Skip to main content

Endokrinologisk Tidsskrift

 - først med nyheder om ny medicin

Sådan kan melatonin forværre diabetes-risikoen

En sovende bugspytkirtlen frigiver mindre insulin, men hvor meget insulin-produktionen falder om natten kan variere fra person til person.

Det antyder en undersøgelse fra Lunds Universitet i Sverige og universitetet i Helsinki i Finland, hvor forskere mener, at op til 30 procent af befolkningen har en bugspytkirtel, der er mere følsom over for insulin-hæmmende virkninger af hormonet melatonin, som styrer vores døgnrytme.

Mennesker med denne øgede følsomhed bærer et lidt ændret melatonin-receptor gen, som er en kendt risikofaktor for type 2-diabetes.

Storstilede undersøgelser har identificeret over 100 gener relateret til en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. På listen over risikofaktorer er en enkelt ændring af melatonin-receptor genet MTNR1B, som findes hos 30 procent af befolkningen. Det er kendt, at MTNRIB receptoren gør cellerne følsomme over for melatonin, men Hindrik Mulder og Leif Groop har forsøgt at finde ud af, hvordan denne genvariant påvirker bugspytkirtlen.

"Type 2-diabetes er en polygenetisk sygdom, hvilket betyder at det ikke er et gen, der forårsager sygdommen: Der er formentlig flere hundrede gener, som i fællesskab disponerer individer, hvorfra du kan udlede, at bidraget fra hver enkelt gen vil være ganske lille," siger Mulder, der er en af hovedforfatterne på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Cell Metabolism..

Forskerne har undersøgt pancreas øer fra mennesker, der har en eller to kopier af varianten af MTNR1B genet. De, der har to eksemplarer, har højere niveauer af melatonin-receptoren end dem med en eller ingen kopier. Denne stigning i melatoninreceptorer gør en persons bugspytkirtel mere følsom over for melatonin.

I opfølgende eksperimenter har forskerne brugte insulinproducerende celler og pancreas øer fra mus til at øge eller mindske antallet af melatonin-receptorer på insulinproducerende betaceller. Som forventet udskilte mus og pancreas øer med meget få melatonin-receptorer mere insulin trods høje niveauer af melatonin i forhold til mus med mange melatoninreceptorer.

Mulder og Groop testede derfor deres hypotese på 23 ikke-diabetikere med MTNR1B genvarianten og 22 personer uden. De bad hver person om at tage 4 milligram melatonin (svarende til indholdet i søvn-piller) ved sengetid i tre måneder. Ved slutningen af undersøgelsen, havde personer uden genvarianten tre gange højere insulinudskillelse end de personer, der havde genvarianten.

Forskerne siger, at dette ikke nødvendigvis betyder, at en melatoninpille en gang imellem er farlig for én ud af tre mennesker med MTNR1B genvarianten eller at man straks skal få lavet en genetisk test for at se, om man bærer genvarianten.

"Dette er kun en hypotese, men jeg synes, det rejser spørgsmålet, om langvarig brug af melatonin måske ikke er så harmløst," siger Mulder.

Resultaterne giver mening, tilføjer han, da melatonin er et kendt hormon, der hjælper kroppens døgnrytme.

"Vi spiser typisk ikke eller er fysisk aktive om natten, så vores energibehov falder, og vi har ikke brug for maksimal insulinsekretion," siger Mulder.

"En sandsynlig forklaring er, at når melatonin-niveauet stiger, så fortæller det vores beta-celler, at de ikke skal frigive så meget insulin."

Forskerne vil fortsat undersøge forholdet mellem type 2-diabetes, risikogener og bugspytkirtlen. De håber, at deres studier vil hjælpe til at opfinde skræddersyet medicin i fremtiden.