Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

GLP-1-behandling giver ikke betændelse i bugspytkirtlen

Selvom GLP-1-behandling øger markører for betændelse i bugspytkirtlen (pankreatitis) hos personer med type 2-diabetes, så afslører bl.a. PET-MR-scanninger, at der ikke er tale om pankreatitis, men nærmere et forhøjet celleaktivitetsniveau, konkluderer danske forskere i nyt studie.

Resultaterne afkræfter en formodning, man har haft i flere år, nemlig at behandling med GLP-1-analoger kan føre til pankreatitis. Studiet er et samarbejde mellem forskere på Rigshospitalet, Hvidovre Hospital og Københavns Universitet, og dataindsamling fra celle- og museforsøg har stået på siden 2012, men nu også med humane forsøg.

Resultaterne er nu udgivet i tidsskriftet Diabetes, Obesity and Metabolism

”Vi har rekrutteret 17 overvægtige personer, som egnede sig til at få den maksimale dosis af GLP-1. Samtidig med behandlingen har vi så monitoreret deres eventuelle udvikling af pankreatitis ved en særligt avanceret billeddannelsesteknik [PET-MR, red.] […]. Patienterne udviklede ikke betændelse, men deres niveau af pankreasenzymer, biomarkøren for pankreatitis, steg. Samtidig kunne vi se, at celleaktiviteten steg til et nyt normalniveau,” udtaler reservelæge Nicolai Albrechtsen i en pressetekst på Rigshospitalets hjemmeside. Han er hovedforfatter til studiet og adjunkt ved Biomedicinsk Institut og Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet, og reservelæge på Rigshospitalet.

I forbindelse med PET-MR-scanningerne gives et særligt sporstof, som kan vise de celler i kroppen, der befinder sig i en aktiv cellecyklus. Samtidig kan inflammation i og omkring cellernes ses. PET-MR-scanningerne blev lavet hos professor Andreas Kjær fra Biomedicinsk Institut og Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET på Rigshospitalet.

Øget biomarkører er en ny normaltilstand

Medicinen ser ud til at skabe en ny normaltilstand, et nyt ’steady state’, hos patienterne, konkluderer forskerne.

”De øgede biomarkører skal ikke forstås som et tegn på sygdom. Vores studie viser, at GLP-1 behandling får bugspytkirtlens celler til at 'arbejde' lidt mere, end de plejer. I stedet for at løbe én gang rundt om fodboldbanen, løber de to gange rundt. Og det er i sig selv ikke farligt, og noget man også ser i andre sammenhænge,” siger Nicolai Albrechtsen. 

I studiet blev forsøgspersonerne undersøgt med blodprøver og den særlige billeddannelsesteknik PET-MR før, under og efter behandling med GLP-1. 

Det er første gang, den potentielle mekanisme mellem GLP-1 baseret behandling og øget niveau af pankreasenzym er vist i mennesker.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter