Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

”Jeg ser hyppigt at patienter med type 1-diabetes er ramt af akut angst for hypoglykæmi, men også andre angstformer kan give diabetespatienter nedsat livskvalitet. Eksempelvis angsten for komplikationer på sigt eller social angst, som man kan udvikle, hvis man som diabetespatient føler sig meget anderledes,” siger Clea Bruun Johansen.

Psykolog: Diabetespatienter kan bevidst leve med højt blodsukker

Nogle diabetespatienter er ramt af angst relateret til hypoglykæmi, som er så omfattende, at de med overlæg lever med for højt blodsukker. Diabetesbehandlere er ikke altid opmærksomme på, at nogle patienter har højt blodsukker af den grund, siger diabetespsykolog.

Hos nogle diabetespatienter tager angsten for hypoglykæmi så meget over, at selvom de ved alt om, hvordan man passer sin diabetes, lader de blodsukkeret være for højt. Derfor bør diabetesbehandlere møde diabetespatienter åbent, venligt og med forståelse for, at livet med diabetes kan være svært, så fundamentet for at skabe en god samarbejdsrelation og overskuddet til egenomsorg bevares. Det siger diabetespsykolog Clea Bruun Johansen. 

”Alle mennesker har deres grunde til, hvorfor det er svært at leve med en diabetesdiagnose, og nøglemetoden er at møde patienten der, hvor han eller hun er. Behandleren skal spørge ind til, hvad patienten har med sig af livshistorie, og hvad patienten vil og kan. Med den tilgang møder man patienten åbent, og det skaber gode betingelser for et godt samarbejde mellem behandler og patient fremadrettet,” siger Clea Bruun Johansen.

Hun mener også, at det delvis er behandlerens ansvar at skabe en god samarbejdsrelation, fordi det hjælper patienten til, at han eller hun kan gå hjem med kræfter til at varetage den vigtige egenomsorg: 

”Det er vigtigt at sende patienten ud af døren med noget positivt, som rækker ud i fremtiden, så patienten ikke skal skrabe sig selv op fra dørbrædderne efter en konsultation,” siger Clea Bruun Johansen, og minder også om, at det er vigtigt, at diabetesbehandlere ikke giver for mange informationer på én gang.

Angsten for lavt blodsukker

Det er det de ukontrollerbare faktorer, der kan trigge angsten for hypoglykæmi eller for senfølger til diabetes såsom amputationer eller nedsat syn. Derfor er der som sådan ikke noget unaturligt i, at man kan opleve angst i forbindelse med, at man rammes af diabetes, siger Clea Bruun Johansen.

”Jeg ser hyppigt, at pateinter med type 1-diabetes er ramt af akut angst for hypoglykæmi, men også andre angstformer kan give diabetespatienter nedsat livskvalitet. Eksempelvis angsten for komplikationer på sigt eller social angst, som man kan udvikle, hvis man som diabetespatient føler sig meget anderledes,” siger Clea Bruun Johansen.

Hos dem med type 1-diabetes ser Clea Bruun Johansen en øget tendens til, at de har angst for lavt blodsukker. En angst, der kan ende ud i, at diabetespatienten med overlæg lader blodsukkeret være for højt.

Som en konsekvens af det høje blodsukker kan nogle diabetespatienter opleve, at de er mere trætte, hvad der igen stjæler deres overskud til at gå ud og leve livet og få nogle af de gode oplevelser, der kan jage tanker om angst og kronisk sygdom på afstand. Diabetespatienten kan lande i en negativ spiral, hvor fysiske aspekter af diagnosen bliver forværret som en konsekvens af nogle psykiske problemstillinger, der måske ikke tages tilstrækkelig hånd om, fortæller Clea Bruun Johansen. 

”Det kan være hårdt at have diabetes, hvis man er ung og skal have sin første kæreste, starte studie og gennemleve de ting, der hører med til et normalt ungdomsliv. Hvis man er disponeret for angst, kan diabetes skubbe til det,” siger Clea Bruun Johansen.

Skyld og ensomhedsfølelse belaster diabetespatienter

For dem med type 1-diabetes oplever Clea Bruun Johansen, at det kan være belastende, at de har et fast regime, de skal følge døgnet- og året rundt. Der er et regnskab, de hele tiden skal have kørende, og det kan være belastende for psyken. 

”Jeg oplever type 1-diabetespatienter, som har et meget flot langtidsblodsukker, men som er så bange for, at de skal blive mere syge, at de slet ikke lever. De passer deres diabetes så godt, at de kører sig selv alt for hårdt,” siger Clea Bruun Johansen. 

Hos dem med type 2-diabetes oplever Clea Bruun Johansen ofte, at de er ramt af problemstillinger, som hænger sammen med, at de er plaget af dårlig samvittighed over, at de har fået sygdommen. Skyldfølelse over madvaner og manglende motion er ret almindeligt. Det hænger til dels sammen med en kultur, hvor type 2-diabetes kædes sammen med en opfattelse af, at det er en selvforskyldt livsstilssygdom. Derfor kan patienterne føle sig ensomme, misforståede og modløse. Dertil kommer, at de typisk rammes af type2-diabetes senere i livet end dem med type-1, hvilket manifesterer sig i, at det kan virke uoverskueligt at ændre livsstil, hvis man allerede har etablerede vaner, fortæller hun.

”Nogle af dem med type 2-diabetes når at udvikle senkomplikationer, før sygdommen opdages. Og komplikationerne kan være hårde at leve med,” siger Clea Bruun Johansen.

Patienterne får en kontroltabsfølelse, som giver dem angst for, hvad fremtiden bringer, men den svære balance findes der, hvor patientens diabetes passes, men ikke fylder det hele, mener Clea Bruun Johansen, og understreger, at det er naturligt, at man kan blive ramt af angst, hvis man får diabetes. Det hænger ikke nødvendigvis sammen med, at man er særligt følsom.

Påvirker livskvaliteten at tænke for meget på døden

Når Clea Bruun Johansen møder diabetespatienter i sin praksis arbejder hun blandt andet med redskaber fra den kognitive adfærdsterapi. Patienter med type 1-diabetes støttes eksempelvis i, at de ikke dør af at lade blodsukkeret falde.

”Patienterne skal have lov til at mærke, hvor det er svært, og det må godt tage noget tid. Når vi ved noget mere om problemet, kan patienten langsomt begynde at øve sig på mestring af problemstillingen,” siger Clea Bruun Johansen, som gerne opfordrer patienten til at inddrage sine diabetesbehandlere og nære relationer.

Det påvirker livskvaliteten, hvis vi tænker for meget på, at vi skal dø, fortæller Clea Bruun Johansen. Der er ingen, der kan holde ud at tænke på det hele tiden, mener hun. 

For de diabetespatienter, som har fået påvirket livskvaliteten på grund af udtalt dødsangst opfordrer Clea Bruun Johansen til, at man prøver at vende angsten til, at man bliver bedre til at være til stede og nyde livet, fordi man værdsætter det mere.

”Generelt er det usundt at have dødsangst på grund af diabetes, fordi det påvirker stressniveauet og flytter fokus fra andre gode ting i livet, som ikke får plads af den årsag, siger Clea Bruun Johansen.

Alle vil gerne have et godt familie- eller arbejdsliv, og som diabetespatient kan det betyde, at man skal arbejde med sin diagnose, så den får lidt plads til at falde på plads også psykisk, fortæller Clea Bruun Johansen.

Clea Bruun Johansens gode råd til diabetespatienter

1: Giv dig selv lov til at det kan være svært at have diabetes. Du skal huske at passe dig selv i hverdagen, tage pauser og sætte fokus på gode stunder. Husk også at klappe dig selv på skulderen for alt det, du gør i stedet for at slå dig selv i hovedet med alt det, du ikke når.

2: Hvis du har brug for en sygemelding, så tal med din læge om det. Det går generelt hurtigere med at få det bedre, hvis man får noget hjælp og støtte. 

3:Hvor trykker skoen? Søg hjælp, brug dit netværk, diabetesbehandlere, Diabetesforeningen eller dine nære relationer, så du ikke står alene med din diabetes.

Om Clea Bruun Johansen

Clea Bruun Johansen er uddannet psykolog fra Københavns Universitet, og beskæftiger sig med diabetespsykologi. Hendes arbejdsområder er livet med diabetes hos børn, unge og voksne. Clea Bruun Johansen er medforfatter til bogen ”Et bedre liv med diabetes,” og hun har skrevet ungdomsbøger, artikler og redigerer radioprogrammet ”Psyke og Sundhed” på DR2. Hun arbejder i øjeblikket på en Ph.d. om unge, voksne og familier med støtte fra Danish Diabetes Academy, Steno Diabetes Center og Syddansk Universitet.

Skarp kritik: Derfor stiger forbruget af ICS trods anbefalinger

I Region Hovedstadens primære sektor er det samlede forbrug af inhalationssteroider til patienter med KOL steget to procent fra 2017 til 2018. Det er sket på trods af, at Sundhedsstyrelsen med den Nationale Rekommandationsliste (NRL) i 2017 anbefalede sundhedspersonalet at bruge mindre ICS til denne patientgruppe.

Ekspert om mulige besparelser: Vi bør se på ICS/LABA-forbruget

Indsatser for Rationel Farmakologi (IRF) i Sundhedsstyrelsen har tidligere meldt ud, at sundhedsvæsenet potentielt kan spare op mod 13 millioner kroner, såfremt patienter med KOL skifter brugen af tiotropiumbromid fra Boehringer Ingelheims Spiriva ud med Tevas Braltus.

Professor vil debattere om røntgen skal udfases ved lungekræftdiagnostik

Er det på tide at udfase røntgenbillede som diagnostisk hjælpemiddel, når der er mistanke om lungekræft? Det spørgsmål stiller fhv. formand for Kræftens Bekæmpelse professor Frede Olesen i et oplæg på et debatarrangement om det multidisciplinære samarbejde omkring lungekræft på Vejle Sygehus den 29. april.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter