Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Formand for DES: Forskellige anbefalinger forvirrer

Troels Krarup Hansen

Praktiserende læger må være forvirrede - og ikke nødvendigvis på et højere plan - når det gælder moderne behandling af diabetespatienter. Det mener formand for Dansk Endokrinologisk Selskab, Troels Krarup Hansen.

IRFs rekommandationsliste sidestiller canagliflozin, dapagliflozin og empagliflozin i forhold til risikoen for amputationer, hvorimod DES fortsat har empagliflozin som førstevalg i deres behandlingsguideline på baggrund af data fra CANVAS-studiet.

Det er forvirrende for lægerne, at der findes forskellige anbefalinger på området, mener han. 

”Er risikoen for amputationer ved brug af canagliflozin så slem, at man vil anbefale empagliflozin og dapagliflozin fremfor canagliflozin? Det er jo et tolkningssprørgsmål - og det bliver desværre tolket lidt forskelligt i DES´s guidelines og IRFs rekommandationsliste,” siger Troels Krarup Hansen. 

Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har fortsat empagliflozin som førsteprioritet i deres fælles guidelines for behandling med SGLT2-hæmmere. I Indsatser for Rationel Farmakoterapis (IRF) Rekkomandationsliste fremgår det derimod, at canagliflozin, dapagliflozin og empagliflozin skal sidestilles i forhold til risikoen for amputationer.

IRF skriver følgende vedrørende anbefaling af SGLT2-hæmmerne i deres rekommandationsliste: 

”Specialistgruppen har vurderet, at der på baggrund af den nuværende viden ikke er tilstrækkelig grundlag for at differentiere mellem dapagliflozin, canagliflozin og empagliflozin i forhold til risiko for amputationer men at resultaterne fra det netop afsluttede canagliflozin studie (CREDENCE) vil være af stor betydning i denne sammenhæng.” (Uddrag fra Den Nationale Rekommandationsliste, Farmakologisk glukosesænkende behandling af type 2-diabetes, IRF, Version 1.1.)

På baggrund af de forskellige anbefalinger lander landets læger altså i en prekær situation, når de skal vælge behandling til deres patienter med type 2-diabetes, som foruden metformin også skal have en SGLT2-hæmmer.

I DES/DSAMs guidelines vil CREDENCE-resultaterne senere blive taget med i en samlet pakke i forbindelse med den næste revision af guidelines. 

”Så længe der ikke er en særskilt positiv effekt, som kun gælder det ene stof og ikke de andre, så tror jeg ikke, at vi flytter rundt på anbefalingerne. Der er jo også nyrebeskyttende effekter ved empagliflozin og dapagliflozin, men hvis der ikke var det, er det klart, at så måtte man overveje en forhøjet risiko for amputation mod en klar beskyttende effekt på nyrene, men mig bekendt, er der ikke bedre nyrebeskyttende effekt ved canagliflozin, end der er ved empagliflozin. Så indtil videre er CREDENCE-studiet ikke noget, der betyder, at vi ændrer på guidelines,” siger Troels Krarup Hansen.

”Vores ekspertgruppe har heller ikke fundet, at der på baggrund af de data, der kom fra DECLARE-studiet var anledning til at ændre på anbefalingen for dapagliflozin i DES´guidelines,” siger han.

For mange behandlingsvejledninger 

Det er en af Troels Krarup Hansens kæpheste, at der er for mange steder, man kan slå anbefalinger omkring SGLT2-hæmmere op som læge.

”Der er i øjeblikket små forskelle i IFRs Rekommandationsliste og DES/DSAMs guidelines. Det medfører sjældent andet end forvirring, og det er jo ærgerligt,” siger Troels Krarup Hansen.  

Troels Krarup Hansen mener, at situationen hænger tæt sammen med, at ekspertgrupperne, der udarbejder IRFs Rekommandationsliste samt DES´ behandlingsguideline tolker data i de studier, der er tilknyttet SGLT2-hæmmerne forskelligt.

”En guideline er typisk et udtryk for en tolkning, hvor en kreds af eksperter sidder og tolker på nogle data, hvor der er noget, der trækker i den ene retning og noget, der trækker i den anden retning. Der kan indimellem være en toneforskel i, hvordan man tolker det. Herunder, hvordan man tolker på risikoen for amputationer i forhold til, hvorvidt man skal anbefale canagliflozin på lige fod med empagliflozin og dapagliflozin,” siger Troels Krarup Hansen og fortsætter.

”Jeg synes grundlæggende, at problemet er, at vi har forskellige systemer og der i øjeblikket ikke er mulighed for at samle guidelines på ét sted.

Hvis der kommer nogle nye data eller resultater, er vi selvfølgelig nødt til at ændre DES/DSAMs´ guidelines. Vores set-up er dynamisk, så vi kan løbende ændre på anbefalingerne, hvis der ny overbevisende evidens. Det er imidlertid en balancegang, for vi kan ikke ændre anbefalingerne hver gang, firmaerne publicerer et nyt resultat, selvom de mener, at resultatet er ekstra vigtigt. Vores guidelinegruppe er tilfreds med den overordene konklusion og tone, der er i vores guideline, som den er nu,” siger Troels Krarup Hansen afsluttende.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter