Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Forskning skal skabe bedre patientdialog om kroniske sår

En god dialog mellem patient og den sundhedsprofessionelle om tidlig amputation, palliativ pleje og død er nøglen til at forbedre livskvaliteten for de mest udsatte patienter med kroniske bensår.

Dette skal sammenholdes med de ønsker patienten har til sit eget liv.

Det mener sygeplejerske, ph.d. og postdoc Ulla Riis Madsen, Ortopædkirurgisk Afdeling, Holbæk Sygehus, som har modtaget 1,8 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til et treårigt forskningsprojekt inden for området.

"Det er nyt, at sundhedsprofessionelle fremadrettet skal tale om død med patienter, der har kroniske bensår. Målet er, at en patient, der har kroniske bensår, kan have en dialog med de sundhedsprofessionelle om palliativ pleje, amputation og død, som kan sammenholdes med de ønsker, patienten har til sit eget liv med de udfordringer, han eller hun har," siger hun.

”Hvis man ikke har ret meget liv tilbage, så skal man have så godt et liv som muligt i det liv, man har tilbage,” siger Ulla Riis Madsen som en del af forklaringen på, hvorfor hun mener, at det er vigtigt, at der forskes i området.

Tallene taler deres eget sprog omkring alvoren ved diabetiske fodsår og behovet for at tale om muligheden for tidlig amputation og død. Omkring 18 procent af dem, der får et fodsår på grund af diabetes, vil dø inden for 12 måneder, og omkring 10 procent vil få benet amputeret.

I forskningsprojektet skal Ulla Riis Madsen undersøge, hvordan rehabiliterende og lindrende indsatser forbedrer livskvaliteten for patienter med kroniske bensår. Særligt med fokus på patienter, der er i risiko for at få amputeret et ben.

”Vi skal ikke tale om amputation som en trussel, men som en mulighed for behandling af nogle patienter, der lever med store gener som følge af kroniske bensår,” siger Ulla Riis Madsen og fortæller, at tidligere undersøgelser har vist, at amputation kan forbedre livskvaliteten for de patienter, der alternativt ville gå med kroniske sår i måneder og år med den belastning, der følger med at være underlagt sårbehandling. Derfor mener hun, at det er vigtigt at forskningen afdækker, om der er noget, man kan gøre for at tale tidligere om amputation som behandlingsmulighed med patienterne. Det vil også give patienterne mulighed for at forberede sig på den livsomvæltning, det er at få benet amputeret, mener Ulla Riis Madsen.   

Med sin forskning ønsker Ulla Riis Madsen at give sundhedsprofessionelle et redskab til at tale mere værdineutralt om tidlig amputation som en behandlingsmulighed, end kulturen indtil nu har ansporet. 

Nyt at ruste sundhedsprofessionelle til vanskelig samtale

Ulla Riis Madsen oplever, at patienterne ikke nødvendigvis er opmærksomme på, at de måske lever med en livstruende sygdom, hvis de har et bensår. De tror, at hvis benet bliver amputeret, så er problemet løst. Derfor ligger der også et oplysningsarbejde i at fortælle om, hvor syg man er, når man har bensår på grund af åreforkalkning, fortæller Ulla Riis Madsen. 

”For nogle kan det måske være bedst at leve i uvidenhed, men jeg oplever, at mange af patienterne gerne vil vide, hvor det bærer hen. Hvis der er sandsynlighed for at dø inden for fem år, agerer man på én måde, hvorimod patienten måske tager nogle andre valg, hvis de ved, at der er risiko for, at de dør inden for et år,” siger Ulla Riis Madsen. 

Det er også i den forbindelse, at Ulla Riis Madsen mener, at det er enormt vigtigt, at patienten og de sundhedsprofessionelle kan have en dialog om amputation og død samt, hvilke muligheder, der er for palliativ behandling i forhold til de ønsker, patienten måtte have i relation til at leve meningsfuldt i den tid, han eller hun måtte have tilbage.

”Det er nyt, at vi skal til at lære at tale om død med den slags patienter. Målet er, at en patient med kroniske bensår kan have en dialog med de sundhedsprofessionelle om palliativ pleje, amputation og død som kan sammenholdes med de ønsker, patienten har til sit eget liv,” siger Ulla Riis Madsen. 

Helt konkret skal vi arbejde med, hvordan man kan tale om fremtiden, amputation og død og sætte sig mål for, hvad man vil med sit liv med de udfordringer, man har, hvis man eksempelvis har diabetes og lever med et kronisk fodsår, fortæller Ulla Riis Madsen.

”Vi skal udvikle rehabiliteringen, så patienten bliver styrket i at være i et langvarigt sårbehandlingsforløb, og vi skal udvikle kurser til patienter og ergoterapeuter, som sætter fokus på, hvordan patienten kan ændre livssyn og vaner, når han eller hun møder udfordringer enten i livet med et kronisk bensår eller efter en amputation, så det meningsfulde liv kan bevares i så høj grad som muligt,” siger Ulla Riis Madsen. 

Sidst, men ikke mindst, vil Ulla Riis Madsen med sit forskningsprojekt gerne bidrage til at lave en opgørelse over, hvor mange der har bensår i Danmark, hvor længe de har haft det - samt, hvem patienterne er. Denne viden skal bruges til at identificere de patienter, der er i størst risiko for at få lange forløb. Samtidig vil Ulla Riis Madsen undersøge, om der er regionale forskelle på, hvor lange disse behandlingsforløb er for at belyse, hvor der er behov for ændringer inden for området.

Stadig mere evidens for kropsterapi

Flere studier har de senere år set på, hvordan mennesker med psykiske lidelser også har fysiske udfordringer, og hvad det er for kropslige problemer, der er knyttet til de forskellige psykiatriske sygdomme.

Overlæge: Kropsterapien virker på flere sygdomssymptomer

På Psykiatrisk afdeling Middelfart bruger behandlingsansvarlig overlæge Lykke Storgaard fra lokalpsykiatrien ofte kropsterapi til sine patienter. Især dem med angst eller depression. For hun ved, det virker.

Spilafhængighed kan fjernes med kognitiv terapi

Afhængighed af computerspil og andet på internettet giver anledning til stadig større bekymring for den mentale sundhed hos især de yngre befolkningsgrupper, og især blandt mænd.

Terapeuter: Kropsterapi skal ind i psykiatriske guidelines

Tiden er nu kommet til, at kropsterapi hentes ud af sin lille boble og spredes for alle vinde. Det mener i hvert fald Lone Katballe, ledende fysioterapeut på Psykiatrisk Afdeling Middelfart, og med hende også Danske Fysioterapeuter, som i høringssvar til kliniske retningslinjer for behandling af psykiske lidelser ofte anbefaler at medtage kropsterapi.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter