Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Manglende evidens for metformin som monoterapi

Sten Madsbad

Sten Madsbad

Der mangler bevis for, at metformin som førstelinjebehandling er bedre end ingen behandling eller end andre glukosesænkende præparater, målt på en række vigtige endepunkter.

Det konkluderer et nyt dansk Cochrane-review.

Metformin som monoterapi er stadig en af standardbehandlingerne i første linje mod type 2-diabetes. Derfor har de danske forskere ønsket at gennemgå evidensen for behandlingen i et systematisk review, når der måles på en række patientvigtige endepunkter.

Efter en gennemgang af 18 relevante RCT’er konkluderer forfatterne i reviewet, udgivet i Cochrane Database of Systematic Reviews:

”Der er ingen klare beviser for, at behandling med metformin alene har større indvirkning på vigtige patientmål sammenlignet med ingen intervention, adfærdsændrende interventioner eller andre glukosesænkende medikamenter.”

Professor Sten Madsbad, der er medforfatter på reviewet, uddyber:

”Metformin har god effekt på den glykæmiske kontrol, medfører et mindre vægttab, kan ikke inducere hypoglykæmi og er billigt. Brugt rigtigt er metformin et sikkert lægemiddel - om det så også beskytter mod hjertekarsygdom er mere tvivlsomt. Det har medført diskussion om, hvorvidt metformin fortsat skal være førstevalgspræparat,” siger Sten Madsbad, professor og overlæge ved Endokrinologisk Afdeling på Hvidovre Hospital. 

Beskytter metformin mod kardiovaskulær sygdom?

Det centrale omkring diskussionen af den kardiovaskulære beskyttelse af metformin bunder i, at det vigtigste studie, der viser en beskyttende effekt ved metformin, blev publiceret i 1998 og inkluderede kun 342 personer med type 2-diabetes, der blev behandlet med metformin, og 411 personer, der blev behandlet med livsstilsintervention. Efter cirka 10 års opfølgning var totalmortaliteten reduceret med 36 procent og blodprop i hjertet med 39 procent.

Men studiet lever ikke op til de krav som FDA (US Food and Drug Administration) indførte i 2008 i relation til kvaliteten af studier, der kræves for at få godkendt et nyt lægemiddel til behandling af type 2 diabetes.

Et alternativ til metformin som førstevalg er de nyere glukosesænkende præparater.

”GLP-1-receptor agonister og SGLT-2-hæmmere er i store endepunktsstudier af høj kvalitet vist at beskytte mod hjertekarsygdom og progression af den diabetiske nyresygdom. Type 2- diabetespatienten er en højrisikopatient med hensyn til at udvikle og dø af hjertekarsygdom, og vi bør måske i højere grad benytte GLP-1-receptor agonister eller SGLT-2-hæmmere som førstevalgspræparater. Det aktuelle review er et vigtigt indlæg i denne debat,” siger Sten Madsbad.     

Få studier undersøger vigtige endemål

Review’et kigger på endepunkterne: dødelighed uanset årsag, alvorlige bivirkninger, sundhedsrelateret livskvalitet, hjerte-kar-dødelighed, ikke-dødelig hjerteinfarkt, ikke-dødelig apopleksi og kronisk nyresvigt. 

”Vi var interesserede i langsigtede, patientvigtige endepunkter såsom mortalitet, alvorlige bivirkninger og livskvalitet, da det er disse endepunkter, der først bør overvejes, når man afgør behandlingsstrategien for type 2-diabetes,” siger Filip Gnesin, stud. med og førsteforfatter til reviewet. Han var under udarbejdelsen af reviewet tilknyttet Afdeling for Endokrinologi, Diabetes og Metabolisme ved Rigshospitalet og Københavns Universitet.

Forskerne inkluderede 18 RCT'er (N = 10.680) med flere behandlingsarme i reviewet. Andelen af ​​deltagere, der afsluttede forsøgene, var cirka 58 procent i alle grupper. Behandlingsvarighed varierede fra et til 10,7 år. 

Gennemgangen af studierne viste, at:

  • De tilgængelige data viste ingen klar fordel eller skade af metformin sammenlignet med en række komparatorer som insulin.
  • Ingen RCT’er sammenlignede metformin med en placebo eller med diæt eller træningsprogrammer.
  • Ingen undersøgelser i reviewet blev vurderet til at have lav risiko for bias i studiedesign og rapportering af resultater.
  • Antallet af deltagere i de fleste behandlingssammenligninger var få.
  • Næsten alle undersøgelser undersøgte laboratoriemålinger af blodsukkerkontrol som fastende blodsukker, men kun få studier rapporterede patientvigtige endepunkter

Der er dog en række relevante studier undervejs, og forfatterne skriver, at de vil opdatere deres review, når de engang er publiceret.

Melatonin langtids-forbedrer søvn og adfærd hos børn

Melatonin-præparatet Slenyto har en gavnlig effekt på søvn og adfærd hos børn og unge med autisme og øger samtidig familiens livskvalitet. Det viste et indledende studie for nylig. Og nu dokumenterer et opfølgningsstudie, at effekten på søvnkvaliteten holder sig over tid.

Studie af Slenyto bekræfter lægers praksis

Nye studier, der viser en god effekt af melatonin på søvn og adfærd hos børn med autisme (ASF) bliver taget godt imod af læger. Men jublen over nyheden er ikke helt uden forbehold. Studierne gælder midlet Slenyto, som har langtidseffekt og netop er godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Overlæge: Stort problem at nogle med søvnapnø er uden symptomer

Hvis man kunne opspore obstruktiv søvnapnø, OSA, tidligt i forløbet, ville det spare den enkelte for sygdom og nedsat livskvalitet samt store beløb på samfundskontoen. Men hvordan griber sundhedssystemet det an, når mange mennesker tror, at de blot snorker?

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter