Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Enkle kliniske målinger kan sikre personlig diabetesbehandling

Vægt og alder ved tidspunktet for en diabetesdiagnose kan være en enkel måde at vælge den diabetesmedicin, der sandsynligvis vil være bedst for patienterne.

Det antyder en ny undersøgelse fra University of Exeter Medical School, hvor forskere har undersøgt data fra mere end 8.500 deltagere i to uafhængige kliniske forsøg og konstateret, at de ved at kigge på alder og vægt samt køn og nyrefunktion kunne foreslå den bedste medicin.

Forskernes resultater kommer efter at svenske forskere i 2018 foreslog en klassificering af voksen-diabetes med fem undertyper.

Den nye undersøgelse viser, at den karakteristik ved diagnosetidspunktet er en mere enkel og effektiv metode end den model, de svenske forskere fremlagde.

Brugen af enkle kliniske egenskaber er en bedre måde at styre behandling og identificere personer med øget risiko for komplikationer, herunder nyresygdom.

"Det står klart, at ikke alle med type 2-diabetes skal behandles ens, men der er i øjeblikket ingen måde at afgøre hvilken medicin, der sandsynligvis vil være den bedste for en bestemt person," siger dr. John Dennis, der er hovedforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i The Lancet Diabetes og Endocrinology.

"Vores forskning viser, at virkelig enkle kliniske funktioner som alder ved diagnose, køn og nyrefunktion giver en meget effektiv og praktisk måde at identificere den bedste medicin til en bestemt person og identificere personer med stor risiko for at udvikle komplikationer. Vigtigst betyder denne tilgang, at vi ikke behøver, at omklassificere folk til undertyper af diabetes. I stedet kunne vi bruge en persons nøjagtige egenskaber til at give mere præcise oplysninger til at vælge behandling."

Professor Andrew Hattersley fra University of Exeter Medical School, som overvågede undersøgelsen, siger:

"At behandle mennesker med type 2-diabetes er komplekst, og der kræves mere evidensbaserede tilgange. Vores forskning testede, om enkle kliniske egenskaber kan hjælpe klinikere til at behandle deres patienter. Vi fandt ud af, at enkle målinger, der er til rådighed i klinikken, kan give en bedre forudsigelse af patientens resultater."

For at teste denne mulighed kræves en systematisk vurdering af sammenhænge mellem andre patientfunktioner (herunder livsstilsfaktorer, biomarkører og brug af anden medicin) ud over dem, der vurderes i denne undersøgelse, pointerer forskerne dog.

"Fordelen ved en sådan tilgang er, at de anvendte kliniske egenskaber allerede er en del af rutinemæssig klinisk behandling. Tilsvarende vil der kræves en yderligere systematisk vurdering af sammenhænge mellem kliniske patientegenskaber og glykæmisk og renal progression for at se, om personer med høj eller lav risiko for progression kan identificeres med stor sikkerhed," skriver de.

De eksisterende forsøgsdata giver en spændende mulighed for at evaluere potentialet for præcisionsmedicinske tilgange til at forbedre resultaterne for patienter med type 2-diabetes, konkluderer de.

Millioner på spil: Kardiologernes skattesag starter forfra

Kardiologernes moms-sag skal afgøres af skattemyndighederne. Det har Københavns Byret afgjort, og dermed er sagen tilbage ved sit udgangspunkt og lægernes videnskabelige selskaber må derfor vente i uvished på om kontingentbetalinger skal momses - i givet fald en afgørelse som kan koste selskaberne tab i millionklassen.

Hæderspris til Mogens Lytken for særlig kardiologisk indsats

Professor, overlæge, dr.med. Mogens Lytken Larsen modtog årets hæderspris på årsmødet i Dansk Cardiologisk Selskab (DCS). Den er kardiologernes fornemmeste pris og uddeles til et medlem, der har bidraget med en ganske særlig indsats for dansk kardiologi.

Kasper Iversen får ærefuld forskerpris

Årets forskerpris, som hvert år uddeles på Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde, gik i år til overlæge, dr. med. Kasper Iversen fra Herlev og Gentofte Hospital.

Genterapi heler skader efter hjerteanfald

Større dyr og menneskers hjerter kan normalt ikke regenere efter hjerteanfald, men det er nu lykkedes at hele et grisehjerte og det giver håb om at kunne undgå mange tilfælde af hjertesvigt i fremtiden.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter