Medicintilskuds-nævnet afsløret - det handler bare om at spare penge

Medicinsk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Finerenon kan blive det nye redskab mod nyresygdom ved diabetes

En gammel drøm er gået i opfyldelse med det inflammationsdæmpende lægemiddel finerenon, fortæller professor Peter Rossing, der er medforfatter til et nyt stort fase III-studie.

Man har længe ledt efter et godt alternativ til de ældre aldosteron-antagonister, der har været brugt i årtier. De ældre antagonister bruges ved hjertesvigt og hypertension, og selvom de måske beskytter mod forværring af nyresygdom har de ikke været brugt til behandling af dette, da de ofte kommer med svære bivirkninger.

Nu peger resultaterne fra et stort fase III-studie med dansk deltagelse på, at en solid afløser er fundet, som formentlig kan bruges til en denne patientgruppe. 

Det drejer sig om lægemidlet finerenon, som nedsætter risikoen for nyresvigt og hjertekarsygdom blandt personer med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom. Det nye studie, FIDELIO DKD, er udgivet i the New England Journal of Medicine.

Danske Peter Rossing har siddet i styregruppen for studiet, og han er begejstret for resultatet.

”Det er en gammel drøm, som er gået i opfyldelse. Finerenon er en moderne udgave af aldosteron-antagonister, der er målrettet det sidste led af de fysiologiske processer, der fører til arvævsdannelse og nyresygdom hos folk med type 2-diabetes,” siger Peter Rossing, professor og leder af komplikationsgruppen på Steno Diabetes Center Copenhagen.

Finerenone er en såkaldt nonsteroid mineralokortikoid receptorblokker udviklet af Bayer, som indsendte anmodning om markedsføringstilladelse og afventer lige nu godkendelse, før den bliver tilgængelig på markedet. 

Lille effekt af stor betydning

I studiet indgik over 5.700 personer med type 2-diabetes og kronisk nyresygdom, og de blev fordelt tilfældigt til enten finerenon-behandling eller placebo. Efter 2,6 år havde 17,8 procent af patienterne i finerenon-armen fået nyresvigt, var døde eller haft en forværring af nyrefunktion med 40 procent fra udgangspunktet. I placebo-armen var det 21,1 procent - altså en forskel på 2,3 procentpoint. 

Det ser måske ikke ud af meget på overfladen, men det har stadig betydning for behandlingen af diabetes, mener Peter Rossing:

”Det svarer til, at hvis du behandler 29 patienter i tre år har du sparet et tilfælde af nyresvigt eller tab af 40 procent nyrefunktion. Det er er bedre end gevinsten ved at behandle med for eksempel ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker, som har været standard i 20 år. Med andre ord det er en effekt, som er helt på linje med det, vi ellers vurderer som klinisk relevant,” siger Peter Rossing.

Studiet slutter efter en gennemsnitlig opfølgningstid på 2,6 år, og effekten af finerenon-behandling vil sandsynligvis blive større med årene. 

”Patienterne, der får finerenon, skal jo ikke bare leve i 2,6 år, men i mange flere år, og dermed bliver gevinsten tilsvarende større over tid. Så i lyset af, at det er stærkere end, hvad der har været standard, og det har effekt på både hjerte og nyre, synes jeg, det har stor betydning,” siger Peter Rossing.

Studiet viste, at finerenon også havde beskyttende effekt på hjertet. Hos de personer, der fik finerenon, var det 13 procent, som var død af hjerte-kar-årsager eller ramt af ikke-dødelig blodprop i hjertet, ikke-dødelig slagtilfælde eller indlæggelse på grund af hjertesvigt ved studiets afslutning. I placebo-gruppen var det 14,8 procent. Altså en forskel på 1,8 procentpoint, som sandsynligvis også vil blive større med årene.

Mulighed for kombination med SGLT-2-hæmmere

Et andet spørgsmål som studiet rejser er, om det vil være muligt at kombinere gevinsten fra finerenon med gevinsten med SGLT2-hæmmere, som også har vist sig at kunne beskytte mod nyre- og hjertekarsygdom. En række studier fremlagt på hjerte- og diabeteskongresser har vist, at de blodsukkersænkende SGLT-2-hæmmere over en bred kam har evnen til at beskytte nyre og hjerte.

Resultaterne fra studiet DAPA-CKD viste endda, at SGLT2-hæmmeren dapagliflozin virker beskyttende på nyre- og hjerte hos personer med nyresygdom, uanset om de har diabetes eller ej.

Hvis gevinsten fra finerenon kan kombineres med SGLT2-hæmmere, vil det samlet set udgøre en stor forbedring af behandling af nyresygdom og forebyggelse af nyresvigt hos de mange personer med type 2-diabetes, der er kronisk nyresyge. 

”Vi ved ikke endnu, om de to behandlinger kan kombineres, men noget tyder på effekterne er uafhængige og dermed måske kan lægges sammen,” siger Peter Rossing. 

Næste stop: type 1-diabetes

Selvom det ikke er undersøgt endnu, forventer Peter Rossing, at finerenon også vil have effekt på type 1-diabetes. 

”Der er ikke umiddelbart noget i vejen for, at finerenon også kan forebygge nyresvigt og forværring af nyrefunktion hos folk med type 1-diabetes. Det ville være positivt, da folk med type 1-diabetes ikke har samme mulighed for at bruge SGLT2-hæmmere som nyrebeskyttende, da der er risiko for ketoacidose (syreforgiftning , red.), som kan være svær at opdage, da blodsukkeret ikke stiger så meget,” siger Peter Rossing.

KOL-inhalator med en ny type bæremolekyler

Medicinalvirksomheden AstraZeneca har i deres Aerosphere inhalator skabt en ny teknologi, der skal sikre, at medicinen på bedre vis når helt ned i de fineste dele af patientens luftveje. Det sker blandt andet ved hjælp af amfifile fosfolipidmolekyler.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter