Hvorfor må vaccinerne koste mens diabetes-patienter må nøjes

Endokrinologisk Tidsskrift

-først med nyheder om ny medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Tirzepatid imponerer mod højt langtidsblodsukker og overvægt

Tirzepatid reducerer i højere grad langtidsblodsukker og giver et større vægttab end insulin glargin hos overvægtige med type 2-diabetes, som er i risiko for hjertekar-komplikationer, viser det store head-to-head studie SURPASS-4.

Studiet er den største og længste undersøgelse af tirzepatid mod type 2-diabetes til dato, og det er den femte og sidste SURPASS-undersøgelse, der er afsluttet. Resultatet, som indtil videre bare er fremlagt i en pressemeddelelse, viser, at tirzepatid overgår insulin glargin på alle primære og sekundære endepunkter – herunder langtidsblodsukker og vægttab. 

Det er et imponerende resultat, men også forventeligt, udtaler professor Sten Madsbad, der har fulgt SURPASS-studierne tæt.

”Det er imponerende resultater, må man sige. Det flugter med, hvad vi har set i de tidligere SURPASS-studier, så efterhånden er det også, hvad vi kunne forvente. Tirzepatid er et effektivt middel, som giver imponerende resultater på vægttab og Hb-A1c (langtidsblodsukker, red.),” siger Sten Madsbad, overlæge og professor på Hvidovre Hospital og Københavns Universitet. 

Type 2-diabetes med et mindre insulinbehov

I tidligere studier har tirzepatid overgået både Tresiba (insulin degludec) og Ozempic (1 mg semaglutid), og nu kom turen altså til insulin glargin, som er et langtidsvirkende insulinpræparat, som bruges til patienter, der har nedsat egenproduktion af insulin. 

De mere end 2.000 deltagere, som indgik i SURPASS-04, havde i gennemsnit haft diabetes i 11,8 år, en baseline Hb-A1c på 8,52 procent og en basisvægt på 90,3 kg. Mere end 85 procent af deltagerne havde en historik med kardiovaskulære-komplikationer og var tidligere blevet behandlet med en til tre anti-hyperglykæmiske lægemidler såsom metformin. 

I SURPASS-04 afprøvede forskerholdet tirzepatid i tre forskellige doser (fem mg, 10 mg og 15 mg) op i mod insulin glargin.

Resultatet viste efter 52 uger, at alle doser af tirzepatid førte til overlegne resultater på Hb-A1c og vægttab sammenlignet med insulin glargin. 

Ved den højeste dosis tirzepatid (15 mg) opnåede 91 procent af deltagerne et langtidsblodsukker på mindre end syv procent, og 43 procent opnåede et langtidsblodsukker på mindre end 5,7 procent. 

”Med den effekt på langtidsblodsukker er man reelt ”kureret” for type 2-diabetes. Tirzepatid overgår i høj grad insulin glargin til denne patientgruppe, hvis behov for insulin ikke er så fremskredent. Patienter, der har haft type 2-diabetes i mange år og et langtidsblodsukker på 10-11 procent, vil stadigvæk have bedre effekt af insulin, for man skal have en nogenlunde egenproduktion af insulin, hvis tirzepatid skal have sin effekt,” siger Sten Madsbad. Det skyldes, at tirzepatid er en sammenkobling af en GLP1-RA og et GIP-hormon.

Helt konkret viste resultaterne:

  • En Hb-A1C-reduktion på: -2,11 procentpoint (5 mg), -2,30 procentpoint (10 mg), -2,41 procentpoint (15 mg), -1,39 procentpoint (insulin glargin)
  • En vægtændring: -6,4 kg (5 mg), -8,9 kg (10 mg), -10,6 kg (15 mg), +1,7 kg (insulin glargin)
  • Antal deltagere, der opnåede A1C <7 procent var: 75,1 procent (5 mg), 82,9 procent (10 mg), 84,9 procent (15 mg), 48,8 procent (insulin glargin) 

Færre tilfælde af hypoglykæmi

Indtil videre er der ingen af SURPASS-studierne, som har været gennem peer review og blevet publiceret, så informationerne kommer fra selskabets pressetekster. Selvom det er fyldige pressetekster mangler de at gå i dybden med bivirkninger, vurderer Sten Madsbad, der ser frem til den to timer lange session om tirzepatid og SURPASS-studierne, som der er blevet afsat på den amerikanske diabeteskongres, ADA, i slutningen af juni.

Han forventer en stor del af SURPASS-studierne vil blive udgivet op til eller i forbindelse med kongressen og at det vil kaste noget mere lys på fordele og ulemper ved tirzepatid.

Ifølge de offentliggjorte data fra SURPASS-04 får deltagerne i tirzepatid-armen færre tilfælde af hypoglykæmi, men til gengæld får de også flere ikke-alvorlige bivirkninger end insulin glargin, og der er flere, som stopper behandlingen med tirzepatid på grund af bivirkninger fra mave-tarm kanalen. 

Efter 52 uger blev hypoglykæmi rapporteret hos 6,7 procent (fem mg), 5,5 procent (10 mg) og 6,5 procent (15 mg) af deltagerne i tirzepatid-armene og hos 15,0 procent af deltagerne i insulin glargin-armen.

Episoder med hypoglykæmi blev set oftere hos deltagere, der havde en baggrundsterapi af et sulfonylurinstof.  

De hyppigst rapporterede bivirkninger i tirzepatid-armene efter 52 uger var gastrointestinalt relaterede og generelt milde til moderate i sværhedsgrad.

For patienterne behandlet med tirzepatid (henholdsvis fem mg, 10 mg og 15 mg) var bivirkningerne typisk kvalme (11,9 procent, 15,9 procent, 22,2 procent), diarré (12,2 procent, 19,5 procent, 20,4 procent) og opkastning (4,9 procent, 8,2 procent, 8,3 procent). Det var hyppigere end insulin glargin (1,6 procent [kvalme], 3,2 procent [diarré], 1,1 procent [opkastning]). 

Samtidig var der et forholdvist højt behandlingsophør på grund af bivirkninger. Efter 52 uger var det 8,2 procent af patienterne, der var stoppet i tirzepatid fem mg-armen, 7,3 procent i tirzepatid 10 mg-armen og 8,9 procent i tirzepatid 15 mg-armen sammenlignet med 2,9 procent i insulin glargin-armen. 

Sten Madsbad tilføjer, at semaglutid en mg har også medført bedre glykæmisk kontrol og vægttab sammenlignet med insulin glargin. 

”Hvis injektionsbehandling er nødvendig, er det en fordel at starte med en GLP-1 receptor agonist i stedet for insulin, da GLP-1 RA’en hos de fleste patienter vil medføre bedre glykæmisk kontrol, inducere et vægttab og behov for måling af blodglukose er mindre end under insulinbehandling,” siger Sten Madsbad. 

”Hos patienter, der allerede er i insulinbehandling, vil tillæg af en GLP-1 receptor agonist medføre bedre glykæmisk kontrol, mindre insulinbehov, vægttab og reducere risikoen for hypoglykæmi. De samme fordele synes at gøre sig gældende for GLP-1 RA/GIP agonisten tirzepatid.”

Berigtigelse

Medicinsk Tidsskrift bragte i april en artikel om, at DSAM satte faktaark om hjemmefødsler på pause. Artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om baggrunden for beslutningen. Det er således ikke korrekt, at Sundhedsstyrelsen i sit høringssvar til DSAM i december 2018 kaldte oplysningerne i udkastet ”forkerte og i direkte modstrid” med deres eget daværende og stadig ikke færdigreviderede udkast til retningslinjer. Medicinsk Tidsskrift beklager.

Peter Rossing efter ADA: Type 2-retningslinjer skal revideres igen

ADA: Nye lægemidler og ny evidens ændrer diabeteslandskabet hastigt, og det er allerede tid til igen at tage retningslinjerne for behandling af type 2-diabetes op til revision, vurderer professor Peter Rossing, der har været med til at lave de internationale og danske guidelines på området.

Ny ADA-EASD-konsensus rapport for type 1-diabetes på trapperne

ADA: Et uddrag af en konsensus rapport fra den amerikanske og europæiske diabetesassociation ADA og EASD blev fremlagt under ADA 2021 med bidrag fra dansk professor. Forfatterne bag efterlyser feedback fra deltagere på sessionen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Propatienter

Topup nb

OPEN

Hallo