Læg tvivlen i graven: Albuminuri er et godt mål for komplikationer

En reduktion i albuminuri ved type 2-diabetes er forbundet med færre kardiovaskulære- og nyrehændelser, uafhængigt af behandlingen der anvendes, viser post hoc-analyse fra LEADER-studiet.

Væsentligheden i at måle albumin i urinen løbende hos type 2-diabetespatienter er ikke noget mange læger sår tvivl om i Europa. På den anden side af Atlanten har der dog hersket udbredt skepsis, og måling af albuminuri gøres ikke så hyppigt som i f.eks. Danmark.

”Noget af tvivlen er baseret på, at det er et gammel dogme at overvåge albuminuri. Det er baseret på ældre studier, lavet på patienter som blev behandlet på en anden måde, end vi gør i dag, og så har spørgsmålet været: Er det overhovedet relevant i dag, hvor vi har fået et mere moderne behandlingsregime,” siger Frederik Persson, seniorforsker ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Han er førsteforfatter til post hoc-analysen af LEADER, som er udgivet i tidsskriftet Diabetes Care. 

Han fortsætter:

”Det motiverede os til at undersøge og se, om vi kunne fastslå en gang for alle, om ændringer i albuminuri er et godt mål for risiko for nyre- og hjertekomplikationer.”

LEADER viser vejen

Analysen blev lavet på data fra LEADER-studiet, hvor 9.340 deltagere med type 2-diabetes indgik og blev randomiseret til standardbehandling plus placebo eller standardbehandling plus liraglutid.

Resultatet af analysen viste, at uanset type af standardbehandling, og om patienterne fik liraglutid eller ej, så kunne et fald i albuminuri kobles til mindre risiko for nyre- og hjertekar-komplikationer.

”Det er betryggende, at måling af albuminuri stadig holder i en moderne sammenhæng, hvor der behandles med en GLP-1-receptoragonist. Det er et godt redskab til at overvåge, om behandlingen reducerer risikoen hos vores type 2-diabetespatienter,” siger Frederik Persson.

Som konklusion på studiet og en slet skjult kommentar til albuminuri-skeptikerne, skriver forskerne i forskningsartiklen: ”Albuminurimåling er fortsat en vigtig del af diabetesbehandling med et stort ubrugt potentiale.” 

”Vi vil med dette resultat gerne sige til de klinikere, som har været skeptiske, at det er vigtigt, at de overvåger ændringer i albuminuri, da en reduktion er et klart signal om, at patienten er i lavere risiko for hjertekar- eller nyresygdom,” siger Frederik Persson.

Resultater var uafhængig af albuminuri på baseline

MACE-resultaterne fra analysen viste, at for dem med en albuminuri-reduktion større end 30 procent var risikoforholdet (HR) 0,82 (95% CI 0,71, 0,94; P = 0,006), og for de patienter med en albuminuri-reduktion på mellem 30-0 procent var HR 0,99 (0,82, 1,19; P = 0,912).

For det sammensatte nefropati-endepunkt var de respektive HR'er 0,67 (0,49, 0,93; P = 0,02) og 0,97 (0,66, 1,43; P = 0,881). 

Resultaterne var desuden uafhængige af baseline og konsistente i begge behandlingsgrupper. Efter justering var HR'er signifikante og konsistente ved reduktion >30 procent  blandt deltagere med mikro- eller makroalbuminuri på baseline.

Vi så de første resultater fra LEADER-studiet i 2016, der viste en imponerende gevinst ved GLP-1-RA’en liraglutid.

Behandlingen med liraglutid viste en reduktion i risiko for hjertekar-død på hele 22 procent i forhold til placebo. 

Andre resultater viste desuden, at liraglutid i forhold til placebogruppen medførte: 

• 15 procent lavere risiko for død af alle årsager
• 22 procent lavere risiko for nye beviser af fremskreden nyresygdom
• 13 procent lavere risiko for at blive indlagt med hjertesvigt 2,3 kilo større vægttab efter 36 måneder. 

Sidenhen har andre data fra liraglutid-studier, registre og real-world-data vist, at liraglutid også er koblet til en lavere forekomst af Alzheimers.