Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Nyt diabetes-studie skal sikre individuel forebyggelse af hjertekarsygdom

Axel Diederichsen

I et nyt dansk studie anvendes CT-scanninger af hjertet til at identificere diabetespatienter i høj risiko for at udvikle hjertekarsygdom. Håbet er, at scanningerne kan bidrage til, at komplikationer opdages og behandles korrekt, inden de når at udvikle sig til livstruende sygdom.

Til trods for en øget opmærksomhed omkring forebyggelse er dødeligheden blandt patienter med type 2-diabetes fortsat dobbelt så høj, som dødeligheden i baggrundsbefolkningen. Én af de primære årsager hertil er, at omkring to tredjedele af patienterne har forstadier til hjertekarsygdom uden, at de eller deres læge er klar over det.

Det ny dansk studie ønsker at undersøge, hvorvidt anvendelsen af CT-scanninger af hjertet kan bidrage til at forebygge hjertekarsygdom. Studiet har fået titlen DIACAVAS (DIAabetic CArdioVAscular Screening and intervention trial), og er et tværcenterstudie, der inkluderer patienter med type 2-diabetespatienter fra hele Danmark.

”De teknikker, der anvendes i dag, er ikke følsomme nok til at identificere de diabetespatienter, som er i høj risiko for at udvikle hjertekarsygdom. Vi finder dem for sent, hvilket øger risikoen for, at de udvikler alvorlige hjertekar-problemer, som i sidste ende kan få døden til følge. Vi håber, at vi ved at finde højrisikopatienterne tidligere og sætte ind med den rette behandling, kan minimere patientgruppens overdødelighed,” siger Axel Diederichsen, der er professor i hjertesygdomme og tovholder på DIACAVAS.

Prioritering af ressourcer

DIACAVAS kommer planmæssigt til at inkludere 33.000 mænd og kvinder i alderen 40 til 59 år med type 2-diabetes. Data indhentes via landsregistrene, og patienter med kendt hjertesygdom ekskluderes.

Halvdelen af deltagerne randomiseres til at få foretaget CT-scanning af hjertet, mens den anden halvdel udgør kontrolgruppen, som udelukkende får medicinsk standardbehandling. CT-scanninger af hjertet kan vise om kranspulsåren er forkalket og forsnævret. I DIACAVAS er der ikke planlagt kontrast CT-scanninger, hvilket betyder, at skanningerne ikke viser forsnævringer, men kun forkalkninger af kranspulsårerne. Kalkscoren er en meget stærk prædiktor for hjertekarsygdom, og kan foretages uden involvering af hjertelæger. Det gør proceduren simpel, hurtig og billig.

”Tidligere studier har vist, at diabetespatienter med en kalkscore på nul har en god prognose sammenlignet med patienter med åreforkalkning. Faktisk er deres prognose lige så god, som personer uden diabetes og uden åreforkalkninger i baggrundsbefolkningen. Jo mere forkalkning, des større er patientens risiko for at få blodpropper og dø tidligt. I det pilotstudie, vi har lavet forud for DIACAVAS, så vi, at omkring hver tredje patient havde en kalkscore på nul,” siger Axel Diederichsen og forsætter:

”CT-scanningerne kan altså hjælpe os til at sortere i, hvilke patienter vi skal være særligt opmærksomme på at behandle med – ofte meget dyr – hjertebeskyttende medicin. Og hvilke patienter, vi ikke behøver at bruge ressourcer på i den henseende.”

Individuel forebyggelse

Forhåbningen er, ifølge Axel Diederichsen, at CT-scanningerne af patienternes hjerter, kan danne grundlag for at udvikle en farmakologisk behandlingsalgoritme, hvor intensiteten af den hjertebeskyttende medicin tilpasses efter den enkelte patients behov.

”Vi tror på, at vi ved at optimere og individualisere den forebyggende medicinske behandling, kan minimere forekomsten af hjertekarsygdom blandt patienter med type 2-diabetes. Og undgå at overbehandle patienter, som ikke har behov for store mængder dyr hjertemedicin,” siger Axel Diederichsen.

Tidligere studier har vist, at patienter med type 2-diabetes uden åreforkalkninger som regel ikke udvikler hjertekarsygdom de følgende tre til fem år. Tanken er således, at patienterne uden forkalkninger skal følges og have CT-scannet deres hjerter med et interval på fire år for, at lægerne herved kan opdage og starte den forebyggende behandling af forstadierne til hjertekarsygdom så tidligt, som muligt.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter