Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Projekt skal afklare hvorfor børn med problemer har øget risiko for diabetes som voksne

Hvorfor børn med mistrivsel som sult, forsømmelse eller forældres død udvikler diabetes som voksen er basis for et nyt forskningsprojekt ved Steno Diabetes Center i Aarhus.

Børn der sulter har en øget risiko for at få diabetes som voksen på ca. 60 procent. Forsømte børn eller børn, der mister en far eller mor har en øget risiko på op mod 50 procent. Og forskningsprojekt skal derfor søge at finde ud af, hvorfor mistrivsel sætter sig som sygdom.

“Først når vi kender mekanismerne, kan vi forebygge,” siger læge Luke Johnston, der skal stå for forskningen, som han netop har fået tre års arbejdsro til via en bevilling på 1,8 mio. kroner fra Danish Diabetes Academy.

Nogle af de konkrete svar, han søger, er, hvad det betyder for risikoen for diabetes type 2, at ens forældre bliver skilt, får svære økonomiske problemer eller immigrerer. Og han har et kæmpestort materiale at arbejde med: Databaser med informationer om alle danskeres økonomi, sundhed, skilsmisser, foældrenes uddannelse, børnenes hospitalsindlæggelser, nylig immigration og forældrenes sundhedsstatus. Selv information om økonomiske problemer i nabolaget kan hentes ud.

“Danmark er en guldgrube at arbejde i med de mange gode registre. Skulle jeg havde forsket i Canada, havde jeg selv skullet samle en masse informationer, og det ville have været svært at finde et repræsentativt udsnit,” siger han.

Dette store danske materiale gør i øvrigt, at han supplerer forskningen med endnu et mål: Sammen med kolleger fra universitetet i Potsdam i Tyskland og fra Harvard i Boston i USA vil han udvikle teknologier, der optimerer analysemetoder af sådanne store og komplekse sundhedsdata. Disse teknologier vil efterfølgende blive stillet til rådighed for alle andre forskere.

Vi svømmer rundt i giftigt vand

Luke Johnston stammer fra Canada og fortæller, det er de oprindelige folk i Canada, der har givet ham interessen for at arbejde med at forebygge sygdom.

“Skal de og f.eks. også grønlænderne holde sig sunde, kræver det, at de bevæger sig meget og lever sundt. Det gør de ikke. De kører og spiser dårlig mad. Det er de muligheder, de har. Deres børn bliver fede, og selv får de diabetes. Som vi lever i dag, er der mange, også herhjemme, der billedligt talt svømmer rundt i giftigt vand. Som alle andre skal de producere i hvert fald deres egen vækst, og det kan de ikke. Det er som en fabrik, der er dårligt bygget. Den kan heller ikke honorere kravene til produktion,” siger han.

Luke Johnston har et meget sigende eksempel på, hvad der sker, når mennesker mistrives de første seks leveår.

“Se på en baby. Den har meget korte ben i forhold til resten af kroppen. Raske børns ben bliver så lange, at de udgør halvdelen af kroppens længde. Børn, der har oplevet traumer, får ofte korte ben – så ser du et barn med for korte ben, kan det sagtens være en indikator for, at også andet er galt,” siger han.

Formålet med den forskning, han nu går i gang med, er i første omgang at finde ud af, hvad der sker i vores kroppe – men på det helt lange sigt er hans drøm at påvirke samfundet, så politikerne tager initiativ til at få designet byer og samfund, der gør det let for os at bevæge os og spise sundt. “

Jeg håber, min forskning kan bidrage til  at vi kommer til at forebygge sygdom ved at gøre de sunde valg til de letteste. Motion, sund mad, søvn og lavt stressniveau vil give meget mere sundhed end medicin,” siger han.

GINA aktualiserer diskussion om astmabehandling med SABA

Anfaldsmedicin. Hurtigvirkende bronkodilaterende beta2 agonister. Den blå medicin, er alle betegnelser for den akutvirkende medicingruppe SABA, astmatikere bruger som anfaldsmedicin eller ”reliever”, når de mærker et astmaanfald nærme sig, når det er svært at få luft eller før sport.

Diagnose af luftvejssygdomme via mobiltelefonen

Automatiseret teknologisk analyse af hoste kan blive fremtiden, når børn skal have koblet en diagnose på deres luftvejssygdomme. Det antyder ny forskning fra Curtin University og The University of Queensland i Australien.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter