Kunstig bugspytkirtel i seks måneders klinisk test

Amerikanske forskere fra Harvard og Virginia University er netop nu ved at gøre sig klare til at afprøve en prototype af deres ‘kunstige bugspytkirtel’ som et alternativ til de traditionelle insulinpumper, mange type 1 diabetikere lever med i dag. 

Trods det lidt vildledende navn, er der reelt set ikke tale om en egentlig biologisk kopi af den menneskelige bugspytkirtel. Apparatet kan bedst sammenlignes med en avanceret insulinpumpe, der ligesom de traditionelle insulinpumper bæres uden for kroppen. Det, de amerikanske forskere forsøger at kopiere, er bugspytkirtlens insulinproducerende og -regulerende funktion.

Den ‘kunstige bugspytkirtel’ består af en insulinpumpe, der administrerer insulin til patienten under huden, en blodsukkermåler, der er forbundet til en sensor, ligeledes indlagt under huden, og endelig en smartphone spækket med avanceret software. Softwaren bruger avancerede matematiske algoritmer for at fastslå, hvor meget insulin patienten har behov for ud fra monitorering af blandt andet næringsindtag, fysisk aktivitet, stress, stofskifte og søvn.

Et dansk forskningssamarbejde mellem Diabetesklinikken på Hvidovre Hospital og Danmarks Tekniske Universitet arbejder med at udvikle et lignende produkt gennem DIACON-projektet, men det er første gang, at en kunstig bugspytkirtel afprøves i et så langstrakt klinisk forsøg.

240 deltagere

”Den største udfordring med udviklingen af den kunstige bugspytkirtel, er den iboende menneskelige uforudsigelighed - fra dag til dag, selv fra time til time kan forskellige stresspåvirkninger ændre kroppens reaktion,” fortæller Francis Doyle III, dekan på Harvard’s School of Engineering and Applied Sciences, i en fælles pressemeddelelse fra begge universiteter. Francis Doyle er sammen med Boris Kovatchev leder det kliniske forsøg. Boris Kovatchev er direktør for University of Virginia’s Center for Diabetes Technology.

240 amerikanske og europæiske type 1 diabetikere vil deltage i forsøget med den kunstige bugspytkirtel de kommende seks måneder, hvorefter forskerene vil sammenligne data fra den kliniske test med data fra diabetesbehandling med traditionel insulinpumpe.

De data, der indsamles vil blive brugt til at høste erfaringer med længere tids brug af apparatet og til at finjusterer de algoritmer, der styrer administrationen af insulin til patienten.

”Udgangspunktet er, at denne opfindelse (den kunstige bugspytkirtel, red.) vil kunne give diabetespatienter en højere livskvalitet i hverdagen – det betyder ikke at sygdommen forsvinder, men det bør forbedre kvaliteten af et liv med en sund livsstil,” slutter Francis Doyle.

Udviklingen af den kunstige bugspytkirtel er støttet af U.S. National Institutes of Health med næsten 13 millioner USD (ca. 90 millioner danske kroner).