Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Jordemoder: Sygdom efter graviditetsdiabetes skal vurderes bedre

Maria Hornstrup Christensen

Metoden til tidligt at afgøre om en kvinde, der har haft graviditetsdiabetes, er i risikozonen for at udvikle type 2-diabetes, hjertekarsygdom eller psykisk sygdom skal blive bedre.

Viden om helbredsrisikoen og en opfølgningsstrategi efter fødslen er vigtig både for kvinderne og for samfundsøkonomien, mener jordemoder og Ph.D.- studerende Maria Hornstrup Christensen. 

Hvordan er risikoen for at udvikle ikke bare type 2-diabetes, men også hjertekarsygdom eller en psykisk lidelse, hvis man har haft graviditetsdiabetes? Hvilken metode er bedst til at forudsige risikoen for senere sygdom og, hvordan passer man bedst på kvinderne efterfølgende?

Det håber Ph.D-studerende og koordinerende jordemoderspecialist Maria Hornstrup Christensen, Steno Diabetes Center Odense og Gynækologisk Obstetrisk afd., Odense Universitetshospital, at hun med et nyt forskningsprojekt kan finde svar på. 

”Jeg vil blandt andet se på, hvilken metode, der er bedst til at afgøre, om en kvinde, som har haft graviditetsdiabetes er i øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, hjertekarsygdomme eller psykiske lidelser senere i livet,” siger Maria Hornstrup Christensen. 

Hvis man bliver bedre til at sikre en effektiv metode, vil det ikke bare gavne de implicerede kvinder i risikozonen, men hele samfundet, som kan spare penge, hvis tidlige og korrekte indsatser kan minimere, at en sårbar målgruppe af kvinder risikerer at blive kronisk syge og måske meget syge af deres kroniske sygdom.

Helt konkret vil Maria Hornstrup Christensen blandt andet undersøge, om en måling af langtidsblodsukker eller om en sukkerbelastningstest viser sig at være den bedste metode til at afgøre, om en kvinde er i en særlig risikozone. 

”Vi skal også undersøge, om vi får fat i dem, som har mest brug for det og undgår at belaste dem, som ikke har brug for det,” siger Maria Hornstrup Christensen og understreger, at også den del vil spare samfundet for at bruge unødige økonomiske ressourcer. 

Kun 40 procent kommer til opfølgning

Via data fra de nationale registre skal det undersøges nøje, hvordan det går med kvinder, der har haft graviditetsdiabetes på den lange bane. I registret er der adgang til data på ca. 1,3 millioner danske graviditeter for perioden 1997-2017, fortæller Maria Hornstrup Christensen.

”Man ved, at der er sammenhæng mellem graviditetsdiabetes og risikoen for at udvikle type 2-diabetes senere i livet, men man ved fortsat ikke nok om sammenhængen mellem graviditetsdiabetes og risikoen for at udvikle hjertekarsygdom og psykiske lidelser senere i livet,” siger Maria Hornstrup Christensen, som vil undersøge den del yderligere.

I øjeblikket er det kun omkring 40 procent af de kvinder, der har haft graviditetsdiabetes, som kommer til opfølgning tre måneder efter fødslen i Region Syddanmark. Hvad der karakteriserer de kvinder, der ikke får lavet opfølgning samt, hvilke sundhedsmæssige problematikker de har senere i livet, skal undersøges yderligere, men netop den del af forskningsprojektet bliver kun på regionalt plan i Region Syddanmark. 

”Jeg vil se på, hvem det er, som kommer til opfølgningen, og sammenligne, hvordan det går dem senere i livet i forhold til, dem, der ikke kommer til opfølgningen efter fødslen,” siger Maria Hornstrup Christensen.

Mange kvinder bryder sig ikke om at få lavet en sukkerbelastningstest. Blandt andet fordi man skal være fastende. Ved målingen af langtidsblodsukker, skal man ikke være fastende, så derfor kan den metode måske være lettere at sluge for de nybagte mødre, der inviteres til opfølgning, fortæller Maria Hornstrup Christensen.

Tidligere undersøgelser viser, at når der ikke er flere, der kommer til opfølgningen tre måneder efter fødslen, kan hænge sammen med, at de ikke har overskud til det efter fødslen, at de ikke har lyst til det eller, at de ser sig selv som raske, fordi graviditeten er overstået og dermed også deres graviditetsdiabetes.

”Det kan være, at de simpelthen ikke er bevidste om, at de er i risikozonen for at udvikle type 2-diabetes og måske hjertekarsygdomme eller psykiske lidelser,” siger Maria Hornstrup Christensen.

En anden grund er også, at mange af de nybagte mødre, som har haft graviditetsdiabetes, har været bekymrede for barnets helbred under graviditeten. Deres fokus efter fødslen er primært på barnet og kun i meget lille grad på dem selv, fortæller Maria Hornstrup Christensen.

”I bund og grund er graviditetsdiabetes et vindue ind i fremtiden, som kan fortælle om, at risikoen for at udvikle type 2-diabetes og måske hjertekarsygdomme og psykiske lidelser er forhøjet. Opfølgningen er en mulighed for at fange sygdomme på et tidligt tidspunkt, hvor de endnu ikke har nået at belaste kroppen og psyken unødigt,” siger Maria Hornstrup Christensen. 

Forskningsprojektet løber over fire år, men Maria Hornstrup Christensen forventer, at projektets resultater vil blive offentliggjort løbende. Maria Hornstrup Christensen har fået bevillinger fra Danish Diabetes Academy, SDU, Steno Diabetes Center Odense og Region Syddanmark til projektet.

Millioner på spil: Kardiologernes skattesag starter forfra

Kardiologernes moms-sag skal afgøres af skattemyndighederne. Det har Københavns Byret afgjort, og dermed er sagen tilbage ved sit udgangspunkt og lægernes videnskabelige selskaber må derfor vente i uvished på om kontingentbetalinger skal momses - i givet fald en afgørelse som kan koste selskaberne tab i millionklassen.

Hæderspris til Mogens Lytken for særlig kardiologisk indsats

Professor, overlæge, dr.med. Mogens Lytken Larsen modtog årets hæderspris på årsmødet i Dansk Cardiologisk Selskab (DCS). Den er kardiologernes fornemmeste pris og uddeles til et medlem, der har bidraget med en ganske særlig indsats for dansk kardiologi.

Kasper Iversen får ærefuld forskerpris

Årets forskerpris, som hvert år uddeles på Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde, gik i år til overlæge, dr. med. Kasper Iversen fra Herlev og Gentofte Hospital.

Genterapi heler skader efter hjerteanfald

Større dyr og menneskers hjerter kan normalt ikke regenere efter hjerteanfald, men det er nu lykkedes at hele et grisehjerte og det giver håb om at kunne undgå mange tilfælde af hjertesvigt i fremtiden.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter