Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Forskere identificerer udløseren af type 1-diabetes

Type 1-diabetes udløses tilsyneladende af et proteinfragment dannet i bugspytkirtlen, der aktiverer immunsystemets T-celler og får dem til at angribe og ødelægge de insulinproducerende betaceller.

Det viser forskning fra National Jewish Health, der har identificeret proteinfragmentet B: 14-22 som aktivatoren af ​​disse T-celler.

Forskningen løser et mysterium om det specifikke molekyle, der udløser mange tilfælde af type 1-diabetes, og åbner for muligheder til forebyggelse og behandling af sygdommen.

"Disse resultater beviser, hvordan molekyler aktiverer den autoimmune respons ved type 1-diabetes, hvordan de sandsynligvis skabes og hvorfor immunsystemet er narret til at lancere dette fejlrettede angreb mod sin egen krop," siger John Kappler, der er professor i biomedicinsk forskning ved National Jewish Health og seniorforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Science Immunology.

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem går til angreb på betaceller i bugspytkirtlen orkestreret af T-celler, der fejlagtigt opfatter kroppens eget væv som potentielt skadeligt.

T-celler fornemmer kroppens indre miljø gennem receptorer på deres overflader. Når disse receptorer passer og binder til et stykke af et fremmed protein og et molekyle, der holder det på overfladen af ​​andre celler, bliver det aktiveret og lancerer en T-celle respons, som i sidste ende resulterer i eliminering af invadereren.

Gennem årene har forskere identificeret en række patogene T-celler hos mennesker og mus, der orkestrerer det autoimmune angreb ved type 1-diabetes. Mange af disse T-celler udløses af proteininsulinet. Der har været betydelig usikkerhed og kontroverser, men præcis hvilken del af dette protein, som T-cellerne genkender, og hvorfor de begynder at angribe betacellerne i bugspytkirtlen, har stået uklart.

I undersøgelsen rapporterer forskerne om tre krystalstrukturer, der viser, hvordan humane og musepatogene T-celler binder til fragmenter af insulin og MHCII-molekylet, der holder dem på den cellulære overflade.

Krystalstrukturerne demonstrerer, at et insulinfragment kendt som B: 14-22 er aktivatoren af ​​disse T-celler.
 
Når proteiner brydes fra hinanden og recirkuleres i celler, kan fragmenter nogle gange smelte sammen igen i nye konfigurationer ved en naturlig proces kaldet transpeptidation. Betaceller i bugspytkirtlen er særlig modtagelige for denne fragmentfusion, fordi de hele tiden recycler insulin som en del af den omhyggelige regulering af glukosemetabolismen.

Dr. Kappler og hans kolleger kiggede på aminosyresekvensen af ​​insulin og fandt mange mulige brydninger og fusioner, som kunne producere aminosyresekvenser, der ligner dem i deres krystaller, som passer tæt ind i MHCII-molekylet og aktiverer de patogene T-celler.

De testede over et dusin af disse mulige fusionsfragmenter med de patogene T-celler i kulturer og fandt, at mange af dem stimulerede T-cellerne op til 500.000 gange så effektivt som det uændrede insulinfragment.

"Recycling processen inden for betaceller kan producere mange proteinfragmenter, der kan aktivere de patogene T-celler hos både mus og mennesker for at udløse type 1-diabetes," siger Yang Wang, der er første forfatter på undersøgelsen.

"Vi har endelig identificeret det præcise mål for T-celler, der forårsager type 1-diabetes og identificeret en proces, der kan producere disse sygdomsudløsere."

T-celler modnes i thymus, hvor nogle af ​​dem, der har receptorer, som binder til et naturligt forekommende protein i kroppen, elimineres. Dette hjælper til at forhindre immunsystemet i at angribe sin egen krop.

Dr. Kappler og hans kolleger mener, at de patogene T-celler ved type 1-diabetes modnes og undslipper thymus, fordi de ikke udsættes for de sammensmeltede insulinproteinfragmenter i thymus. Når de kommer på tværs af disse fragmenter i bugspytkirtlen, fejlopfatter de dem som fremmede vira og starter et autoimmunt angreb mod de beta-celler, der producerer dem.

Ny dansk astmavejledning på trapperne

Efter de internationale guidelines for behandling af astma er blevet offentliggjort i løbet af sommeren, melder Dansk Lungemedicinsk Selskab ud, at der også er nye danske retningslinjer på trapperne.

Kvinders symptomer på KOL er anderledes

Længe har det heddet sig, at KOL var en mandesygdom, men det er en fordom, der er vigtig at komme til livs, for den hindrer sommetider lægen i at diagnosticere kvinder med KOL i tide.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter