikant betydning for prognosen.

Den nye forskning på området skal klæde behandlerne bedre på i fremtiden. 

Hvis man bliver bedre til at arbejde med biomarkører og genetik i diabetesbehandlingen, kan det betyde, at folk får en bedre prognose, fordi behandlerne tidligere kan vurdere, om de er i risikogruppen for at udvikle øjen-, nyre- eller hjertekarsygdom. Derudover kan man bedre skræddersy behandlingen, så den passer til den individuelle patient – og det kan i sidste omgang føre til, at samfundet sparer penge og patienten spares for unødige bivirkninger.

”Ideen er, at diabetes ikke er én sygdom, men at der findes flere subtyper af både type 1- og type 2-diabetes. Hvis vi bliver helt skarpe på at diagnosticere patienten med den rigtige type, kan det få stor betydning for, hvordan prognosen på sigt er for patienten. Det hænger blandt andet sammen med, at vi ved hjælp af biomarkører kan forudsige, hvilke komplikationer patienten er disponeret for at blive ramt af og dermed kan vi bedre skræddersy behandlingen, ” siger professor Peter Rossing, forskningsleder, Komplikationsforskning og overlæge, Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC.)

I øjeblikket arbejder forskerne blandt andet på at undersøge biomarkører i blodet, hvor man ser på sammenhængen mellem forhøjede urinsyretal og en øget risiko for, at patienten udvikler nyresygdom – herunder, hvordan man tidligt kan forebygge, at patienten udvikler denne comorbiditet.

Andre biomarkører, forskerne netop nu undersøger, er, hvordan 273 forskellige slags proteiner i urinen kan fortælle noget om patientens risiko for at udvikle nyresygdom. Herunder om risikoen er høj eller lav.

Allerede i dag arbejder man med at måle biomarkører i patienters albumintal i urinen. Når en patient udvikler diabetes, og albuminniveauet stiger, så begynder nyrefunktionen at falde. Allerede et par år før det sker, begynder urinen at ændre sig, så albumin i urinen er en biomarkør, vi kan bruge til at sige noget om en patients risiko for at udvikle nyresygdom, fortæller Peter Rossing. 

I forhold til hjertekarsygdom kan man også bruge biomarkører til at fortælle om tidlig risiko for, at patienten udvikler komplikationer. Hvis NTproBNP er høj, er det en indikation på, at patienten er i risikozonen for at udvikle hjertekarsygdom, siger Peter Rossing. 

Også på forskningsområdet inden for genetik, er der nye undersøgelser i gang. Blandt andet har der været undersøgelser på Grønland, hvor man har opdaget arvelige variationer af type 2-diabetes. Viden om variationerne kan være med til at fortælle os, hvordan vi bliver bedre til at behandle type 2-diabetes, siger Peter Rossing. 

Det er for nylig foreslået, at man med simple biomarkører kan inddele type 2-diabetes i fem forskellige variationer, hvor forskellige underliggende forhold som lever, muskler og bugspytkirtel spiller ind på sygdommens udvikling. Visionen er, at med mere viden om området kan det gøre os bedre til at skabe personlig medicin, som er skræddersyet efter patientens gener.

Peter Rossing fortæller, at hvis man bliver skarpere til at differentiere patienterne på baggrund af deres biomarkører og genetik, vil det også blive lettere at sige noget om, hvilken behandling, der er bedst egnet til dem. Det betyder eksempelvis, at hvis en patient er ramt af en aggressiv diabetesform, kan man behandle aggressivt lige fra starten, hvorimod en patient, som er ramt af en mild diabetesform blot behøver en mild behandling.

Målet er, at patienter får den mest effektive behandling og undgår at få noget medicin, som måske ikke virker så godt for dem. De betyder også, at de kan undgå unødige bivirkninger.

Derudover kan samfundet spare penge, hvis man kun behandler dem, der lige fra starten har brug for intensiv behandling. Patientgruppen vil også vinde ved at de med en intensiv behandling lige fra starten får de bedste forudsætninger for at undgå at udvikle senkomplikationer. Og sidst, men ikke mindst, kan samfundet også spare penge, hvis man undgår overmedicinering, fordi de patienter, der ikke har brug for aggressiv behandling, undgår det, når behandlerne kan give tilpassede medicindoser, som er skræddersyet efter individuelle behov.  

”Både forskere og medicinalvirksomheder arbejder løbende på at forstå mere om biomarkører og genetiks indvirkning på diabetes. I Danmark arbejder vi også med en Biobank, hvis formål er at, vi skal blive bedre til at forstå sygdomme og behandling af dem blandt andet ved at undersøge biomarkører. Sidst, men ikke mindst, er danske forskere både med i europæiske og amerikanske forskningsprojekter - så alt i alt mener jeg, at vi er meget godt med,” siger Peter Rossing. 

Ny dansk astmavejledning på trapperne

Efter de internationale guidelines for behandling af astma er blevet offentliggjort i løbet af sommeren, melder Dansk Lungemedicinsk Selskab ud, at der også er nye danske retningslinjer på trapperne.

Kvinders symptomer på KOL er anderledes

Længe har det heddet sig, at KOL var en mandesygdom, men det er en fordom, der er vigtig at komme til livs, for den hindrer sommetider lægen i at diagnosticere kvinder med KOL i tide.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter