Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Paradigmeskifte på vej:

Fremtidens behandling af type 2-diabetes er vægttab

Med nye effektive medicinske behandlingsmuligheder vil der ifølge professor Sten Madsbad, ske et paradigmeskifte i behandlingen af livsstilssygdomme som f.eks. type 2-diabetes.

”Vi ved, at der er en entydig sammenhæng mellem overvægt og en lang række sygdomme som f.eks. type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, led- og hudsygdomme og cancer,” siger Madsbad, der er professor i medicinsk endokrinologi ved Københavns Universitet og overlæge på Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre hospital.

”Og med større viden om mekanismerne bag denne sammenhæng og nye medicinske præparater på vej, som kan give vægttab i størrelsesordenen 20-25 kilo, bliver vi i en nær fremtid i stand til at behandle overvægten og dermed årsagen til sygdommene i stedet for symptomerne,” siger han.

Udfordringen er at holde og øge vægttabet

Indtil nu er det dog ikke lykkedes med større bivirkningsfrie vægttab ad medicinsk vej, og vægttabspræparater har derfor ikke været et reelt alternativ til bariatrisk kirurgi, som pt er den eneste effektive behandling af svær overvægt. Men ved at kombinere medicin og livsstilsforandrende adfærd, f.eks. pulverkure, har forskerne dog kunnet opnået vægttab i størrelsesordenen 11-13 kilo.

”Mange studier har vist, at de kure virker,” siger Sten Madsbad.

”Og vægttabet har en eklatant effekt på f.eks. type 2-diabetes. Både blodsukker og kolesterol falder, og det samme gælder de øvrige fedmerelaterede sygdomme. Ledproblemer forsvinder, blodtryk normaliseres etc. Problemet er dog at fastholde resultatet. Når projekterne er slut, og vægten er stabiliseret, så stiger alle markører igen, og kun meget få deltagere vil desuden være i stand til at opretholde deres vægttab ud over et år,” siger han.

Has på beskyttelsesmekanismen

En af grundene til, at det er så svært at opretholde et vægttab efter en kur, er de fysiologiske mekanismer, der beskytter kroppens fedt og favoriserer, at man tager på igen ved blandt andet at undertrykke energiforbrug, øge sultfornemmelsen og nedsætte mæthedsfølelsen. I denne uhensigtsmæssige proces har det appetitnedsættende hormon leptin en central rolle, fordi antallet af leptinreceptorer, der binder leptin, stiger ved et vægttab. Studier har vist, at et lavt leptinniveau i unge raske voksne indebærer større risiko for at tage på to år efter et vægttab, og et dansk studie, der blev publiceret i International Journal of Obesity i 2015, som blandt andre Sten Madsbad stod bag, viste, at behandling med GLP-1 receptor agonist kunne hæmme den normalt forekomne stigning i opløselige leptinreceptorer efter vægttab med 59 procent i forhold til en kontrolgruppe.

Reelt alternativ til operation

Forskernes viden om hormoners indflydelse på vægt er således voksende, og det betyder, at flere medicinalfirmaer har effektive vægttabspræparater i pipelinen. Nogle er, som Novo Nordisk med præparatet Semaglutid, meget langt fremme. Og med præparater, der kan give vægttab i størrelsesordenen 20-25 kilo i horisonten, ser det ifølge Sten Madsbad meget mere lovende ud nu, end for blot fem-seks år siden.

”Vi nærmer os et reelt alternativ til bariatriske operationer, hvor vægttabet er i gennemsnit 40 kilo, men hvor der jo også er mange bivirkninger,” siger han.

”Udviklingen af vægttabsmedicin er et fokusområde, og indenfor de næste par år vil vi se præparater, som kan give de ønskede vægttab og dermed også reducere udviklingen af de mange afledte sygdomme. Når vi effektivt kan behandle overvægten i stedet for symptomerne af den, vil det betyde færre udgifter til behandling og bedre livskvalitet,” siger han.

Ikke bare en pille

Men medicin gør det ikke alene. De nævnte resultater med GLP-1 receptor agonister forudsatte forudgående diætinduceret vægttab, og ifølge Sten Madsbad er

der også et stort behov for at styrke indsatsen i forhold til de nødvendige livsstilsforandringer, der skal gå hånd i hånd med medicinsk behandling. Kommunernes tilbud er i dag spredte og udokumenterede, og tilskudspolitik betyder, at de praktiserende lægers økonomiske motivation for effektiv livsstilsintervention ikke er stor.

”Der mangler systematik i de kommunale tilbud til borgere med overvægt,” siger Sten Madsbad.

”De praktiserende læger, som jo møder de patienter med overvægt, der er i færd med at udvikle type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme etc., får ikke penge for at hjælpe patienterne med at tabe sig. Livsstilsintervention overlades derfor ofte til en sygeplejerske. Det forebyggende set-up mangler, og et videncenter, der kan indsamle data, stå for at udveksle viden og erfaringer og afprøve modeller, er derfor også en rigtig god ide,” siger han.

Ny dansk astmavejledning på trapperne

Efter de internationale guidelines for behandling af astma er blevet offentliggjort i løbet af sommeren, melder Dansk Lungemedicinsk Selskab ud, at der også er nye danske retningslinjer på trapperne.

Kvinders symptomer på KOL er anderledes

Længe har det heddet sig, at KOL var en mandesygdom, men det er en fordom, der er vigtig at komme til livs, for den hindrer sommetider lægen i at diagnosticere kvinder med KOL i tide.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter