Kristian Lunds blog

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Tina Vilsbøll: Overvægt er i dag, hvor diabetes var for ti år siden

Nye medicinske præparater til behandling af overvægt ligger tæt i medicinalfirmaenes pipelines. Og forhåbentlig bliver svær overvægt også snart accepteret som en sygdom, man kan og skal gøre noget ved, håber professor Tina Vilsbøll.

Hun har beskæftiget sig med type 2-diabetes i mange år og ud over sammenhængene mellem overvægt og diabetes, ser hun også en parallel udvikling i forståelse og dermed handlemuligheder.

”Med nye medicinske præparater, der kan give markante vægttab, befinder svær overvægt sig nu samme sted, som type 2-diabetes gjorde for 10-15 år siden,” siger Vilsbøll, der er professor i klinisk endokrinologi ved Københavns Universitet og Steno Diabetes Center Copenhagen.

Fra gammelmandslidelse til diabetes

Type 2-diabetes affærdiges i dag ikke længere som en aldersrelateret gammelmandssygdom, der skyldes usund livsstil og derfor ikke behandles. Der forskes på livet løs i nye og endnu bedre behandlingsmuligheder, og jagten på mere effektiv behandling med længerevarende effekt er for længst igangsat. Denne kursændring virker også supermotiverende på patienterne, fordi de oplever, at de kan hjælpes. Tina Vilsbøll ser ligheder relateret til det verdensomspændende overvægtsproblem, som i disse år har passeret en bekymrende milepæl.

”I Danmark er over halvdelen af den voksne befolkning og en fjerdedel af alle skolebørn overvægtige. Blandt dem er mere end 800.000 svært overvægtige med et body mass index (BMI) over 30,” siger hun.

”Men på trods af omfanget og de mange sygdomme, som overvægt disponerer til og som kan blive meget dyrt for samfundet, betragtes overvægt ofte fortsat som et personligt ansvar, hvortil vi ingen behandlingstilbud har. ”

Lægerne mangler redskaber

Mens fagfolk og politikere diskuterer, hvorvidt overvægt er en sygdom eller ’blot’ en risikofaktor for at udvikle anden alvorlig sygdom, som hjerte-kar- sygdomme, diabetes og kræft, vokser problemet.

”Så længe, det ikke beskrives som en ’sygdom’, vil overvægt desværre som udgangspunkt forblive et privat problem uden offentlige behandlingstilbud,” siger Tina Vilsbøll.

”I en lægepraksis er man både begrænset af tid og ressourcer, og oftest er der endda begrænsede tilbud til selv behandling af type 2-diabetes. Med medicinske præparater, der kan give betydelige vægttab, får lægerne redskaber og kan hjælpe deres patienter.”

Forskere og fagfolk står parat

Som det har været tilfældet med type 2-diabetes, er der også politisk en vågnende forståelse for, at der er behov for at samle en meget spredt indsats i forhold til svær overvægt. På sidste års finanslov blev der således afsat 10 millioner kroner til at etablere en instans, der kan samle evidensbaseret viden og erfaringer. Det kommende videncenter er ifølge Tina Vilsbøll et første skridt på den vej, type 2-diabetes er gået i løbet af det nye årtusinde, hvor der også er blevet kæmpet for ensartede tilbud, en regional indsats og en overordnet plan.

”Der er behov for en plan og for at udvikle skræddersyede, evidensbaserede tilbud til mennesker med svær overvægt,” siger hun.

”Det er et langt, sejt træk. Men den nyeste medicinske udvikling åbner for muligheder, og vi er mange forskere og fagfolk inden for forskellige specialer, der meget gerne være med til at vende udviklingen.”

DCS laver vejledninger om sektorovergange

Helt ekstraordinært er Dansk Cardiologisk Selskab, DCS, lige nu i gang med at sikre, at der er vejledninger tilgængelige for både hospitalslæger og praktiserende læger, som kan smidiggøre overgangen mellem sektorerne.

Ekspertuddannelse i kardiologi skal styrke kompetencer og mindske risiko for fejl

Mangel på tid og resurser og høje produktions-krav øger risikoen for fejl. For kardiologer og for deres patienter kan det have alvorlige konsekvenser. En gruppe kardiologer har derfor taget initiativ til en formaliseret ekspertuddannelse – i første omgang vil uddannelsen rette sig mod speciallæger i arvelige hjertesygdomme. 

Hjerteforeningen: Ingen tjekker om anbefalinger følges

På hjertekarområdet, såvel som alle andre sygdomsområder, findes der adskillige typer af behandlingsvejledninger, guidelines, forløbsprogrammer, referenceprogrammer osv. Og fælles for dem alle er, at ingen ved, om de bliver implementeret i det danske sundhedsvæsen. For det er der ingen, der holder øje med.

Diskussion på DCS-efterårsmøde: Skal alle have PCSK9-hæmmere?

Et LDL-niveau på under 1.8 mmol/L hos patienter med hjertekarsygdom anses i dag for at være tilstrækkeligt lavt. Med PCSK9-hæmmere vil man dog være i stand til at sænke LDL-kolesterolet til et endnu lavere niveau, end hvad man hidtil har opnået med statiner.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter